Søndag d. 22/4 Yosemite Et lidt vemodigt farvel til Monterey, Pacific Grove og Carmel, som er et område, hvor vi fandt os rigtig godt tilpas. Storslået kystlinie, fede strande, smukke og meget forskellige huse, rigtig søde mennesker og mulighed for et hav af udflugter. Det ville være rart at komme tilbage hertil og se mere. Men vi må videre og i dag var kursen sat på Yosemite National Park, en tur på cirka 4 timer nordøst. På de timer kom vi igennem landbrugsland, "Food Grows where Water Flows", de dyrker artiskokker, kirsebær, jordbær, hvidløg, vin og en masse gode bøffer, i form af græssende køer på store bløde bakker. Solen var fremme og det var varmt. Derfor var det også svært for os helt at tro på de vejrmeldinger, vi havde fået, om at vi
... read more