Vækkeuret ringede kvarter i syv, op for at ringe til hvaltursarrangørerne, der kunne fortælle os, at det lige nu ikke så ud til at turen kl. 8 ville blive aflyst. Hurtig morgenmad (ingen kaffe, for det kunne vi først få halv otte, men en kvart muffin fik vi da med som proviant) og så ned på havnen, parkere bilen og hen til båden. Solen skinnede fra en skyfri himmel, ingen tegn på havgus overhovedet. Kurt tog også med (han havde tidligere snakket om, at det ikke var sikkert) og lidt i otte entrede vi båden ”Sea Wolf” sammen med et halvt hundrede andre turister for at sejle ud på Monterey Bay og se efter hvaler i ca. 4 timer. Søløverne lå flere steder inde i havnen, oppe på afsatser, på bøjer og lignende og mens vi
... read more