A Wicked Adventure in the West (AWAW)

---

Nu er det ved at vaere tid til en opdatering, vi undskylder, men vi har ikke levet saa civiliseret i det sidste stykke tid.
Saa lad os gaa tilbage til den 23. oktober, hvor vi ankom til Darwin...

... vi spenderede foerste nat paa en sofa i Darwin Lufthavn - gratis nat!
Da vi vaagnede tog vi ind til byen og tjekkede in paa et hostel.
Dagene i Darwin var rimelig chilleren, tiden gik ved poolen og et par gaaturer rundt i omraadet, men en dag blev der dog tid til et eventyr, der tog vi nemlig i Crocosauraus Cove. Her havde vi rig mulighed for at komme i kontakt med div. krybdyr: svoemme med, holde og fodre en krokodille, holde slange (og faa et kys <3), firben og saa baade skildpadder, fisk og slanger blive fodret - udover krokodillerne.
Det var en meget laererig og helt vild sjov dag.
Saa kom dagen hvor vi skulle forlade Darwin - og det er her Wicked og Jonas kommer ind i billedet. Jonas er en tysk dreng, som havde besvaret vores besked om liftoffer - saa ham tog vi da med i de foerste dage, indtil han skulle finde arbejde. :P
Vi hentede vores Wicked-camper, hvilket er kendt for at vaere malet med sjove motiver og muntre farver. Vores bil var kaldet Mumma's Ugly (selvom vi kaldte hende Lucy), og var fyldt med "Your mumma's so ugly.."-jokes. Den skabte mange smil rundt omkring. Og selvom den drak for meget (olie), saa holdt vi alligevel af hende. :P

Foerste stop paa vores Wicked-adventure var Katherine Gorge, som er en meget flot "kloeft" fyldt med vand. :P Vi saa en krokodille her, samt en oern med en fisk mellem kloerne.
Det var begyndt at blive moerkt, og der var ikke lang tid til parken lukkede. Dette forhindrede dog ikke Melanie i at jage kaenguruer - som rigtig begynder at komme frem naar det bliver moerkt - og hun kom da ogsaa taet paa, saa taet at hun naesten kunne roerer dem. Paa vejen tilbage til bilen traadte hun naesten paa en slange i sin hast, men vi kom da ud inden parken lukkede, trods dette kaenguru-eventyr. :P
Vi stoppede for natten paa en rasteplads lidt uden for Katherine.
Naeste stop var Lake Argyle, som er en af de stoeste menneskeskabte soeer, hvor vi fik os en tiltraengt dukkert, efter at have spurgt de lokale om krokodiller og fik svaret, at der kun var ferskvandskrokodiller saa vi kunne roligt bade der - HEHE! :P
Da vi koerte videre saa vi et skilt ved vejen, der sagde "Mine Visitors", saa der koerte vi ind, men det eneste vi fik ud af det var koldt vand og smaakager - hvilket der ogsaa blev sat pris paa. Visitors her betoed ikke besoegende, men kortvarig ansat - hvordan skulle man kunne vide det, men udover det var minearbejderne flinke.

Saa ankom vi Broome - for sent til at se dinosaur-fodspor (kun en replika) og for sent til at se Staircase to the Moon, som ellers skulle vaere rigtig flot, men det maa blive en anden gang.
MEN vi kom ikke for sent til at bade ved Cable Beach (for man havde ikke set krokodiller i de sidste 24 timer, saa man kunne roligt bade der). Stranden lukkede dog officielt 2 dage efter vores ankomst (d. 1. nov.) pga. af stinger-saesonnens start, men iflg. livredderne havde der allerede vaeret stingers i et par uger - betryggende!
Vi havde nogle dejlige dage i Broome med flotte hvide strande, roede klipper og azurblaat hav. Men efter nogle dage var vi klar til at forlade Broome og vi koerte afsted mod Port Hedland.
Nu startede vores Wicked-adventure for alvor, for efter 140 kms koersel vaek fra Broome blev vi noedt til at holde ind, fordi temperaturen i motoren var helt oppe i det roede felt. Saa vi holdt ind til siden og ventede paa at den var koelet af. Vi fik stoppet en mand, der kodede os ind paa hans GPS, saa han kunne ringe efter hjaelp, hvis ikke han saa os senere.
Vi fik gang i bilen igen, men det holdt ikke laenge, efter faa 100 meter var den gal igen, saa denne gang holdt vi ind paa en rasteplads, hvor vi lod den koele af igen.
Da vi igen ville starte den kunne vi ikke !! Saa vi satte os til at lave mad og var ved at faa spat af fluerne - for der var MANGE!! - RIGTIG MANGE!!!
Vi fik stoppet endnu en bil, der heller ikke vidste meget om biler, men de fik nummeret paa Roadside Madam og vores informationer paa bilen, saa de kunne ringe til hende naar de fik signal. Imellemtiden fik vi dog stoppet en truck, for nogle gange har de satelit-telefoner med sig. Dette var dog ikke tilfaeldet, men de vidste hvad der var galt men havde ikke det rette vaerktoej til at ordne det med. Istedet for tog de os med tilbage til Broome, og vi maatte lade vores ting ligge tilbage ude i outbacken, for vi havde kun det vigtigste med.
Tilbage i Broome fik vi ringet til Roadside Madam, der gav os en adresse som vi kunne tage til naeste morgen (det viste sig senere, at grunden til at de ikke kunne ordne det med det samme, var fordi de var begyndt at drikke sig fulde).
Det begyndte at blive moerkt, men vi ville lige finde ud af hvor det var vi skulle gaa hen naeste morgen. Det var industri-kvarter, hvor der var en masse hunde, der goede og de var ved at skraemme livet af os, for vi kunne ikke se om de var bundet eller var bag et hegn.
Vi endte med at gaa til Town beach, for at sove paa graesplaenen ved siden af kirkegaarden (som forresten betegnes som en attraktion her i Australien). Denne nattesoevn blev dog hurtigt forstyrret, da sprinklewrne paabegyndte deres nattelige vanding af graesset. Saa vi flyttede ned paa legepladsen, hvor jorden var dejlig bloed og her fortsatte vores nattesoevn og en smuk solopgang tidlig paa morgenen.
Klokken 9.00 naeste morgen stod vi ved adressen som Roadside Madam havde givet os. Vi koerte ud til Lucy i 4WD og haabede inderligt at mekanikeren kunne fikse hende paa rastepladsen. Ved foerste oejekast mente han ogsaa at han kunne fikse hende, men ved naermere eftersyn skulle han have hende med tilbage til Broome. Vi blev ret skuffet eftersom den gode nyhed blev overtaget af den daarlige. Vi blev trukket tilbage til Broome efter 4WD'en, og fik en anden bil stillet til raadighed efter lidt tid paa vaerkstedet - Mary var vores nye bil.
Nu skulle alt jo vaere godt, men da vi krydsede det sted hvor Lucy var brudt sammen, opdagede vi at Mary var begyndt at overophede, saa vi holdt ind igen. Dette var et vedvarende problem - hver gnag vi havde tilbagelagt 30km maette vi holde ind og koele bilen ned og fylde meget vand paa. Saa det tog 2 dage at komme til Port Hedland istedet for 1 dag - Traels!
Da vi kom til Port Hedland maette vi igen ringe til Roadside Madam og finde os et bad, som efterhaanden var tiltraengt. Hun gav os en adresse paa en mekaniker i Port Hedland, der kunne kigge paa bilen. Vi maette vente paa mekanikeren en hel dag foer han havde tid til at kigge paa den, bare for at faa beskeden, at han ikke vidste hvad der var galt med hende. Han skiftede bare laaget til vandtanken og saa var det det.
Vi brugte lidt for mange dage i kedelige Port Hedland, men vi saa skildpadderne komme op for at laegge aeg om aftenen, hvilket var ret fascinerende at se. Skildpadderne var knap 1 meter lange og deres skaebespor lignede et bilhjuls spor. Naar de graver et hul ligger de bare og basker med alle fire ben - det ser ret sjovt ud!
Endelig forlod vi Port Hedland og Jonas (saa nu bar vi bare os selv igen), selvom Roadside Madam havde bedt os om at vente en dag mere paa en anden mekaniker. Men vi koerte til Karajini - paa den maade kunne vi ogsaa finde ud af om laagskiftet havde virket, hvilket det ikke havde saa meget.
Vi brugte 2 hele dage i Karajini nationalpark, hvor vi saa nogle ekseptionelle flotte gorges og badede i nogle koelige pools. Nogle gaature var haardere end andre, specielt en hvor man skulle igennem en smal, smal revne i gorget - kaldet Spiderwalk. Men det haarde slid endte ofte i de smukkeste omgivelser - Worth it! :D
Saa gik turen til Tom Price - endnu en lille kedelig by - og vi fik ringet til Roadside Madam igen, som for en gangs skyld var rigtig glad. Hun sendte os til nogle mekanikere som vikunne besoege dagen efter. Saa vi moedte op tidligt naeste morgen, og de tog med det samme et kig paa Mary og fandt ud af, at der var en motorfejl. Efter 2 timer, hvor de havde lavet en masse tests, ringede de til Roadside Madam, der nu bad dem om at gaa endnu dybere ned i motoren. De fandt ud af, at der skulle skiftes nogle cylindere i motoren, da de var korroderet vaek, og fordi mekanikeren kun havde kvalitetsprodukter, som var for dyre for Wicked, maette de sende en gammel reservedel fra Perth. Saa vores vil ville vaere faerdig efter ca. 3 dage. Dette var paent irriterende, for der var ikke noget at lave i Tom Price. Vi fandt dog ud af, at der var en pool, som vi fik dagene til at gaa ved. Der var dog en ting mere at lave - en minetur - men de blev aflyst hver dag pga. for faa tilmeldte (der skulle vaere 10 personer). Priserne for overnatning i Tom Price var ogsaa sky hoeje, vi var dog saa heldige, at den ene Mekaniker (Chefen) tilboed os husly, daa han havde ondt af os. Efter 2 dage fik vi den lykkelige nyhed, at bilen var klar - 1 dag foer forventet :D JAAAH! - men det var ved at blive moerkt, saa vi tilbragte endnu en nat i mekanikerens hus.
Saa naeste morgen gik turen videre til Exmouth, og bilen virkede rigtig godt - hvertfald kunne den koere uden problemer. Det naeste problem var dog allerede kort efter, da Mary nu have lidt svaert ved at starte istedet. Saa vores Wicked adventure har vidst ingen ende lige pt.

Det var alt for nu, da vi vil ud at opleve den flotte natur i Exmouth omraade.

Knus og Kram Melanie og Maria

---