Blogs from Taraz, Kazakhstan, Asia - page 2

Saa er det blevet mandag igen, og jeg taenkte, at eftersom jeg alligevel ikke har faaet nogen mails (HVORFOR???) kunne jeg da bruge tiden paa Internettet til at skrive lidt i min blog om, hvad tiden gik med her i weekenden. For een gangs skyld havde vi nemlig ingen planer. Der plejer jo altid at vaere een eller anden tur, men i denne weekend var vi ganske overladt til os selv. Vi startede med at faa en laekker middag paa cafe madeleine, hvor vi tog ca. 50 billeder af Maria med Hannes briller, Mette med Marias briller - Hanne med Mettes solbriller, og saa videre indtil enhver kombination af briller og personer var afproevet. Vi var meget meget fjollede, og isaer Mette var helt faerdig af grin over smaating. Vi tror nok, det er fordi hun ... read more

I fredags var det boernenes dag. Vi var derfor blevet inviteret ud til de handicappede boern for at hoere en koncert. Og vi havde virkelig glaedet os. De boern er bare saa soede, og de havde fortalt os om, hvad de skulle lave i mange uger forinden. Vi havde faaet at vide, at det startede klokken elleve, og var paa hjemmet kl. ca. kvart i. Det foerste vi faar at vide er, "hvorfor kommer I for sent? Koncerten er forbi.." Det var godt nok surt. Isaer fordi boernene var saa skuffede over, at vi ikke havde hoert dem. Men i stedet kunne vi faa lov til at danse lidt sammen med dem, og vi naaede da ogsaa at se dem i det fine toej. For een gangs skyld var der ingen i bur, eller i spaendetroeje. ... read more

Nu er vi saa hjemme igen efter vores tur til Turkistan. Vi tog afsted i gaar morges kl. syv, hvor vi moedtes med Ira paa et busstoppested vi kendte, og tog bussen til et andet sted, hvor vi skulle moedes. Da vi stod der og ventede, kom en bil koerende med hendes hoejhed Aizhan og hendes mor. Der var ikke plads til mig i bilen, aabenbart - for det var jo vigtigt at mor kom og sagde farvel til det lille pus, der skulle vaere vaek i et helt doegn. (Undskyld de sure miner, men det var altsaa for strengt) Vi kom ind i bussen, hvor vi fik tildelt pladserne naestbagerst. Af mystiske aarsager var gardinerne soemmet fast, saa vi kunne ikke kigge ud, men det overlevede vi dog ogsaa. Det vaerste var, at der lynhurtigt ... read more

I gaar var vi i byen for foerste gang i Taras. Vi startede med at moedes med nogle toeser paa en cafe, hvor vi fik et par drinks, og hyggede og snakkede. Vi havde spurgt BS og Kosta om de ville med, men BS kunne ikke, og Kosta er ret daarlig til engelsk, saa ham fik vi ikke lige svar fra. Men mens vi sad paa cafeen kom der en tredje fyr, som er venner med de to fyre, og som vi ogsaa har moedt. Han skulle besoege sin ven Colin, som er peace corps voluntoer, og spurgte om vi ville med. Vi sagde "nej tak", fordi de bare skulle sidde og se fjernsyn, og nu ville vi altsaa i byen. Men lidt senere kom han tilbage igen, denne gang sammen med Kosta og samlede os ... read more

Omkring kl. otte loerdag aften begyndte det godt nok at regne, saa der var ikke saa meget hygge omkring baalet, selvom BS, Konstantin, Ira, Maria og jeg blev derude. Desuden var der ogsaa en amerikaner med, som vi aldrig havde moedt foer, men som hed Steve. Han var virkelig lidt underlig - hvis der er nogen, der kan huske den mand i Dharma og Greg, der tror han er en kat, saa har man et meget godt billede paa Steve. Vi stod rundt om baalet og toerrede foerst maven og saa ryggen, og saa forfra igen, mens vi stillede hinanden gaader. Nogle af dem var meget sjove, men de fleste var lidt for maerkelige. Isaer dem Konstantin kom med, fordi de tit var noget med sproget, og da vi ikke kan russisk, er det altsaa lidt ... read more