Auckland - uge 3

---

Mandag morgen sov vi lidt længe for at få sovet ud efter vores første camping weekend. Vi havde dog timers biblioteksundervisning kl. 11. Derefter ville vi læse et kapitel i faget ”Reklamer og promotion” da vi senere på dagen kl. 17 skulle have vores første test i faget, som tidligere nævnt både består af en individuel test og en gruppe test. Det var dog kun en ”prøve-test” som dermed ikke talte med som en del af vores endelige karakter. Vi klarede os begge to rigtig godt i testen og fik 10 rigtige ud af 10, hvilket hver vores gruppe også fik. Vi gik grinende fra testen, da vi synes den var alt for oplagt, og mente at New Zealænder kunne komme alt for let til Deres karakter, hvis det skulle vise sig at være standarden hernede – vi er dog blevet klogere senere hen!

Tirsdag havde vi kun en forelæsning og derefter 2 timers workshop som skulle hjælpe og guide os lidt på vej til vores essay skrivning, som vi bestemt ikke er vant til på Århus Universitet og dermed tror det bliver en af vores største udfordringer hernede, rent skolemæssigt. Om aften skulle vi til vores første squash aften, da vi var blevet informeret om universitets squash klub ugen inden. Universitet har rigtig mange forskellige klubber og squash og dykker klubben er kun et par af dem. Vi mødte op i Aucklands squash center med vores canadiske veninde, Shenise, og to piger fra Sverige og en masse andre internationale og lokale elever. Da ingen af os havde spillet squash før blev vi instrueret i reglerne og fik lidt træning, og så skulle vi ellers i gang med at spille. Squash viste sig heldigvis at være et spil man lærer ret hurtigt, så vi havde en rigtig hyggelig aften hvor vi fik spillet noget squash og lærte en masse nye mennesker at kende. Vi besluttede os for at melde os ind i klubben, hvilket betyder at hver tirsdag aften bliver brugt på squash.

Onsdag var en almindelig skoledag men brudt af ”Fish’n Chip Lunch”, som var en gratis frokost fra det internationale kontor, hvor der blev serveret fisk og pomme frites, som bliver spist rigtig meget hernede. Om aften var hjemme ved vores svenske ven Viktor, hvor vi sammen lavede madpandekager og havde en rigtig hyggelig aften med ham, vores tyske ven Michael, vores norske ven Christian, vores engelske venner Jack og Lucy, og vores amerikanske venner som er dem Viktor bor med.

Torsdag gik også med at være en helt almindelig skoledag, dog meldte vi os ind i endnu en klub på skolen, som er en vandreklub. Klubben arrangerer forskellige gåture rundt on i landet, og vi synes det var en god måde at komme ud og se noget natur på med nogle mennesker, der virkelig vidste hvor den mest dejlige natur var. Efter vores indmelding fandt vi ud af at der var en gåtur arrangeret allerede den følgende lørdag, som vi rigtig godt kunne tænke os at komme på, så vi skyndte os at melde os til.

Fredag var endnu en skoledag. Efter skole ville vi en tur ned i byen for at købe en rejserygsæk til Nicolai, da butikkerne stadig holdte ”vinterudsalg”. På vejen hjem fra byen af satte vi os for at få noget at spise, og det resulterede i at vi blev vidne til et tasketyveri. For parret der sad ved bordet lige bag os fik nuppet en taske af en meget fræk ung dreng, der blot satte sig ved bordet overfor dem og rakte sig lidt frem. Vi troede han var med parret ude og spise og var ved at rykke sin stol over til parrets bord. Men et andet par drenge var mere opmærksom og så den unge drenge løbe væk med tasken og skyndte sig derfor at reagere, men det var for sent – han var løbet ud af en nødudgang, så han vidste tilsyneladende hvad han havde gang i. Om eftermiddagen ville vi ud på en gå tur til endnu en gammel vulkan der ligger inde midt i Auckland by kaldt Mount Eden. Vejret var fantastisk, så vi nød gå turen til toppen af vulkanen, hvor vi havde dejlig udsigt ud over hele byen. Om aften havde vi meldt os til vinsmagning som blev arrangeret af universitet. Det var en rigtig hyggelig aften hvor vi lærte lidt om de forskellige vine hernede og hyggede os med vores internationale venner.

Lørdag morgen stod vi op kl. 5.30 for at gøre os klar til dagens gåtur med gåtur-klubben fra universitetet, da vi havde meldt os til relativt sent kunne vi ikke være en del af den fælles transport, så vi tog derfor Lis, vores egen bil, ud til stedet hvor vi mødtes med resten af flokken der skulle med på gåtur. Vi blev ret chokeret da vi kom til parkeringspladsen hvor vi skulle mødes, da der var et hav af mennesker, og det vidste sig at ca. 70 mennesker havde meldt sig til denne gåtur, hvilket var ret usædvanlig, da antallet plejede at ligge omkring 10-15 mennesker. For ikke alle sammen at skulle følges ad, blev vi delt ind i 10 mindre grupper, som hver havde en gruppeleder der bestemte hvilken hastighed han gik i. Vi valgte en langsom- til middelhastighedsgruppe, da vi ikke rigtig vidste hvad vi gik ind til. Turen var i Waitakere Ranges Regional Parkland, hvor vi gik inde midt i skoven langs den sydlige kyst og spiste frokost ved en, af de mange klassiske strande på vestkysten med sort sand. Turen var helt fantastisk smuk, men vi kom også på prøve indimellem, da vi gik op og ned at 3 bjerge og store dele af turen var igennem meget mudderet terræn, hvor vi skulle krydse både floder og væltet træer, men vi nød turen og hyggede os rigtig meget med vores lille gruppe. Vores gruppeleder var fra Tyskland og havde været i Auckland i et halvt år, og da vi fik vores frokost blev vi meget glade ved synet af rugbrød. Tyskeren havde tilsyneladende fundet en bager der solgt rugbrød – som er hårdt savnet af os begge to. Vi fandt ud af bageren skulle ligge i udkanten af Auckland, men at der skulle være rift om brødet. Efter vores frokost ville vi prøve at finde vej til nogle små huler der skulle være tæt på stranden, men vi måtte desværre opgive jagten efter en halvtimes gang, da det var alt for mudderet og hulen var helt fyldt med vand. Vi begav os i stedet for på den sidste halvdel af gåturen hjem til parkeringspladsen. Det var på hjemturen at vi krydsede en flod flere gange ved at hoppe på sten og øve vores balance evne. Vi nåde dog også at blive lidt væk, da vi pludselig ikke rigtig kunne se hvor gangstien fortsatte hen af, nogle synes det var til højre, andre venstre. Vi prøvede begge veje af for at se og stien blev mere tydelig, hvilket desværre ikke var resultatet. Vores gruppeleder havde et kompas med og vi kunne ifølge vores kort se hvilken retning vi skulle gå i for at komme ud til en større vej, som vi vidste vi kunne førte os til parkeringspladsen. Det lykkedes os at finde vejen efter at have kravlet igennem buske og træer op ad en meget stejl bakke, så vi måtte ned på alle fire. Da vi nåde til parkeringspladsen var vi meget trætte og så frem til at komme hjem efter en helt fantastisk dag i naturen, men det skønneste vejr. Om aften havde vi fået nogle billetter meget billigt til en koncert med ”Kimbra” som var arrangeret af universitetets studieforening, så vi skyndte os i bad og fik noget mad, for at fortsætte til koncerten. Det var en god oplevelse om aften, men vi var trætte da vi kom hjem.

Søndag sov vi længe og gik derefter op i Auckland Museum, som er kæmpe stort. Museet har en hel afdeling med Maori kultur, som er New Zealand’s oprindelig befolkning. Derudover har de også en afdeling med dyrevildtet på New Zealand og en afdeling med naturen og den udvikling, inklusiv en simulator af jordskælv og vulkanudbrud. Da vi stadigvæk var meget trætte satte vi os for at få en kop kakao på en cafe i museet, men vi havde kun lige fået kakaoen serveret, da Christinas telefon ringede. Hun tog den og manden der ringede præsenterede sig som værende fra Auckland politi. Han spurgte om hun var ejeren af en Honda Odyssey, hvilket hun selvfølgelig svarede ja til. Dernæst sagde spurgte han om hun var klar over at den var blevet stjålet, hvilket vi bestemt ikke var. Først forstod Christina det som at vi havde købt en stjålet bil, hvilket også her i New Zealand er ulovligt, men det var ikke situation. Situation var den at politiet havde fanget to drenge der havde stjålet vores bil. Hele historien er stadigvæk uvist, men politimanden fortalte at de havde fanget dem og at de var kørt tilbage til stedet hvor den var parkeret for at samle alt vores campingudstyr op, som tyveknægtene havde smidt ud af bilen. For ikke at lade bilen stå ulåst havde politiet fået bilen hentet af et vejhjælpsfirma som havde slæbt bilen til deres sted. Vi var begge meget chokeret og meget glade for at vi i to uger havde haft tyveriforsikring på bilen. Om aften ringede vi til forsikringsselskabet, som var meget hjælpsommen og fortalte at de nok skulle sørge for at hente bilen og få den til en af Deres mekanikere.

---

Photos

Vores nye vasketøjskurve
Vi har ingen vasketøjskurve i lejligheden, så vi måtte finde på et alternativ, når vasketøjet skulle fragtes ned i kælderen til vaskemaskinerne.

Endnu en flot mand og flot udsigt
Hullet man kan se bag Nicolai, er toppen af vulkanen, hvor laven kom ud af for flere 100 år siden.

En af de mange udfordringer
Både mudder og væltet træer var med til at gøre turen udfordrende.

Nicolai på vej opad
Læg mærke til de meget mudderet bukser på numsen.

Den dejlige udsigt fra toppen
Shenise vores canadiske veninde er på vej opad

Et træt men glad par dagen efter gå-turen
Vi er her i Auckland Domain, som man skal igennem for at komme op til Auckland museum