Status halvvejs

---

Nu er det vist ved at vaere et par dage siden, jeg sidst har skrevet. Det er fordi der ikke sker saa meget nyt. Vi har nu over halvvejs i vores ophold, og altsaa, hvor vi ikke gider hjem. Selvom det slet slet ikke er blevet som vi regnede med, saa har det indtil nu alligevel vaeret helt fantastisk sjovt.

Vi fik lavet negle igaar, fordi det jo er vildt billigt her. Noget i retningen af 25-30 kr. Det skal man jo naesten have ordnet. Det foeltes lidt underligt at sidde ved den velplejede kosmetolog med masser af rifter paa haenderne efter bjergturen. Men hun var rigtig soed, og spurgte, hvor det var kommet fra. Det kunne vi selvfoelgelig ikke forklare, men det vaenner man sig til.

Vi var ogsaa paa en ny evt. arbejdsplads i gaar, en boernehave. Men endnu engang var det bare en ganske almindelig boernehave med sunde boern, og masser af rare paedagoger. Hvad skulle vi dog lave? Det er ikke fordi vi vil vaere vanskelige, men vi gider bare ikke komme et sted, hvor der ikke er noget at give sig til. Saa vil vi faktisk hellere bare have fri. Men jeg tror nu Andrey var rimelig traette af os, da vi kom og sagde det. Tjah, saa maatte han jo have taenkt sig om, foer han inviterede os.

Ellers noed vi Patrick Swayzes svingende hofter i Dirty Dancing i gaar. En film som Maria og Mette aabenbart aldrig bliver traette af. Den er nu ogsaa god (men to gange om ugen....?)

MHt. familierne, saa synes jeg stadig ikke, det er de mest spaendende mennesker, jeg er kommet til at bo hos, men i det mindste er Aizhan begyndt at snakke med mig igen, og vi har det faktisk meget hyggeligt sammen. Hun har bare eksamener i tiden, og laver en masse lektier - totalt straeber. Jeg er lidt misundelig paa Mette og Maria, der bor sammen hos en rigtig soed og interesseret familie. Foer jeg tog afsted taenkte jeg, at det maaske var fint nok at vaere i fred for folk om aftenen og saadan noget. Men i virkeligheden er det ret kedeligt. Heldigvis er vi ogsaa begyndt at faa nogle flere venner, som vil vise os byen om aftenen - fx Konstantin og BS, der har vaeret ude med Maria og Mette, men uden mig (var meget misundelig), men som helt sikkert vil goere det igen, og jeg regner med, at jeg gerne maa komme med. Og paa loerdag skal vi vist paa noget diskotek sammen med en pige, der hedder Anata, og vi glaeder os meget.

Hmm, hvad ellers? Vejret er ikke saa godt for tiden. Det regner, og er temmelig koeligt. I forgaars var det godt nok omkring 40 grader. Det er ret vildt at det kan svinge med 20 grader paa een nat, for igaar var det slet ikke saerlig varmt. Byen er stadig lysegroen og dejlig, og man er ved at vaenne sig til de dyttende biler og alt skraldet. BS og Konstantin spurgte Maria og Mette om de ikke syntes Taras var en dejlig ren by... "Nej," svarede de. "Det er den mest beskidte by, vi nogensinde har besoegt!" Det kunne de ikke forstaa, for Taras er den reneste by i Kazakhstan. Trist for de andre byer, siger jeg bare!!

I forgaars var vi ogsaa paa bazar helt alene, og det lykkedes os at koebe bananer, aebler, broed, rosiner,mander og haarnaale, uden at blive snydt overhovedet (tror vi). Faktisk lykkedes det Maria at prutte prisen paa haarnaalene ned. I starten kostede de 25 tenge for 6 styk (ca. 1.25), men Maria sagde, at hun kun ville give tyve. Saa fik hun dem for femten. Meget maerkeligt, men det maa handleren jo selv om. Vi var meget stolte da vi gik hjem - hvad skal vi dog med oversaetter.

Vores russisklektioner er gaaet helt i staa. Det er lidt traels, og for daarligt af organisationen. Laererne kommer simpelthen ikke, saa vi laerer ikke saa meget nyt. Bortset fra bandeord, selvfoelgelig, som Kosta og BS forsyner os med. Mette og Maria har til gengaeld laert dem at citere "drengene fra Angora", det glaeder jeg mig meget til at hoere.

I det store hele er vo meget tilfredse med at vaere her. Vi redder ikke verden - bestemt ikke - men vi hygger os, og regner med, at verden bliver hvor den er, til en anden gang. :-) Jeg begynder ogsaa at glaede mig til at komme hjem - ikke fordi jeg har hjemve, men bare fordi det bliver rart at slippe for aeggekage til morgenmad, det bliver rart at se fjernsyn man kan forstaa, det bliver rart at se alle vennerne og familien igen. Men det bliver ikke spor rart at forlade Kazakhstan, og alle de mennesker, vi aldrig kommer til at se igen. Og den fantastiske natur. Men vi overlever nok...

Forresten har BS og Kostantin lovet os, at de arrangerer en tredages tur i juni igen, fordi vi var saa vilde med den anden. Nu maa vi se hvad det bliver til. Det er jo ikke sikkert BS' kaereste giver ham lov - til at tilbringe saa meget tid sammen med tre lyshaarede piger, som ovenikoebet ikke render rundt og er sure... Fnis.

Maaske har jeg skrevet det, men vi har opdaget hvorfor hun var sur paa bjergturen: Hun havde tabt sin ene sko i vandet, og havde ikke sovet om natten, fordi Steve snorkede for meget. HAHAHA

Nu vil jeg smutte igen. Der er ikke saa meget mere at fortaelle. Jeg haaber alle faar en god fest i morgen (altsaa dem der skal til fest. I andre maa have en rigtig god weekend!)

- Hanne

---