Jeg havde forestillet mig Kashgar, tæt på den kirgisiske grænse, som en kaotisk Centralasiatisk handelsby, isoleret som byen er i et støvet og afsides hjørne af Kina. Men da vi rullede ned fra bjergene og ind i byen på det nybyggede motorvejsanlæg, begyndte glimtende højhuse og store butikker og supermarkeder med kinesiske tegn at dukke op alle vegne. Vi var i den uafhængige Xinjiang-provins, beboet af uyghurere, et folk af tyrkisk oprindelse, men ved første øjekast lignede det en kinesisk by. Senere opdagede vi mellem de nye beboelseskomplekser amputerede stumper af den gamle bymur, bevaret som en påmindelse om hvordan byen så ud for få årtier siden. Og vi fandt frem til den gamle bydel, hvor små lerklinede bygninger, arabiske tegn og de centralasiatiske ansigter udgjorde det umiddelbart eneste område i Kashgar der ikke var blevet
... read more