Kontrasternes dag


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Colorado » Leadville
July 16th 2013
Published: July 18th 2013
Edit Blog Post

Bedst som vi troede vi havde fundet en stille og hyggelig plads lige uden for Fort Laramie så har vi i nattens løb lært noget andet, der ligger en kulmine et eller andet sted længere mod vest som ca. hver halve time sender et stortudende tog lige forbi vores plads. For at kompensere for dette har Mads har dog her til morgen været travlt beskæftiget med at svejse fluer, der er utroligt mange fluer her. Vi fik en ”flue svejse ketsjer” af Bob og Ann. Først troede vi den var i stykker da den ikke virkede, senere fandt vi ud af at den faktisk virkede men det var en amerikansk model, så selvfølgelig er der en sikkerheds knap på som der jo ikke er på den danske udgave.

Vi havde overnattet ikke ret langt fra Fort Laramie, så det tog os kun ti minutter at komme derhen. Fort Laramie var en af de første udskudte poster som USA havde i vesten, den skulle bl.a. fungere som værn og handelssted for både nybyggere og indianere. Det var meget imponerende og vi fik næsten personlig guide med rundt i de forskellige bygninger, der var ca. 15 bygninger som man kunne komme rundt at se. Men resten af rejsegruppen havde fået nok ved det syvende hus, så der hoppede vi af. Vi nåde dog at se hvordan soldater og officerer boede, samt hvordan den lokale købmand anno 1870 ude på præien så ud.

Derefter vendte vi stempelskylleren mod Denver og Rocky Mountains, selvfølgelig skulle vi lige ramme ind i eftermiddags trafikken, det var lige lidt andet end den bil hver kvarter man mødte ude på de små veje i Wyoming. En overgang var det lige rigeligt at skulle holde øje med medkørende, dreje de rigtige steder, samtidigt med at jeg skulle forklare Ida at lige netop den forretning vi lige havde passeret kunne hun heller ikke komme i.

Det var nogle voldsomme bakker op i bjergene, både op og ned, så der var meget håndteren med gear og bremser. Men efter et par timers kørsel var vi nået op til Leadville, vi havde ikke reserveret plads i forvejen, men efter lidt snak med de lokale fandt vi en tilsyneladende fin plads, godt nok også ved siden af et togspor, men vi har efter fem timers ophold ikke hørt noget tog endnu.



Vi gik en aftentur i Rocky Mountains. Det var rigtig hyggeligt indtil vi mødte skiltet hvor der stod ”Bear active in this area”. Det var så også ved at på tide at komme tilbage til Camperen!!!


Additional photos below
Photos: 8, Displayed: 8


Advertisement



Tot: 0.17s; Tpl: 0.014s; cc: 11; qc: 63; dbt: 0.0626s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb