Advertisement
Published: July 16th 2013
Edit Blog Post
Når man har planer om at besøge Mount Rushmore, findes der vel ikke noget mere naturligt end at starte dagen med æg og bacon. Det gjorde vi og kørte derefter mod Crazy Horse Momorial – en Indianerudgave af Mount Rushmore, hvor man er i gang med at sprænge et bjerg om til en verden største skulptur. Denne skulptur afbilleder Crazy Horse, som var født i Sioux Oglala stammen og senere blev høvding. Han kæmpede mod nybyggernes indtrængen i indianernes områder og var modstander af at de oprindelige amerikanere skulle leve i reservater. Han var en brav og modig kriger, der altid red foran sine egne folk, når der skulle kæmpes. Crazy Horse blev dræbt, 35 år gammel, af en soldat, da han modsatte sig tilfangetagelse i Fort Robinson, Nebraska. På det tidspunkt var han blevet lovet sit eget reservat, men endnu engang svigtede Wahington og hæren.
Derefter kørte vi til Mount Rushmore. Fantastisk at det var muligt at ”bygge” så stort et monument med den tids udstyr. Når man ser hvilke maskiner det kræver at lave en smule vejarbejde på en amerikans Highway, kan man undre sig over at det overhovedet var muligt at konstruere et værk som dette. Her
er det måske passende at nævne, at det krævede en danskers hjælp!
Vi forsatte nu ud af South Dakota, kørte mod Wyoming og drejede til venstre. Jeg tror aldrig vi har været så langt ude på landet. Det er en utrolig flot tur, men der er INTET andet end landskab. Jeg tror vi har kørt i flere timer i dag uden at se skyggen af et hus. Vi kørte forbi et par postkasser, men husene må have ligget laaaaaaaangt inde af de grusveje som postkasserne stod ved. Vi passerede f.eks. en postkasse med husnummer 19227 – SÅ VED MAN AT MAN BOR PÅ EN RIGTIG LANG VEJ.
Langt om længe kom vi frem til en RV-plads, som i øvrigt ikke på nogen måde er overfyldt. Til gengæld er det den billigste plads vi har været på. I skrivende stund har jeg netop et bud på hvorfor det er så billig en plads. Det tredje tog (og vi taler altså 120 vogne – har Ida talt) er netop passeret. Er der nogen der er klar over hvor meget et amerikansk tog tuder og larmer for ligesom at advare folk mod at gå ud på skinnerne. Det bliver en lang
nat.
Nu sidder vi og venter på at grillen varmer op – fik jeg nævnt at Peter naturligvis har købt en baby Weber kugle grill. Det er ikke kun mig der bruger af Companiets financer. Vi skal – igen – have bøffer. Vi får dem i nakken hver gang vi nærmer os et supermarked. Målet er at vi spiser så meget oksekød mens vi er her, at vi ikke gider at spise mere af det i 6 måneder.
Advertisement
Tot: 0.245s; Tpl: 0.017s; cc: 13; qc: 61; dbt: 0.128s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb