Advertisement
Published: October 2nd 2016
Edit Blog Post
Udstyrsstykke
Det er helt vild, hvad man nu om dage slæber med sig af udstyr der skal lades op, vi har 3 mobiltelefoner, 3 kameraer, laptop og Ipad samt tandbørster. Derfor har vi flere forlængerledninger med og to stikomformere! Det hele skal jo som regel lades op omnatten, selv om vi kan klare telefonerne i bilen. Vækkeuret ringede kvarter i syv, op for at ringe til hvaltursarrangørerne, der kunne fortælle os, at det lige nu ikke så ud til at turen kl. 8 ville blive aflyst. Hurtig morgenmad (ingen kaffe, for det kunne vi først få halv otte, men en kvart muffin fik vi da med som proviant) og så ned på havnen, parkere bilen og hen til båden. Solen skinnede fra en skyfri himmel, ingen tegn på havgus overhovedet. Kurt tog også med (han havde tidligere snakket om, at det ikke var sikkert) og lidt i otte entrede vi båden ”Sea Wolf” sammen med et halvt hundrede andre turister for at sejle ud på Monterey Bay og se efter hvaler i ca. 4 timer. Søløverne lå flere steder inde i havnen, oppe på afsatser, på bøjer og lignende og mens vi ventede på at komme ombord fløj en bæltestødfisker hen over hovedet på os et par gange; det er en pæn stor fugl. En enkelt havodder svømmede også rundt inde i havne, en god start på turen.
Det blev en rigtig fin tur, hvor vi så en lille flok Risso’s delfiner og to pukkelhvaler. Desuden en hel del fugle bl.a. lomvier og så vidt jeg
Søløvesikring
Denne båd er hængt op et stykke over vandet, det er for at søløverne ikke skal hoppe op i den når de skal slappe af! kunne se to slags skråper. Der var ikke meget vind ude på bugten, men dønningerne var af en pæn størrelse, så båden gyngede en del. Der var da også et par stykker der blev søsyge og en lille japansk dreng havde det heller ikke for godt. Vi var ikke de eneste der var på hvaljagt, der lå i alt fald en 5-6 både derude og den sidste pukkelhval var nærmest omgivet af både med nysgerrige turister; det var rigtig sjov at se både delfinerne, der boltrede sig lidt fra os i jagten på føde og ikke mindst at se pukkelhvalerne, hvor den ene et par gange dykkede med halen lige i vejret. Det var flot og jeg synes det var en stor oplevelse. Og på fuglesiden gav det da også et par nye arter til turlisten.
Vel i land igen så vi endnu et par bæltestødfiskere flyve rundt over havnen, højt skrigende. Nu var der fyldt med mennesker, mange flere end i går, men det er jo også lørdag, så mange mennesker har fri. Vi fandt et sted, hvor vi kunne sidde og drikke en kop kaffe, det trængte vi til, hvorefter vi kørte hjem til motellet og spiste
Havodder
Denne havodder svømmede rundt i havnen lige ved siden af "Sea Wolf" inden vi drog til havs. frokost. Kurt ville ikke med på eftermiddagsturen, så Karen og jeg kørte ned til Point Lobos State Marine Reserve, hvor vi også var i går. P-pladsen var fyldt, så vi måtte parkere ude ved Highway 1 sammen med mindst 50 andre biler, men så sparede vi da 9$. Jeg købte et kort og vi gik en af de ture vi ikke gik i går nemlig fra indgangen forbi Whalers Cove og videre ad North Store Trail forbi Bluefish Cove og Cypress Cove, hvor reservatets ældste Cypres stå (den så vi også i går, men da vidste vi det ikke!), til informationscenteret. Det var en meget smuk tur, vi var et smut inde på et lille hvalmuseum, hvor en frivillig fortalte en masse om, hvordan de fangede hvaler i gamle dage og slæbte dem på land. Vi så et par havoddere i Bluefish Cove, måske en gammel og en stor unge. I starten lå de bare på ryggen ude i tangen (Giant Kelp), men på et tidspunkt svømmede de ind imod os og det så ud som om den voksne med forpoterne holdt om den store unge, det så virkelig sjovt ud; vi stod så højt oppe, at man kunne se
Risso's delfin
En lille flok af denne delfin mødte vi ikke så langt fra havnen. Den kendes på de mange striber og pletter på huden. dem svømme nede i vandet. Efter at de havde svømmet lidt rundt og dykket en del gange, svømmede de ud, hvor de kom fra, rullede sig ind i tang, pudsede sig i hovedet masser af gange, rullede lidt rundt igen og lagde sig så til hvile. Tangen (
Macrocystis pyrifera) er under normale omstændigheder 30 m lang, men kan blive op til 53 m, og de er meget hurtigtvoksende 20-30 cm om dagen). Da vi var trætte af at se på de nuttede dyr fortsatte turen hen forbi ”Old Veteran”, der er den ældste cypres i reservatet, selve stammen så også noget hærget ud, men den havde en pæn grøn krone. Ved informationscenteret skiltes vore veje, vi aftalte at mødes samme sted 1 time senere, Karen gik ad stien sydpå, mens jeg nøjedes med den korte rundtur Sand Hill Trail, for at se, om jeg kunne få et billede af gråbrun gærdesmutte. Det lykkedes ikke men jeg så en fin okkerfibii og to pæne flokke af havoddere tæt på Sea Lion Rock, der også i dag var fuld af søløver. Havodderne bliver man aldrig træt af at se på, selv om de en stor del af tiden ikke rigtig foretager sig
Risso's delfin
Det var heller ikke langt fra land vi så delfinerne. noget. Vi mødtes lidt før den aftalte tid og gik ad en nylig anlagt sti gennem noget fyrreskov ud til bilen og kørte hjem til Kurt. Så er det stort set en gentagelse af de sidste par aftener, jeg skriver dagbog, mens Karen og Kurt er i indkøbscenteret for at købe mad. Det er sidste aften her på stedet, i morgen skal vi aflevere bilen i San Francisco, nu har vi også kørt 3513 miles (5620 km). Men det er lidt underligt, at det er så tæt på at turen er slut, på den anden side skal det også blive godt at komme hjem igen.
Advertisement
Tot: 0.17s; Tpl: 0.012s; cc: 7; qc: 51; dbt: 0.054s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb