A Wicked adventure part 2


Advertisement
Australia's flag
Oceania » Australia » Western Australia » Perth » Perth City
November 23rd 2010
Published: November 23rd 2010
Edit Blog Post

Saa er vi klar med fortsaettelsen paa vores Wicked adventure paa vestkysten i Australien :D

I Exmoth var vi ude at opleve det smukke Ningaloo Reef. Vi havde lejet et undervandskamera og koebt snorklingsaet, saa vi var klar til det helt store undervandseventyr.
Vi koerte til Cape Range Nationalpark hvor vi fik snorklet og set nogle flere Gorges. I vandet saa vi mange forskellige fisk og saa ogsaa en haj der gemte sig under en coral. Vi havde vores hyr med at faa taget billeder, da man ikke kunne se hvad man tog billeder af, det viste sig dog i dag, at billederne faktisk er blevet meget vellykket.
Derefter tog vi til Coral Bay, hvor vi for en gangs skyld betalte for overnatningen - byen bestod af 3 veje, saa der var ikke mange steder man kunne gemme bilen mellem traer eller andet. Her fik vi ogsaa snorklet en del langs kysten, hvor vi bl.a. fik oeje paa hvad vi senere fik fortalt var en stingray. Maria blev ogsaa ramt af en jellyfish af en art, som sved rigtig meget og hun fik udslet. Vi gik en tur ud til Shark nussery, hvor vi kunne se mindst 50 hajer svoemme rundt - her svoemmede vi dog ikke, kun lidt laengere henne af stranden.
I Coral Bay moedte vi ogsaa vores naeste travelmate Denver Ross D'Mello fra London. Han fulgte med os hele vejen til Perth og var god til at spotte steder at sove og taende baal, som vil tilbragte et par aftener omkring.

Vores foerste stop var Monkey Mia, som er et beroemt delfin resort naer Denham. Det foerste vi gjorde da vi kom til Monkey Mia var at hoppe i vandet og kort efter svoemmede der 3 delfiner forbi os med en afstand paa 1meter fra os - FANTASTISK! Dagen efter moedte vi op til delfinfodringen, som der er op til 3 af hver morgen, og vi var saa heldige at det stod paa alle 3 gange. Her fik Denver og Melanie begge lov ril at fodre delfinerne med en fisk (man blev udvalgt af noget personale, da der langtfra var fisk nok til at alle kunne fodre dem - ca. 5 fisk til 5 forskellige delfiner og 200 turister). Derudover saa vi ogsaa pelikanerne blive fodret, grundet til denne fodring var for at distrahere dem fra at stjaele delfinernes fisk. Resten af tiden i Monkey Mia var afslapning og lidt senere tog vi begge ud for at snorkle, det var dog ikke saa fantastisk da man kun kunne se tang og et par fisk uden saa meget farve, vi satte os derfor ind i vandkanten. Pludselig spottede Maria dog noget der bevaegede sig ikke langt fra os (troede det var en stingray) men det var istedet en groen skildpadde. Saa snorklingudstyrret kom hurtigt paa og saa var der doemt "foelg skildpadden". Det var ret spaendende at svoemme ved siden af og over skildpadden - vi har dog vores tvivl til hvor sjovt den synes det var. Vi fik hvertfald en kaempe oplevelse ud af det, hvilket andre naer stranden ogsaa havde bemaerket og spurgte bagefter hvad det var vi havde "jagtet".
Derefter tog vi ind at kigge lidt paa Denham og koerte videre sydpaa igen.
Inden for de foerste 100km stoppede vi ved en muslingestrand - en strand kun bestaaende af muslingeskalder og der findes kun 2 af disse i hele verdenen. Vi havde ogsaa et stop ved nogle stromatolites - nogle levende forsiler - disse var dog noget opreklameret og skuffende da de fleste af dem var oedelagte, vi saa dog istedet en flot solnedgang, som vi saadan set har hver aften.
Da det blev moerkt slog vi lejer overfor Billabong Roadhouse. Personalet i roadhouset gav os nogle gratis sandwich, da de var ved at lukke og de alligevel skulle smides ud - JAAA gratis mad :D

Naeste stop var Kalbarri Nationalpark. her koerte vi ud til nogle Lookout steder og brugte rigtig meget tid i Natures Window, hvor vi havde en fantastisk udsigt ud over gorget og det blaeste dejligt, saa fluerne holdte sig vaek fra det sted :D vi er forresten godt traette af fluer, for der er rigtig mange af dem og de saetter sig alle mulige steder paa os - et par af dem er ogsaa blevet slugt.
Efter at have vaeret inde i Kalbarri by, hvor der ikke sker saerlig meget, koerte vi ud til vandet. Vi ville have taget en snorkeltur, men boelgerne var alt for hoeje til det goere dette muligt. Vi stoppede ved nogle flotte klippeformationer: Nature Bridge: et hul/tunnel igennem et stykke klippe i vandet. Cliff Island: et stykke klippe i vandet som var rigtig flot. Udover det kunne vi jo selvfoelgelig se de impornerende stejle klippevaegge.

Vi koerte hurtigt mod Geraldton da vi ville naa premieren paa Harry Potter 7 - del 1 :D :D Vi havde et stop ved Pink Lake, hvilket er en soe der er farvet lyseroed af beta caroten. Den var nu ikke skrap pink som vi havde forestillet os, men naermere rosa, men var flot at se alligevel. Da vi kom til Geraldton soegte vi laenge efter biografen, men vi vidste der ville vaere en, og endte ogsaa med vi fandt den med lidt hjaelp fra de lokale. Vi vil selvfoelgelig ikke afsloere hvad der sker, men den levede op til forventningerne og Denvers dag var reddet, da han ikke havde snakket om andet i nogle dage.
Naeste morgen, hvor vi koerte ind til turistinformationen i Geraldton, og vi skulle til at forlade stedet igen, ramte vi ind i en anden bil, som uheldigvis valgte at koere bag os imens vi bakkede - ikke saa smart. Mary fik ikke en skramme, kun tabet af meget lidt maling paa den andens bils daek. Dog var den anden bil ikke saa heldig, da den fik nogle buler, damen var dog forholdsvis ligeglad, da der ikke var sket noget slemt. Dermed endnu en samtale med Roadside madam, denne gang tog Denver den dog, da han havde lidt finere og bedre ordforraad naar det kommer til biler, end vi havde.

Saa koerte vi videre hvor vi saa nogle leaningtrees - traer der halvt ligger ned pga. den staerke sydvind, dog var Marias konklusion at det var pga. de var for tunge i toppen, hvilket ogsaa gav meget mening!
Vi koerte hele dagen og sen eftermiddag ankom vi til The Pinnacles. En lille oerken med masser af store sten der taarner sig op mod himlen. Her saa vi solnedgangen mens vi spiste aftensmad - det kan klart anbefales at se ved solnedgang, da man faar lidt andre farver ind over oerkenen ogsaa.
Naeste morgen (natten havde vaeret rigtig kold) tog Maria ud for at loebe en lille tur for at faa varmen og Melanie fik sig en snorkeltur men blev ramt af nogle jellyfish saa fornoejelsen var kort.

Da vi naermede os Perth drejede vi af saa vi kunne koere Wheatbelt ruten ud til Wave Rock. Vi have et stop ved en lyseroed saltvandssoe, hvor vi konkurrerede om at ramme paelen i vandet med noget af havsaltet - Maria vandt og Melanie paa andenpladsen.
ved Wave Rock gik vi en tur, hvor vi saa nogle lizards. Derefter tog vi os en surf tur paa stenen, hvilket var ret haardt for benene, da det var meget stejlt.
Vi gik hen for at se den gabende flodhest - en stenformation igen. Derfter saa vi Mulgas Cave, som var en lille grotte under en meget stor sten og der var nogle haandmalerier paa vaeggene.
Paa turen tilbage til Perth koerte vi langs Ting Horse Highway - 80 km fyldt med tin horses i alle mulige possitioner og sammenhaenge. Det var meget facinerende og sjovt, helt klart turen vaerd.

Saa ankom vi til Perth hvor vi nu befinder os. Vi koerte hen for at aflevere Mary, dette tog dog ret lang tid, da damen paa turistinformationen havde sagt at vejen vi skulle til, var en sidevej til hovedvejen, hvilket den altsaa ikke var. Da vi endelig fandt Wicked kontoret, holdte der saa mange wickedvans, at det eneste sted der var muligt at parkere var lige foran indgangsdoeren. Vi skulle rengoere hende, men manden paa kontoret sagde bare at det skulle vaere meget overfladisk, saa det tog ikke saa lang tid som vi havde regnet med. Manden paa kontoret kunne slet ikke finde rundt i papirarbejdet der var lavet om vores tur, da det hele stod meget maerkeligt og gav ikke mening. Dog efter en masse spoergsmaal om sammenhaengen fandt han ud af hvad der rigtig var gaaet for sig, og grinede meget af hvor dumme nogle af kommentarerne i journalen saa ud og af hvordan fortaellingen saa rigtig var. Bl.a. den om mekanikeren i Port Hedland der bare skiftede laaget til vandtanken da den overophedede.
Da vi skulle skrive journalen for vores lille uheld, begyndte vi at snakke om hvad vi skulle skrive, og lavede lidt grin med at vi skulle bruge "ones apon a time" og "a lovely morning" + andre meget idylliske saetninger. Vi skulle ogsaa tegne et meget flot billede af hvordan uheldsstedet saa ud fra luften. Vi gav ham papiret hvorpaa damens oplysninger stod, og paa bagsiden af det havde Melanie tegnet en fin smily (der lignede en vampyr) og skrevet important papers. Dette synes han var saa ufatteligt sjovt, at han boejede papiret, saa da han tog kopi af sedlen med oplysningerne kom smilyen ogsaa med - desuden grinede han ogsaa meget af hvor meget vi havde praesteret at miste ud af vinduet imens vi koerte rundt.

Nu har vi saa et par afslappende dage i Perth inden vi tager med flyet tilbage til Adelaide og vores Wwoofing job paa Kangaroo Island.

Knus og Kram Melanie og Maria




Advertisement



23rd November 2010

fantastisk tur :-)
Hejsa det lyder som om i har en god tur - det er sjovt at følge med i hvad i oplever mens sneen daler stille ned her i DK.

Tot: 0.09s; Tpl: 0.011s; cc: 7; qc: 45; dbt: 0.0481s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb