Advertisement
Published: September 14th 2018
Edit Blog Post
Konichiwa derhjemme!
En herlig rundtur på øen Hokkaido er ovre, og hvilken én! Vi har siden vi "planlagde" turen haft for øje at ville ud i den vilde natur på øen Hokkaido. Naturmæssigt bliver det ikke mere øde og mere uspoleret i Japan end på Hokkaido. Arealet udgør 20% af japan, men der bor kun 4% af befolkningen....
Efter Mt Fuji skulle vi tilbage mod Tokyo for at flyve derop, lige i de dage hvor der var et jordskælv deroppe, flyselskabet fortalte os da også pænt at vi nok skulle tjekke hvordan situationen var først. De var noget forundrede over vi bare troppede op i lufthavnen uden nogen booking på fly, bil, hotel eller noget - men det er nu engang sjovest... Det er svært når vi ikke kender deres nyhedssider og de ej heller kan et pløk engelsk (det er faktisk RET irriterende i Japan, de er virkelig ringe til engelsk). Efter at have snakket med ambassade og Udenrigsministeriet borgerservice sagde de god for at tage derop, det så ikke ud til der kom mere.
Endelig landet i lufthavnen "hovedstaden" Sapporo, mærker vi at her har været jordskælv. Det hele er lidt kaotisk. Mange er strandet og
ligger på tæpper i ankomsthallen, butikker er tomme, helt tomme. Restauranter er lukket og strømmen var kun lige op kommet tilbage. Det lykkedes os at leje den allersidste ledige bil, sidste mulige udlejer havde en Nissan Note som vi kunne leje. Vi spurgte i spøg om han havde en Audi istedet... "Japaneese Audi" som han sagde. Når Japan nu ikke er et scooter land må vi jo nøjes 😊
Hokkaido er vitterligt et meget øde sted, her er ikke mange mennesker og for at navigere foregår det med koordinater. Så man får udstukket en mappe med koordinater, smart!Dagene er gået med masser kvalitetstid med støvlerne på i de forskellige national parker på øen. Naturen er bare helt vildt flot. Og rå. Noget meget andet end de utallige jungle ture vi har været på. De kloge siger at naturen er en blanding af Alaska og øst Rusland. Og så er det lidt rart at kunne okse rundt uden at skulle slås med 95% luftfugtighed og 35 grader oveni. Her er køligt. Fra 5-10 grader om morgenen til 15-17 grader om dagen.
Hokkaido er bjørneland, her er skilte tit og ofte om at man skal passe på dem, som hjorteskiltene
i vejkanten derhjemme. Når vi skal ud og vandre har vi monteret en klokke på tasken der bimler og bamler når vi går for at gøre dem opmærksom på at vi er der. Ellers render vi rundt og klapper og råber mærkelige ting så de er HELT sikre på at vide vi er der.
Vi har nu kørt hele vejen fra Sapporo i vest til Shiretoko i øst. Shiretoko er en (stor) spids øst på øen, "Ved verdens ende" som Ainu folket kalder det, og man kan kun komme derud ved enten at gå i mange dage... Eller tage en sejltur langs kysten, og da vi havde lidt slidte ben (og jævne tømmermænd) måtte en bådtur være på sin plads. Tre timer tog den. Vi sejlede helt tæt på kysten og så 6-8 bjørne forskellige steder. Fedt at se dem, og fedt de ikke kunne nå os 😊 ... Og Ainuerne har ret, det føles i sandheden som at være ved verdens ende. Det Ohkotske hav og øer der selv for Rusland er lang væk, kommer til syne.
Det er meget hyggeligt at lege roadtrip for en stund, selvom en skrabet Nissan note ikke er nogen Audi, hjælper
Kim Larsen i højtalerne mens man triller rundt i det flotte, meget variende, sceneri. De kører i venstre side som man skal vende sig til, og deres skilte er ikke meget værd da de alle er på japansk. Det værste er dog at man får tændt viskeren istedet for blinklyset da de også er omvendt, argh!
Nu kører vi tilbage til Sapporo, flyver til Osaka og tager toget til Kyoto. Japans gamle, kulturelle, hovedstad. Deres "rigtige" hovedstad.. Eftersigende får man rabat på en masse ting hvis man går i kimono, det dial naturligvis undersøges nærmere 😉
Håber i har det godt!
Kh junior
Advertisement
Tot: 0.07s; Tpl: 0.013s; cc: 13; qc: 28; dbt: 0.0479s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Helle Jacobsen
non-member comment
Kon'nichiwa otōto. Anata kara kiite ureshī. ? Er begyndt at forstå din mors bekymringer, når du rejser. Det var da ikke det rene sjov at læse om jordskælv på Hokkaido og tro at i var der. Godt det ikke forholdt sig sådan. Sikke nogle fantastiske billeder fra Fuji og Hokkaido. Det ser ud til at være det hele værd. Nu gælder jeg mig til at se billeder af dig i kimono og favnen fuld af varer. ? Yoi tabi. Knuz søs.