Tokyo og en bakke

---

---

Vi har efterhånden været i Japan i en håndfuld dage og er allerede en masse indtryk rigere. Der første dage gik med sightseeing i Tokyo, byen blev vadet rundt og vi fik både kigget, oplevet og, Inger mindst, smagt på hovedstaden i Solens Rige.

Storby siger mig ikke så meget, men Tokyo glædede jeg mig egentlig til at se og den skuffer absolut ikke, uden tvivl den fedeste metropol jeg har været i. Japan, og japanerne, skiller sig ret meget ud fra resten af de lande vi har oplevet, de er regelryttere af en skuffe man ikke vidste fandtes. Det gør byen virkelig behagelig at være i, selvom ca 15mio på lidt plads kan kaotisk, et byen renere end nogen by i DK - skrald og skodder på gaden, og tyggegummi på asfalt er ikke-eksisterende, trafik (og -propper) holdes på et minimum, de fleste kører med deres fremragende offentlige trafik. Ja, trafikmæssigt kan Tokyo centrum føles som en søvnig søndag morgen i Kbh. Bus og tog er meget omfattende, kører ofte - og til tiden.

For at få et overblik og et ordentlig vue over byen, slendrede vi mod Tokyo Skytree, Japans højeste bygning på 634m. Højeste bygning jeg har været i, og elevatoren til 450m tager 50sek. Det er en helt vanvittig udsigt man har deroppefra, stå og kigge ned på "normale" skyskrabere giver er sug i maven. Det japanske køkken har helt sikkert også været noget jeg har set frem til, og indtil videre har det forkælet smagsløgene med flere gode ting. Sushi som det er tiltænkt, hurtig, billig hverdagsmad. Sensei klokken står i midten, gæsterne sidder rundtom og så langer han ellers sushi ruller ud i en pokkers fart man kan tage fra båndet der kører rundt om køkkenet. Sushi er mere simpelt her end derhjemme, her er det til hverdag og et stykke er ris og fisk, hvor det derhjemme er et festfyrværkeri af ting og sager ovenpå. Ramen lige så skønt. Bestilles i automater, få sekunder efter står der en rygende varm spand intens suppe på disken.

Det kan være svært at skelne nat fra dag i Tokyo centrum, hver en butik, spisested eller andet på gadeniveau er klistret til i neonlys. Det ser ret crazy ud, tænk smøgen i Tivoli på steroider. Meget japansk! Hvis man siger Japan siger man også spøjse Mangategneserier, robotter og ja, ting der giver nul mening. Det mest japanske vi har prøvet var en tur på "robot restaurant". Det er noget der ikke rigtig kan beskrives, en restaurant med et festfyrværkeri af et show mens man spiser. Et samsurium af neon robotter, drager med røg ud af munden, lidt Star Wars referencer, Michael Jackson musik og samuraier. Only in Japan. Meget spøjst, men underholdende var det!



...Og så havde vi ellers fået nok af storby. Vi har hele tiden haft et mål om at nå toppen af Mt Fuji, og sæsonen for kunne komme derop lakker mod enden inden vinteren sætter ind. Så vi tog turen 100km syd for Tokyo til et område der hedder Fuji Five Lakes, som består af Japans højeste punkt Mt Fuji og de fem kratersøer omkring. Vi endte i en by der hedder Kawaguchiko som er base for ture til Fuji. Der findes mange ture i området omkring Fuji, og én af dem ender på toppen - og det er jo en mulighed man bare må tage i mod! Vejret har generelt været overskyet og det har regnet en del, temperatur er dog stadig 25-27 grader så det er ret behageligt, men ikke så fedt at klatre op til toppen og dis. "Heldigvis" var der jo en tyfon der passerede, og efter tyfon kommer der godt vejr. Første dag kunne vi ikke få lov at gå igang med turen, der skulle ryddes op efter tyfonen, heldigvis fik vi grønt lys dagen efter og vejret holdt. Kl. 10 stod vi ved højest beliggende vej i ca 2100m højde, og kunne stå og kigge lidt måbende på udfordringen der ventede.... Op til 3800m. Men solen skinnede og der var ligesom kun én vej op. Med håndkraft.

Det er rinelige passager og der er virkelig hårde passager. De første 1000 højdemeter klarede vi på tre timer ca, men de sidste fra 3200 ca og op var virkelig stride. Fuji er konisk så den bliver stejlere og stejlere, samtidig blive iltniveauet lavere og lavere - men desværre ingen rulletrappe. Svedige og våde, en dum kombi, nåede vi toppen efter næsten 7 timer opad, godt ømme, men med humøret højt da målet var nået! Og hvilket syn, at sidde på Japans ikoniske symbol knap 3800m over havet og kigge udover det vulkanske landskab, med en gammel dansk vel og mærke - svært at forestille sig en mere fortjent "sejr". Desværre var der stadig ingen rulleterapper så ned ad bakken stod vi også selv for. Vi kom ned til "base camp" omkring kl 21 så 11 timer havde vi været igang. Skridtmåleren dikterede 20km og næsten 400 etager - dobbelt så mange som vi havde på f.eks. Kawah Ijen på Java... av mine lår!

Der har desværre været jordskælv på Hokkaido, det fandt vi først ud af efter jer da vi ingen nyheder eller lignende har på os. Uanset er Japan nok det land der er bedst forberedt på den slags, så vi prøver at komme derop nu hvor den forhåbentlig står på road trip og vild japansk natur - haps! Beklager stavefejl og andet, det meste er skrevet på telefonen i en bus på vej tilbage mod Tokyo.

Fujiknus fra el junior

---

Comments

[Big Brother]

Endelig...
Kon'nichiwa otōto... Hvor er det bare dejligt, at der endeligt kommer noget spændende læsestof fra dig, det har været længe ventet brormand:-) Men først og fremmeste, så er det bare uigenkaldeligt sidste gang du tager til den slags lande, hvor der både en tyfoner og jordskælv og så indenfor få dage, du giver din storebror grå hår (not) og hjertebanken:-( Så next trip - here we come Padborg og omegn... Men hold nu op, hvor er det dog bare et forunderligt land og folkefærd, alt lige fra elektroniske toiletter og til robot styrede restauranter, lyskryds der er overbefolket og så samtidig en helt igennem fantastisk lang historie og et bjergtagende landskøn og billedeskøn natur. Og sikke en tur op op opad, det må bare have været sindssygt hårdt for benmullerne, men så absolut det hele værd da I nåede toppen efter 7 opadgående timer - tror min tynde spagettiben var kollapset 1/4 vejs:-) Jeg er godt nok MISUNDELIG (på den fede måde) over det kobe kød, så kan du jo aldrig nyde almindeligt oksekød når du kommer hjem?? Men har du hørt hvordan de vist nok gjorde før i tiden, jeg har hørt at man smadrede køernes knæ så de kun kunne ligge ned, og så tvangsfodrede man dem - ved ikke om det passer... Nok om det, så glæder jeg mig bare til dit næste indlæg, lad der ej gå for længe brow - de er meget kærkommen:-) Håber ellers I begge er ved godt helbred, og at rejsen forsat må stå jer bi:-) Og som japanerne vil sige: Yoi tabi o tsudzukeru Kærlig hilsen din storebror