Advertisement
Published: January 18th 2010
Edit Blog Post
Mission beach
Her kommer jeg til at vaare rigtig meget:) De sidste par dage..
Sightseeing.. I fredags var vi på city tour rundt i byen. Vi mødtes på skolen kl. 10 og blev fordelt rundt i tre forskellige busser. Vi så bl.a. La Jolla, som er det område hvor de lidt rigere bor - et super flot område med endnu større huse og biler. Her var vi ude ved vandet og se de søde søløver og de vildste bølger jeg indtil nu har set. Vi kørte også op på et mindre bjerg for at kigge ud over hele byen - det var utrolig flot. Det sidste stop var downtown, hvor jeg og tre andre fandt noget at spise. For første gang fik jeg rigtig fast food - og ja, det var jo som man kunne forvente😊!
Undervejs på turen snakkede jeg rigtig meget med en norsk pige, som sjovt nok også hedder Camilla - og vi fik aftalt med nogle andre norske piger, at vi om aftenen skulle tage ud sammen. Det var en super hyggelig aften med ægte skandinavisk stemning (7 fra Norge, 1 fra Sverige og mig fra DK).
Jeg flytter til stranden:D Så er det endelig på plads.. jeg flytter d. 1. februar til Mission Beach.
Det er noget jeg længe har tænkt over, da jeg har fundet ud af, at ALLE de andre fra skolen jeg har snakket med, bor der. Det er ligesom der det sker! Jeg var torsdag ude og kigge på en lejlighed, og da jeg endelig finder frem, ser jeg, at det lige er ved siden af den lejlighed, hvor 3 danske piger fra Århus bor!! Virkelig pudsigt, men sjovt😊! Lejligheden jeg skal bo i er også sammen med 2 andre danske piger, som pt ikke er i San Diego og jeg har derfor ikke haft mulighed for at møde dem endnu. Jeg får mit eget værelse og så deles vi om køkken, bad og stue.
Selvom der på sin vis er mange "negative sider" ved min flytning - så som dyrere husleje, et mindre værelse, længere transporttid til skole etc.. Kan jeg kun se en STOR og afgørende grund til at flytte: Der er ca 50 meter ned til stranden, og hvor ofte har man mulighed for at bo ved stranden i Californien?? Det er simpelthen noget jeg er nødt til at prøve. Derudover er jeg også blevet mere og mere træt af at bo her, hvor jeg bor
nu. Jeg har absolut intet til fælles med de to kinesiske piger og vi snakker stortset aldrig sammen. Idet jeg har rejst alene herover, har jeg fundet ud af, at det sociale betyder utrolig meget for mig. Jeg kan som mange andre også godt lide at være for mig selv engang i mellem, men det er nu en del sjovere at fx lave mad sammen med andre, gå ud sammen med andre etc. Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne bo ved stranden, ligesom alle de andre.
Jeg glæder mig utrolig meget til at flytte, det har været en lidt svær beslutning, men så alligevel ikke. Jeg har allerede sammen med de 3 andre danske piger kigget på surfer hold - vi har fundet det perfekte hold, som kun er for piger. Det bliver sjovt at prøve og sikkert også meget svært😊 Men det skal man altså prøve, når man bor ved stranden og er i Californien!
Ingen sol i "the golden state" Lige pt er vejret faktisk ret dårligt herovre, i forhold til hvad det indtil nu har været. Det er overskyet og det blæser en del. Øv.. Har hørt rygter om, at der måske kommer en storm.
DSC03056
Sofia og Camilla Men vejrudsigten siger indtil videre regn de næste par dage.
Semester start På onsdag begynder jeg så endelig i skole. Det bliver noget af en udfordring, men meget spændende.
Advertisement
Tot: 0.106s; Tpl: 0.012s; cc: 7; qc: 51; dbt: 0.049s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb