Bytur

---

I gaar var vi i byen for foerste gang i Taras. Vi startede med at moedes med nogle toeser paa en cafe, hvor vi fik et par drinks, og hyggede og snakkede. Vi havde spurgt BS og Kosta om de ville med, men BS kunne ikke, og Kosta er ret daarlig til engelsk, saa ham fik vi ikke lige svar fra. Men mens vi sad paa cafeen kom der en tredje fyr, som er venner med de to fyre, og som vi ogsaa har moedt. Han skulle besoege sin ven Colin, som er peace corps voluntoer, og spurgte om vi ville med. Vi sagde "nej tak", fordi de bare skulle sidde og se fjernsyn, og nu ville vi altsaa i byen. Men lidt senere kom han tilbage igen, denne gang sammen med Kosta og samlede os op. De sagde ikke, hvor vi skulle hen, men vi endte i Colins lejlighed, hvor der var en masse amerikanere, baade nogle vi kendte, og et par stykker vi ikke havde moedt foer. De sad og snakkede om dybe emner, som politik og religion, og selvom det var meget hyggeligt for mig - jeg endte mellem Spry og een, jeg har bestemt hedder Matt, og vi havde det meget sjovt, saa blev vi altsaa noedt til at tage videre, fordi Mette og Maria kedede sig, og der var ingen, der snakkede med Nurly og Anata. Saa vi tog videre (efter en del boevl om, hvem der skulle med, og hvad der skulle ske) sammen med Kosta og Almass.

Foerst skulle vi paa et diskotek, som var under ombygning, og saa proevede vi et andet sted, hvor man ikke kunne vaere, hvis man ikke spiste, og saa var der et andet sted, som kun var udendoers, og det var ret koldt. Men ENDELIG (efter lang tid med 5 paa bagsaedet) kom vi ind paa et diskotek, der kostede 600 tenge. Det er lidt dyrt for det her land, men pyt - vi gad overhovedet ikke koere videre. Maria og jeg dansede og dansede. Det var bare sjovt. Mette syntes ikke det var saa sjovt - hun bryder sig ikke om at danse, men fyrene gav den ogsaa gas. Isaer Kosta, som er meget dybt forelsket i Maria. (Alle er vilde med Maria)
En gang imellem blev musikken slukket, og der kom noget show. Foerst var der saadan et slangemenneske, og bagefter en fakir, og til sidst saadan en mimer. Det var lidt underligt, men ogsaa lidt sjovt at se noget andet. Fakiren var bare ulaekker, og mimeren var ikke saerlig sjov.

Almass spurgte os, hvad vi ville have at drikke, og vi bestilte en oel. Da vi skulle til at gaa sagde han: "I skylder mig 500 tenge for oel!" Hvad er han for en gentleman? Det syntes jeg var for underligt - at spoerge hvad vi ville have, og saa bagefter kraeve penge for det. Det har jeg aldrig vaeret udsat for foer, og saa i Kazakhstan, hvor maendene ellers normalt er meget hoeflige og opvartertyperne. Mette og jeg var vildt forargede.

Naa, men vi blev koert hjem af Kosta, som foerst smed de to lokale piger af, og bagefter koerte os til Praesidentparken - vi kunne jo lige gaa en tur. Jeg var ikke saerlig traet, saa jeg taenkte bare, at det kan vi da godt, hvis det kan goere ham glad. Mette var bare overhovedet ikke i humoer til saadan noget. Hun ville hjem, og det var bare NU! Saa skulle vi lige fotograferes, og saadan noget - altsaa, de er underlige. Men til sidst blev vi da koert hjem. Foerst mig, hvor bilen stoppede 10 meter fra doeren, der var ikke en sjael i naerheden - og alligevel skulle jeg foelges helt til doeren af Almass. Jeg er overrasket over, at jeg selv maatte gaa op ad trappen.

Naa, det var vist alt der var at fortaelle om i gaar aftes. Bortset fra, at vi proevede at hoere, hvad de synes om, at deres praesident er blevet praesident for livstid. Det havde de ikke hoert noget om... Vildt nok, for det havde vi, fra TV2s hjemmeside!

Og saa foeler vi os overset, for i dag er der een eller anden picnic, som alle er inviteret til, undtagen os. Vi er sikre paa, det er fordi vi ikke er amerikanere. Vi er maaske seje nok, fordi vi er udlaendinge. Men vi er jo ikke amerikanere. Fx var vi paa cafe fredag aften, som saedvanlig, og der sidder nogle piger ved et andet bord, som begynder at snakke med os, og spoerge om alt muligt: Hvad hedder I, hvad laver I her, osv. Paa et tidspunkt siger de: Hvilken stat kommer I fra? Og vi svarer: "Nejnej, vi er ikke fra USA, vi er fra Danmark!" Saa sagde de bare:"Naa, ok", og snakkede ikke mere med os. Hvor vildt maerkeligt. Amerikanerne i gaar ville ikke tro paa det, men den er skam god nok. Det er bare lidt sejere at vaere amerikaner end dansker... Men det synes jeg i hvert fald ikke.

Hmm, ellers er der ikke saa meget at fortaelle. Vi legede bankeboef med de handicappede boern, selvom plejerne sagde, at det var ALT for avanceret for dem. Det var det overhovedet ikke, de kunne sagtens finde ud af det. Det var sejt at faa ret. Vi har ogsaa lavet en plakat, hvor de alle sammen har malet deres haender med vandfarve. Det syntes de var helt fantastisk, og heldigvis var det nogle soede plejere, der var paa arbejde, og ikke de sure, for vi svinede godt nok en del.

---