Efter Fraser Island tog vi bussen videre til en lille by kaldet 1770, opkaldt efter det år Kaptajn Cook opdagede stedet. Her legede vi Harley-rockere på en aften-scootertur rundt i området. Mens vi kørte med vind i håret mod solnedgangen, så vi vilde kænguruer hoppe rundt i vejkanten, så vi næsten mistede fokus på vejen! Det hostel vi boede på, var et hyggeligt og afslappet ”keyless society” styret af et ældre ægtepar. Herefter tog vi til Airlie Beach, hvorfra vi skulle på en 3-dags cruise blandt de 74 Whitsundays-øer. På denne tur snorklede vi for første gang og oplevede de eksotiske øers kridhvide sandstrande. Om aftenen nød vi solnedgangen fra båden, skippers lækre mad og vores medbragte Goon (australiernes billige vin). Da vi kom hjem efter sejlturen, tillod vi os selv at smage lokale kulinariske specialiteter
... read more