Cairns til Airlie Beach - Dag 11


Advertisement
Oceania
December 19th 2009
Published: December 20th 2009
Edit Blog Post

Vi var nu klar til at tage afsked med Cairns efter den gode dag ude på revet, som alle forsat var "høje" af.

Vi stod op kl. 7.30 og spiste morgenmad. hvorefter vi tog en taxa til Hertz for at hente den tidligere beskrevne lejebil, som vi havde været heldige at få booket på trods a højsæsonen. På forhånd havde vi forberedt pigerne på, at de skulle forvente at have en del bagage imellem sig på sæderne, for vi har mere bagage end en Toyota Corolla kan rumme i bagagerummet.

Fremme hos Hertz fik vi mulighed for at springe 2 bilstørrelser op til en Toyota Camry for blot 30$ (~150 DKK) mere for 7 dage. Det lød billigt og vi accepterede, men måtte også erkende at bilen ikke lever op til Hertz sædvanlige praksis, da den både må være over et år gammel, allerede har rundet 60.000 KM og desuden er ridset og småbulet alle steder. Sidstnævnte var vi nødt til at forholde os til og pigerne fik lov til at leje brugtvognsforhandlere for en dag og gå rundt om bilen og finde de skrammer/buler, som ikke allerede var noteret på udlejningsdokumenterne. Selvom bilen ikke er optimal, så er der dog rigeligt med plads og den kører OK. Så absolut tilfredsstillende set i lyset af, at vi nærmest var ved at aflyse turen nd langskysten på grund af manglende udlejningsbiler for et par dage siden.

Det lykkedes os at reservere et værelse på Airlie Beach Motor lodge ved Airlie Beach, så vi havde et klart mål for "transport dagen" hvor vi skulle tilbagelægge 627 KM.

Turen foregik af landeveje gennem små byer og på markerne kunne vi se store bananplantager og sukkerrør. Vi så også de første trafikskilte med advarsler om kænguruer, desværre var de eneste kænguruer vi så dem på advarselsskiltene.

Efter 8 timers kørsel ankom vi til motellet og mens pigerne fik sig en svømmetur i poolen, så bestilte Rikke og jeg en tur til imorgen, hvor vi skal ud at sejle på Withsunday Islands og bland andet besøge Whitehaven stranden.

Derefter gik vi på lokalt steak house og fik vores første australske bøffer. Mikkeline inisterede på en rump steak og glædede sig over at man kunne få Bernaise til. Alle blev mætte og ingen nævnte ordet dessert. Hjemme igen fik vi slagtet et par store kakkerlakker på værelset inden vi faldt i søvn ved 23-tiden.


Advertisement



20th December 2009

Kænguruer
Hej Alle :) Igår var vi til fødselsdag i en park i øsregnvejr.....der var heldigvis et tag vi kunne sidde under og fejre fødselaren! Det regnede mere end da vi var i Purlin Brook Falls!!! Vi tænkte på jer og håbede I havde bedre vejr.....men i det mindste så vi masser af kænguruer! he he :) Hvis I har tid når i alligevel er i området, så tag op til Eungella, der plejer at være masser af kænguruer :) Knus fra the Clarkes
21st December 2009

så er det snart jul
hej med jer alle 4 det var godt i trods alt fik en bil - det der med buler er der nu ingen der tager notits af ved afleveringen- men nu ser i snart kænguruer og vi ser nisser & rensdyr i det fine snelandskab vi har lige nu. fortsat god tur og tak for "news" knus til alle mormor & ole

Tot: 1.672s; Tpl: 0.009s; cc: 8; qc: 48; dbt: 0.0534s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb