Dag 5 - Worongary


Advertisement
Oceania
December 13th 2009
Published: December 17th 2009
Edit Blog Post

Ankomst til Brisbane. Lang, lang ventetid ved told. Check for fødevarer, planter + drugs. Vi var nær blevet busted for at medbringe saltlakrids og amarena uden at have deklareret dette på indrejsepapirerne. Mikkeline var utilpas med dårlig mave. Vi fik lejet en Vauxhallbil hos Budget. Venstrekørsel og automatgear krævede ikke den store tilvænning, da begge dele jo er prøvet før på andre rejsemål.

Første stop - Anaconda, hvor der skulle ”tankes” fritidstøj og sandaler. Rikke fik købt 2 sæt trekking shorts, Mikkeline fik fine Keens trekking sandaler. Indtil Anaconda åbnede fik vi et par dejlige wraps med kylling + avocado samt jasmin te og cafe coretto. Dette var nødvendigt for at supplere en lidt kedelig morgenmad fra Singapore Airlines.

Kl. 10.30 ankom vi til Worongary og the Clarks family. Dejligt at gense Danielle, Kathrina og Martina og også at møde Adam :-). Pigerne klædte straks om og gik i husets pool. Vi voksne hyggede os med saltet vandmelon ;-) Efter frokost nappede Kim en lur inden Pauline, Kathrina, Adam og Kim kørte til Natural bridge i Springbook national park. Mikkeline blev hjemme for at få maven på højkant og Rikke for at passe hende. Den naturlige bro er skabt af et vandfald, som har arbejdet sig gennem klippen og derved skabt en indvendig grotte. Sceneriet ligger i en regnskov, så der var høj fugtighed og en masse fuglelyde. Da seværdigheden er et naturskabt fænomen gav det samtidig mulighed for at vi kunne logge vores første Earth-geocache. Efterfølgende tog vi alle til Broad beach, hvor vi så Adam surfe. Hjemme igen havde Danielle fremtryllet en lækker vegetarret, som alle spiste med god appetit. Vi gik tidligt i seng for at kompensere for den sparsomme nattesøvn på flyet og de 2 extra timers tidsforskel. (Vi er nu oppe på 9 timer ifht. DK normal tid). Pauline og Martina sov udendørs under myggenet.


Additional photos below
Photos: 6, Displayed: 6


Advertisement



Tot: 0.092s; Tpl: 0.01s; cc: 8; qc: 46; dbt: 0.0423s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb