Cairns -Dag 9


Advertisement
Oceania
December 17th 2009
Published: December 17th 2009
Edit Blog Post

Dagens gæsteblogger : Rikke

Dagens program: Stå op, spise morgenmad på den store terrasse (vi har 2 terrasser!), bade i en af de mange pool’s på hotellet, spise frokost (dejlige sandwiches og cashew nødder) i vores hotellejlighed, nappe en taxa til byen for at booke en sejltur ud på GREAT BARRIER REEF og bade i den offentlige pool, som ligger lige ud til havet. Dagen gik fint lige indtil vi kom på den tanke, at få booket bilen, der skal bruges til at køre sydpå. Efter at havde besøgt 5 biludlejningsbureauer, hvilket vil sige alle bureauer i Cairns, måtte vi konstatere, at vi ikke kunne få fat i en bil, hverken normal bil eller autocamper. Vi fik at vide, at alt var udlejet pga jul/nytår og at Cairns blot er en ”rural town” med kun et begrænset antal leje biler til rådighed. Det var absolut ikke godt for vores videre rejseplaner. Løsning nummer 1 var derfor at tage en Greyhound bus hele vejen ned langs kysten. Det var dog ikke optimalt da rejsetiden ville være alt for lang -eller rettere vi har for kort ferie. Løsning nummer 2 var at flyve tilbage til Brisbane (hvor vi kom fra) for her at leje en bil og køre lidt nordpå. Stadig ikke en optimal løsning, da det ville betyde, at vi kun ville se en brøkdel af det planlagte langs den Australske østkyst. I rejsebureauet så Rikke en plakat om billige flyrejser til Fiji, hvilket var tæt på at blive vores nye destination. Kunne egentlig være meget lækkert alternativ, men... Godt at vi er så røde i hovedet af sol at man ikke rigtig kunne se, hvor ophidset vi (læs Rikke) reelt var over situationen.

Måske fordi vi har 2 piger med store blå hundeøjne, lykkedes det os dog i sidste sekund at finde en lille bil til os: Toyota Corolla. En stor lettelse - meget stor endda, og jeg er stadig lidt forundret over hvor den bil er fundet.

Lektien til os og andre som rejser omkring jul/nytår - og befinder sig i australske landområder: Bestil bilen i god tid.

Anyway, dagen sluttede lige så positiv, som den var begyndt.
I morgen bliver en stor dag, hvor vi skal ud på koralrevet med en fin båd og dykke fra en stationær ponton ude på et af revene. Det er for denne tur vi tog til Cairns. Hertil har vi skaffet undervandskamera og høj solfaktor.

Butikkerne har masser af meget søde plys-kænguruer og -koalaer, men vi har indtil videre kun set kæmpestore flagermus (lige til Gotham City).


Advertisement



18th December 2009

du godeste
Kæreste alle. Det var nervepirrende at der ikke var biler, men juletid kan ændre mange menneskers vaner. Her drukner danmark i sne, udkørselsforbud på fyn og sønderjylland, frost men flot ser det ud. alt vel her, ole køber ind i inco til den store 1.juledagsfrokost, jeg skraber sne. pas godt på hinanden i vandet, og fortsat god tur, vi glæder os over jeres dagbogsblade. kærlig hilsen sviger/mor/mor

Tot: 0.035s; Tpl: 0.01s; cc: 7; qc: 22; dbt: 0.0176s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1021.7kb