If I say Denmark, you say Cake!

---

Vi ankom til Saigon lufthavn med lokalbus og var der 3 timer for tidligt, hvilket betød at vi var nødt til at vente 1 time på at kunne tjekke ind. Men det gjorde ikke så meget, for vi havde heldigvis forberedt os til en sådan situation ved at købe masser af proviant. Da vi som de første prøvede at tjekke ind, da indcheckning endeligt var åbnet, blev vi genet til side fordi vi ikke havde papirer på en udrejse fra Hong Kong. Og først da jetstar havde fundet nogle papirer på at de lagde al ansvar fra sig, som vi skulle skrive under på, kunne vi checke ind, og komme med flyet, og da vi landede i Singapore, havde lufthavnen stillet computere til rådighed, så vi brugte lige nogle timer på Facebook, som vi var blevet udelukket fra i Vietnam. Da vi var færdige lagde vi os til at sove foran gaten, søvn blev det dog kun til for Mathias, som først vågnede da gaten åbnede.

Landingen i Hong Kong var utrolig smuk pga. de fantastiske bjergrige øer som regionen består af. Vi havde endnu ikke reserveret et sted at sove, så vi henvendte os til turistinformationen, der ikke kunne finde noget, der var billigt nok til at vi gad at reservere. Det skal hertil siges at huspriserne i Hong Kong skulle være 10 % højere end dem på Manhattan, så det med et billigt sted at bo ville nok ikke blive det nemmeste.

Det første vi gjorde efter at være ankommet med Hong Kongs karakteristiske dobeltdækkerbus til centrum var at finde noget mad. Her stiftede vi bekendtskab med den kinesiske Dim Sum, som er kogt dej med fyld serveret i en trææske. Der var ikke så mange grøntsager, men det var sjovt og lækkert at smage det. Området vi havde valgt til at lede efter hotel havde mange sjove tilbud om at leje værelser for to timer af gangen, hvilket man selv kan gætte sig til hvad skal bruges til. Men det var ihvertfald for få timer til os, så vi bevægede os videre, indtil en mand hev os med ind i en opgang, gennem en låge med kode, og ind i en elevator, mens han sagde at han havde et godt tilbud til os, og at der boede en sød fransk pige. Han talte meget hurtigt, men Mathias nåede dog at afbryde, og sige at vi bestemt ikke skulle have nogen fransk pige, men manden talte hurtigt videre, og sagde at hun var rigtigt flink og at han havde et godt tilbud, og vi blev bare revet med selvom vi protesterede. I sidste ende viste det sig dog også at han havde et rigtig godt tilbud, og at den franske pige var en anden backpaker der havde fået samme gode tilbud. Så snart vi var inde på værelset spurgte manden om vi havde kinesisk visum, og da vi svarede nej foretog han nogle opkald. Han talte fortsat meget hurtigt og forklarede en masse om priser og hvorfor vi skulle få ham til at lave det. Det hele var meget overvældende, så vi valgte at tage den med ro og give ham svar på et andet tidspunkt.

Hos turistinformationen havde vi taget en masse en brochurer om hvad man kan se i Hong Kong. Vi brugte de næste par timer på at planlægge vores dage i den store by. Vi besluttede også at hotelværelsernes pris gjorde at vores planer om at fejre det kinesiske nytår i Hong Kong måtte ændres.

Efter disse beslutninger gik vi ud i menneskemylderet på vej mod et blomstermarked. Højhusene var så høje at det lignede at de gik ind over vejen højt over os og neonskiltene med tegn vi ikke forstod lyste over det hele. Blomstermarkedet vat ikke mindre heftigt, folk var godt igang med at købe de karakteristiske citrustræer med små røde kort som hører sig til når det er kinesisk nytår. Efter dette søgte vi over i den nærliggende fuglepark, hvor man kunne købe alle mulige slags fugle, mens nogle af indehaverne af de endnu ikke indkøbte fugle sad og kælede deres yndlingsfugle og føntørrede de nyvaskede.



Efter dette fandt vi et sushisted, hvor vi valgte at spise for at nyde godt af de muligheder en storby har at byde på og tænke tilbage på hvornår vi sidst havde fået sushi og hvor lang tid der var til at vi igen ville få mulighed for at sætte tænderne i den japanske ret.

Derpå gik vi gennem den skumringsfyldte by sydpå mod jade- og natmarkedet, i ly af natten blev der solgt mange forskellige ting og vi skyndte os generte gennem dette marked og tilbage ud på nathan road, som er den store vej der går ned gennem Mong Kok (hvor vi boede) ned til Kowloon og havnen, hvorfra man kan se over til Hong Kong Island.

Da vi vågnede næste morgen var vi klar til at udforske metropolen og startede med en hurtig morgenmad bestående af nudler og fiskeboller samt en kaffe, alt sammen indtaget på gaden. Derpå gik vi sydpå til Kowloon park, et af de få steder hvor den ellers karakteristisk lugt af en blanding af forurening og friture som ellers er overalt i Hong Kong ikke præger luften. Det var en skøn park med både flamingoer og skildpadder og vi blev da også en halv times tid og nød godt af den offentlige wifi. Derpå gik vi på Hong Komg Museum of Art (gratis entre onsdag), der havde en ret imponerende udstilling med installationskunst om forholdet mellem USA og Kina, lavet af en kineser. Et værk der viser en lidt anden vinkel end den vi udsættes for i Danmark. Efter dette tog vi Star Ferry over til den anden side, hvorfra vi kunne se på kowloons skyline, at husene slet ikke var så høje igen. På Hong Kong Island gik vi direkte efter verdens længste rulletrappe, som vi tog hele vejen op (20 min.), blot for at gå mere end halvvejs ned til et gadekøkken i SoHo der serverede nudler. Efter dette gik vi rundt i byen, forbi små shoppegader og overrendte templer. Vi endte nede ved Western Market, hvorfra vi tog en sporvogn (også dobbeltdækker) til Bank of China for at nyde udsigten fra deres viewing deck på 43. etage. Nu havde vi brug for lidt tid væk fra trafikken, så vi fandt Hong Kong Park, hvor vi sad og nød et vandfald og nogle små skildpadder mens mørket faldt på, inden vi gik hen og tog the Peak Tram. The Peak Tram er en sporvogn der kører op til Hong Kong Island's højeste punkt; Victoria Peak, med en hældning på op til 28 grader. Herfra nød vi udsigten over den oplyste by, men til højre for os tog en mystisk opfindelse koncentrationen fra os. Det var et kamera sat på et hjul der var monteret horisontalt på en skinne. Ejeren øjnede at vi smugkiggede på det, og vi blev nødt til at spørge hvad denne himstregims kunne bruges til. Det viste sig at være en avanceret måde at fotografere på kaldet Timelab. Pga. et beskedent budget var opfindelsen bygget af bl.a. en gardinskinne. Hans værker kan findes på www.vimeo.com/asali Vi har ikke selv været derinde fordi det er lidt svært at hente videoer i Kina. Det viste sig at han havde været deroppe i 4 timer, så vi spurgte forsigtigt hvad han gjorde med aftensmad. Han svar var, at han var på vej til det nu, og hvis vi ville vente på, at han pakkede sammen, så ville han vise os et lokalt sted at spise. Han fortalte os også, at hans amerikanske navn forresten var Asa Li, og da vi spurgte hvordan han havde fået et amerikansk navn, så svarede han, at det havde han fundet på Internettet, samme sted som han havde lært at tale engelsk, og samme sted som han havde lært at lave avancerede fotografiopstillinger. Den lokale restaurant fandt han på sin Tabloid (Mini touch computerskærm), hvor der var en hjemmeside på Mandarin, hvor lokale anbefalede billige spisesteder med god lokal mad. I stedet for at stå en halv time i kø for at komme ned med turistvognen igen, viste han os hen til en dobbeltdækkerbus, mens den sneglede sig ned ad bjergsiden mod lys, lyd og lugt.

Alt var skrevet med kaligrafi på menukortet, så Asa bestilte os noget mad, og lærte os, at teen som serveres til maden skal drikkes efter, at maden er bragt indenbors, fordi et kinesisk mundheld siger, at det er skidt at blande vådt og tørt. Vi talte om hist og hent, og han fortalte hvilke lokale Hong Kong retter og nytårsretter vi skulle sætte tænderne i, inden vi drog videre. Vi spurgte ham om han kendte noget til Danmark, og hvad hans foerste tanke var, naar vi sagde Danmark. Han fortalte saa at de i Hong Kong havde en slags joke der bestod i, at hvis nogen sagde Danmark, saa skulle man svare 'kage', fordi de har nogle kager i Hong Kong der hedder Danish Cookies. Kinesisk humor! Men det var nu meget soedt...

Til slut satte han os af ved metroen, og vi følte, at vores Hong Kong oplevelse var fuldendt. Om aftenen gav vi hotelmanden vores pas, og han lovede, at det næste aften ville indeholde et 3-måneders visum til Kina.

Vi følte at vi havde set de mest turistede sights i Hong Kong, så næste dag startede vi med at forhøre os om, hvordan vi kom fra Hong Kong til byen Yangshuo uden for Guilin i regionen Guangxi, hvori vi havde en reservation over nytåret. Vores hotelmand fortalte os, at der også var et par andre i Hong Kong der havde planlagt at tage til fastlandet for at fejre nytåret med deres respektive familier. Så han sendte os hurtigt med en blåhårret niece på vores alder et par gader væk, til en bygning hvor vi blev kørt 12 etager op til et kontor med nogle kontormænd. De talte ikke så godt engelsk, men havde forstået, hvad vi søgte. Desværre var alle tog booket til op over begge skorstene, og det eneste de kunne tilbyde var fly på forskellige tidspunkter til Guilin. Mens vi havde fået lidt tid alene til at tænke og sad og svedte over priserne kom vores vært brasende ind. Denne gang talte han ikke om franske piger, i stedet havde han et par polakker med i hælene, der så lige så desorienterede ud som vi må have set ud første gang vi stiftede bekendtskab med manden. Han introducerede os, og smuttede hastigt igen.

Det viste sig, at polakkerne lige var ankommet fra Yangshuo, hvor de havde været på ferie, men ellers boede i Shanghai, hvor de læste kinesisk. Trods den lidt overvældende introduktion faldt vi i snak, og de rådede os til at rejse ind over Kinas grænse, og derfa rejse arrangere en bus til Yangshuo. De delte megen af den viden, de havde erfaret ved at rejse og bo i Kina, og vi var meget taknemmelige over at have mødt dem. De tilbød os sågar, at vi kunne bo hos dem, hvis de var hjemme, når vi kom til Shanghai.

Ellers brugte vi dagen på Starbucks hvor vi couchsurfede på internettet (fandt personer at bo hos i Kina, så man sparer overnatningsomkostningerne). Vi blev der vidst en 4 timer, og var egentligt godt tilfredse med at være i en storby. Da vi havde fået kaffe nok, gik vi 100 m. hen og fandt en cafe, hvor vi fik en velfortjent frokost. Efter frokost gik vi i flamingoparken, hvor de også havde en kinesisk have, perfekt til at planlægge den videre rejse gennem riget i midten.
Mens vi sad i parken, skrev Asa på vores facebook-væg, at hvis vi havde tid, skulle vi prøve Egg Tart, en slags desserttærte på størrelse med en hånd. Han sendte os sågar et kort over byen, som han med rød skrift havde tegnet den rute vi skulle gå for at finde tærten. Ikke så snart havde vi begivet os afsted før han sendte hos det næste billede med nogle Hong Kong vafler vi skulle prøve efterfølgende. Vi valgte dog at vente med vaflerne til efter Symphony Of Light, men ægtærterne var utroligt velsmagende. Symphony of Light er et lysshow i Hong Kong hvor 40 højhuse på de to sider af kanalen lyser op med laser og farverige drager malet i neon. Showet er akompagnieret med tale og musik, og det hele kan nydes på en vej der er lavet et stykke ud i kanalen. Her nød vi showet, og da vi var færdige stødte vi ind i det polske par, som vi fulgtes hjemad med, på vejen smagte vi vaflerne, der egentligt bare var vafler, men dem skal man jo heller ikke kimse af.

Næste morgen pakkede vi sammen, og hoppede på toget mod Kina, hvor vi nemt blev stemplet ud af Hong Kong, og så befandt vi os igen i ingenmandsland.



Rerjsende hilsner

Amalie og Mathias

---

Photos

10 Hong Kong Dollar
De mest farverige sedler vi endnu er stoet paa i Asien, og det skulle samtidigt siges at vaere de foerste af slagsen i Hong Kong.
Vi befoldte et par stykker som souvenir, da det var det eneste vi havde raad til.

Plasticmoenter
Moenter man skulle erhverve sig for at benytte Star Ferry over til Hong Kong island.

Victoria Peak
Aller yderst tilhoejre kan man skimte fotoopfindelsen

Symphony of Light
Det var da noget meget fin laser de havde fundet frem, men det har de ogsaa paa Orange Scene til Roskilde Festivalen, og der er lyden bedre!