CORDOBA Cordoba er Argentinas næststørste by. Den er byen med landets ældste universitet, som blev grundlagt af jesuitterne, før de blev forvist af den spanske krone. Cordoba er også byen med flest universiteter, den største koncentration af unge og et natteliv, der stort set aldrig holder pause. På det hostel, hvor vi bor, er der unge fra hele verden. Holland, Mexico, Schweiz, Peru, USA og England. Deres dagsrytme er at vågne ved to-tretiden, ryste de værste tømmermænd af sig, sidde længe og forstenet i den fælles tv-stue, hvor de stirrer træt ind i fjernsynsskærmen, hænge lidt rundt i receptionen, som også er en slags bar, og langsomt gøre sig klar til aftensmaden, som nogle af dem laver i fælleskøkkenet. Til den tid er de helt vågne, søde og snaksaglige. Ved elleve-tolvtiden om aftenen forsvinder de i
... read more