Same same but very different

---

Så var det slut med luksus og tilbage til budget, så vi fandt et lille sødt guest house tæt på den smukke japanske bro i den gamle bydel. Guest houset husede også familien som ejede det og deres souvenirshop som der desværre ikke var så meget salg i. Mest salg var der når det regnede, og folk havde brug for billige paraplyer. For at komme ind til vores værelse måtte vi igennem deres dagligstue, hvor de insisterede på at vi beholdte vores sko på. Når vi skulle ud til badeværelset måtte vi igennem en lille gård som var delvist overdækket og som også fungerede som køkken. Om morgenen når vi vågnede blev vi budt på kaffe og the samt kiks eller bananer. Selve huset lignede mest af alt de gamle huse man kan se rundt omkring i Hoian og familien var meget venlig og sød.

Dagene efter at vores familier var taget hjem, brugte vi på at slappe af, se traditionelle shows og spise lokal mad. Derudover tog vi også ud til en pottermagerby a la den vi besøgte i Bhaktapur i Nepal, men denne gang fik Amalie lov til at lave sin egen krukke, der den dag i dag står der med hendes signatur. Hvis man en dag kommer til byen og vil have fat i denne kunstneriske ener skal man medbringe den store pengepung.

Af lokal mad faldt vi pladask for Banh Xéo, som er en pandekage med rejer og bønnespirrer som fyld serveret med krydderurter og salat, som det så er meningen, at man placerer på rispapir og ruller til sin egen forårsrulle, inden man dypper den i sød chilisauce.



Selvom Hoi An er en by man har lyst til at flytte ind i, var vi også nysgerrige efter hvad det sydlige Vietnam havde at byde på, og håbede nok også på lidt varmere vejr. Valget faldt på strandbyen Nha Trang, hvor der ifølge rygtet skulle være bedre strandvejr end i Hoian. Efter en sovebus cyklede vi, efter at være blevet installeret på et hotel, op til et russisk mudderbad. Her forkælede vi os med en luksus pakke, som vi syntes vi fortjente nu familierne var taget hjem. Her stod den på varmt mudderbassin, mineralvandsbadekar, fodmassage og jaquzzi, samt et poolområde for russere med lidt for mange penge tilovers til lækker cuisine.

Udover strande ligger der en håndfuld øer strøet ud over horisonten ud fra Nha Trang. Så vi besluttede at bruge en dag på ø-hop, som først og fremmest bød på et akvarium i et 1-1 skala piratskib hvor man kunne købe fodder og fodre hajer og havskilpader. Efter at have fået lov at fodre dyrene, var det tid til den næste ø, hvor vi selv fik lov til at komme under vandet og snorkle over et fint lille koralrev. Desværre havde udstyret set bedre dage, men lidt snorkling blev det da til. Frokosten var overdådig ift. den pris vi havde betalt, og efter frokost var der live-show, hvor bådens personel fyrrede op for hjemmelavede trommer og andre musikalske redskaber. Udover dette var der en såkaldt ladyboy (en mand klædt i dametøj og i dette tilfælde kokosnødder placeret på brystkassen), der dansede og sendte fingerkys til de mandlige passagerer. Efter disse løjer var der gratis hjemmebryg på havets overflade, hvis man ellers turde springe ud i de kølige bølger. Turen blev sluttet af med en tur på stranden, som desværre var blaceret på øens skyggeside.



Da vi vågnede næste morgen var himlen dækket af mørke skyer, og vi styrtede ned og fik reserveret busbilletter til tre kvarter senere. Efter pakning i hast og nogle timer i bus ankom vi til den kolde bjergby Dalat. Omgivelserne var smukke og vi valgte da også at leje nogle cykler som kunne tage os rundt i byen og naturen, som blandt andet bød på graner. Vi vandrede rundt på områdets højeste bjerg og så marker med både jordbær og kartofler. Vi besøgte også forlystelsesparken "Valley of love", som var utrolig kitch, med baade gynger for 2, og adkillige "billedrammer" til "romantiske" fotos. Desvaerre for parkens omsaetning var den utrolig forladt, saa vi cyklede videre til den lokale blomsterpark, hvor vi nød blomsterne. Da vi havde fået nok af bjergluften hoppede vi på en bus mod anderledes temperaturer - Saigon.



Egentlig var vores destination Mekong Deltaet længere sydpå, men Saigon er porten til dette vandrige område. Vi indkvarterede os selv ovenpå en lille skrædderbutik midt i byen i et værelse uden lås til døren, men til gengæld med balkon. Vi valgte at tilbringe en enkelt dag i Sydvietnams millionby og fik både spist nudler på samme restaurant som Bill Clinton i sin tid har spist nudler på, set den vietnamesiske udgave af Notre Dame og besøgt et hinduistisk tempel, som mindede os om tiden i Nepal. Dagen blev sluttet af på en lidt bedre restaurant med rejepandekager, muslinger med rispapir til, barbeque frø og helstegt krabbe.



Dagen efter tog vi på en tre dags tur til det sydligste af Vietnam - Mekong. Paa vej dertil koerte vi forbi en statsejet fabrik, som fremstillede lakprodukter. Lettere handicappede, folk med en defekt fod eller lignende, sad og slog aeg og muslingeskaller i stykker, tilpassede dem, limede dem fast paa skaale, plader og aesker og vaskede limen af, malede og sleb det faerdige produkt. Det var utroligt at se og der var endda en der var ansat kun til at give turister toiletpapir naar de skulle paa toilettet! Vi koebte dog ikke noget, ikke fordi det ikke var flot, men fordi priserne kraevede en mindre formue.

Da vi ankom blev vi med båd sejlet rundt på de mange floder og til de mange øer, som både bød på kokosnødkaramelfabrik, banan- og kokosnødsvin, hestevognstur, krokodillefarm, monkey bridge, tropisk frugt, honning-te og traditionel sang. Alt dette bare den første dag! Første nat var vi på homestay hos nogle lokale vietnamesere sammen med både englændere, kinesere og en enkelt australier. Vores værters engelsk var ikke det bedste, men maden var til gengæld fantastisk og vi blev også budt på flere shot risvin i løbet af aftenen. Kombinationen af kinesere og risvin munder, som de fleste nok ved, som regel udi i sang og optraeden. Det viste sig ogsaa at en af kineserne var en kendt kinesisksyngende operasanger. Saa det blev en fornoejelig aften. Det er nok det mest luksuriøse homestay vi endnu har været på, med madras, vesterlandsk toilet og lift i taxa. Næste morgen blev vi kørt til det flydende marked som vi sejlede rundt på en times tid. Her hejste de saelgene frugter op i lange bambuspaele for at signalere til de andre baade, hvad de ville handle med. Efter det flydende marked så vi en nuddelfabrik og besøgte en frugthave med mange eksotiske frugter. Dagen sluttede af med, at vi kørte hen til grænsen og nød udsigten over det cambodiansk-vietnamesiske landskab. Sidste dag på Mekong sejlede vi ud til en fiskelandsby, for derefter at forsaette til en af de fire stammer, der bor i områdets landsbyer. Her prøvede børn at sælge gamle kager til os mens vi gik og kiggede på afmærkningerne, der viste hvor højt vandet havde været igennem årene. Til sidst så vi deres moske, da stammen tilhører Islam. Saa havde vi ogsaa faaet nydt stilheden og naturen og koerte tilbage mod den forurenede storby.



Tilbage i Saigon brugte vi de sidste par dage paa at forberede os til Kina. Men vi fik da ogsaa set et par turistattraktioner. Vi var ude og se og kravle i de tuneller som vietnameserne gemte sig i under vietnamkrigen. Der fik Mathias ogsaa lov til at prove at gemme sig i et af deres skjulesteder og vi saa alle deres faelder, som vi dog heldigvis slap for at proeve. Derudover besoegte vi en forlystelsespark, som paa trods af, at det var soendag laa stort set oede hen. Vi gik ogsaa felre gange gennem en af parkerne, som var spaekket med farverige og smukke blomster, da der lige inden det kinesiske nutaar er blomsterfestival i Vietnam. Vores sidste aften i Vietnam var vi saa heldige, at Soluy var i Saigon og vi tilbragte derfor et par skoenne timer med vores cambodianske veninde, inden vi dagen derpaa tilbragte en nat i Singapore lufthavn og til sidst landede i Hong Kong.





Rejsende hilsner fra Mathias & Amalie

---