Et krater og.... paradis ved verdens ende


Advertisement
Indonesia's flag
Asia » Indonesia » Papua
September 8th 2017
Published: September 8th 2017
Edit Blog Post

Total Distance: 0 miles / 0 kmMouse: 0,0

.


Gdaw derhjemme!

Det sidste stræk på Java blev der gjort kål på, og vi har nu taget hele vejen fra Jakarta i vest til Banywangi i øst - sidste stop inden Bali. Herfra var der liiiiige lidt mere vulkan vi skulle kigge på. Vi skulle en tur op ad Kawah Ijen, som er et kæmpe sulfurkrater og -mine og verdens største syresø. Endnu engang var det en sunrise-tur der var på programmet og endnu engang skulle vi afsted kl 01, ingen tid til at snooze. Dels skulle solopgangen være rigtig flot, men den egentlige grund var, at nede i sulfurkrateret er der blå flammer som kun kan ses i ly af mørket. Så vi skulle gå op til krarerkanten (2800m) og hele vejen ned i krateret…. Og samme vej tilbage! Vi nåede da også ny etagerekord, 185 af slagsen (og så skulle vi også ned igen).
Sulfur er noget gult materiale som bruges til bla. Kosmetik og fyrværkeri. Gasserne derfra er giftige, så turen i selve krateret foregik med gasmaske, meget sjovt, men ikke noget der ligefrem gør det nemmere at klatre op og ned. Vi startede i bælg mærke, og anede ikke hvordan det vi rendte rundt i så ud, så det var et vist syn der ventede da solen stod op, og vi kunne se de blå flammer i mørket forsvinde, og det gule krater og blå syehav komme til syne.

Vi havde dog hele tiden en gulerod at tænke på, mens vi oksede, det var de sidste strabadser inden turen gik til Raja Ampat på Ny Guinea, endelig!!

Vi havde ikke besluttet os om vi skulle derud eller tage til Karimunjava øerne ved Java i stedet. Det er ikke helt lige til at komme derud til Raja, ligger langt væk og er omstændigheder.. Infrastruktur er der ikke meget af på ny Guinea og der er 4,5 timers indenrigsflyvning til Sorong, hvorfra der skal sejles med færge til Waisai og derfra med motorbåd ud til et homestay. Men vi ville fortryde at være så tæt på Raja Ampat og ikke opleve det - den ville altid sidde og kage… Og jo længere væk civilisationen, mere skørt og mere øde jo bedre!

Raja Ampat er er ca 1500 små og bittesmå øer nord for Papua på Ny Guinea. To tidszoner fra Java og en anden klimasæson.Bittesmå limestone øer klædt i mørkegrønne palmer og med det hvideste koralsand og klareste lyseblå vand. Det er alt det tropiske, bounty, paradis som film, postkort og vinterdeprimerende januattanker er lavet af. Og så er det først under vand der rigtige spektakulære findes. Raja ligger i hjertet af området man kalder koraltrekanten (hvor Sipadan også er en del af), og indeholder 80% af alle typer koraller der findes, sigtbarhed på 30-50m og fisk og dyreliv der bugner - et top-meget-få steder at dykke i verden.

Der er ikke noget der hedder trivago, booking, eller Hotels.com derude. Man får kontakt til homestay ved at få et telefonnummer man smser, og aftaler derefter hvornår de skal hente os med motorbåd fra "havnen" på Waisai.
Vi kom til at bo hos søde mennesker hos Koridis på øen Gam, i en lille bambusbungalow på stylter i det lyseblå vand. Fire "vægge", to madrasser, men en udsigt der siger spar to. Med dette som base, ingen luksus, meget primitivt og (stort set) ingen kontakt med omverdenen er al tid og fokus gået med at suge alle indtryk ud af det dette Paradis, for wow, her er alt det Bounty man kan forestille sig. Det er vel kun Sipadan der kan måle sig med det, men der var vi kun på besøg en halv dag.
Vi har dykket, dykket, snorklet, badet i det 32 grader varme vand og dykket noget mere. Det er som ét stort akvarium, med så mange farver, fisk og former. Flere hajer, padder, bumpheads og pygmæ-søheste som området er kendt for. Og så har vi endelig endelig set en mantaray! Det er med dyrelivet som vejret, hver ting i sin sæson så vi var heldige at se den.

Men nu går turen hjemad, og uden at skulle brokke mig på nogen måde bliver det også rart at komme hjem. Man bliver lidt træt i længden af at badet er en spand vand og en kop, toilettet et hul i jorden, fugtig varme, kroppen klør overalt, hehe tiden og kakerlakker i sengen. Dagene er dejlige men aftenerne og nætterne kan være lange (selvom der ikke er helt skidt at vågne med lyden af havet en meter under sig)! Og så har jeg ikke haft sko eller sokker på i seks dage, og ej heller ikke mig selv i et spejl.

Så GLÆDER jeg mig til at se jer allesammen på den anden side. Jeg prøver at tage noget varme med hjem.

Kh Juniorgnaggeren



Additional photos below
Photos: 34, Displayed: 25


Advertisement



8th September 2017

Hej lillebror. 🌞 Tusind tak for de skønne billeder og dejligt læsestof. Jeg glæder mig hver gang, linket til bloggen kommer, til at følge jer. Tak fordi du gider at bruge al den tid på at vi kan følge dig. Det er en stor fornøjelse. Gof tur hjem. Knuz søs.

Tot: 0.05s; Tpl: 0.018s; cc: 13; qc: 55; dbt: 0.0125s; 1; m:saturn w:www (104.131.125.221); sld: 1; ; mem: 1.4mb