Bye Bye Monterey


Advertisement
Published: April 22nd 2007
Edit Blog Post

This content requires Flash
To view this content, JavaScript must be enabled, and you need the latest version of the Adobe Flash Player.
Download the free Flash Player now!
 Video Playlist:

1: Vi ankommer til Yosemite 51 secs
Søndag d. 22/4
Yosemite

Et lidt vemodigt farvel til Monterey, Pacific Grove og Carmel, som er et område, hvor vi fandt os rigtig godt tilpas. Storslået kystlinie, fede strande, smukke og meget forskellige huse, rigtig søde mennesker og mulighed for et hav af udflugter. Det ville være rart at komme tilbage hertil og se mere. Men vi må videre og i dag var kursen sat på Yosemite National Park, en tur på cirka 4 timer nordøst. På de timer kom vi igennem landbrugsland, "Food Grows where Water Flows", de dyrker artiskokker, kirsebær, jordbær, hvidløg, vin og en masse gode bøffer, i form af græssende køer på store bløde bakker. Solen var fremme og det var varmt. Derfor var det også svært for os helt at tro på de vejrmeldinger, vi havde fået, om at vi kunne forvente sne længere oppe. Det er ikke altid man stole på metrologerne, men i dette tilfælde viste det sig at holde stik og mere til. Turen op på bjerget var fantastisk flot, lodrette klipper, brusende floder, smukt blomstende træer og efterhånden som vi kom op af....masser af sne!! Der sad vi i 6350 fods højde med sejlersko og sommerjakker, uden vanter, huer og hvad der ellers ville være relevant udstyr. Flere af vejene er lukkede på grund af sne. Man må nok erkende, at vi kunne have forberedt os bedre, da det åbenbart ikke er helt ualmindeligt, at de har sne på denne tid af året. Vi satser på solen skinner i morgen, ellers må vi længere ned på vores vandretur. På vejen op så jeg 2 grå egern, men her lever både bjørne, pumaer og mange andre dyr, så hvem ved, hvad vi kommer til at opleve.

Huset vi har lejet er helt fantastisk, 4 soveværelser, fordelt på 3 etager, stor stue med pejs og kæmpe TV, hvor det dog kun er dvd'en, der virker, fordi vi er for højt oppe til at modtage TV signal. Så er her 2 badeværelser med dampbad og bruser med indbygget massage. Det glæder jeg mig til at prøve. I aften har vi selv lavet mad og hygger os med lidt læsning, drengene laver lidt lektier, som også skal passes, selv om det ikke er øverst på ønskelisten. Alt i alt en flot og spændende dag.

Bedste hilener
Heidi.

PS: Kig tilbage senere, så er der måske lidt billedmateriale.
Ole

Advertisement



Tot: 0.14s; Tpl: 0.01s; cc: 10; qc: 49; dbt: 0.1005s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb