Efter Svaneti’s øde bjerge var det fedt at komme tilbage til storbyens cafeer, restauranter, biografer og internetcafeer igen. Tbilisi er Georgiens hovedstad (stammer fra ”tbili”, det georgiske ord for ”varm”, for der er masser af varme kilder i undergrunden), og på trods af, at den er blevet smadret og bygget op igen mange gange over de sidste par tusinde år, er det stadig et smukt og spændende sted. Mtkvari floden løber lige midt gennem byen og deler synagoger fra armeniske og katolske kirker, sunnimuslimske moskeer og georgiske ortodokse kirker. Midt i det hele er den gamle bydel med lave bygninger, smalle stræder og ældre mænd der sidder på fortovet og spiller backgammon. Få gader herfra pumper engelske barer og internationale restauranter popmusik ud i takt med unge pigers stilethæle. En sjov blanding af nyt og gammelt.
... read more