Advertisement
Galaxy I
Vores stolte krydstogtsskib og hjem de næste tre døgn. Foerst en undskyldning - vi lovede at opdatere bloggen inden vi forlod Beijing, det lod sig ikke gøre.
Men nu har vi så afsluttet vores "River Cruise" på Yangtze med det stolte krydstogtsskib "Galaxy I". I alt tilbagelagde vi 628 km opstrøms mellem Yichang og Chongquing på 3 dage. Der var daglige "shore expeditions", som bidrog til lidt adspredelse ombord så vi ikke kun opholdt os påsoldækket, i baren, i restauranten eller i vores 2 to-personers kahytter.
Den første dag besøgte vi "De tre kløfters - dæmningen" som med sine 185 meters højde og 2 km's bredde er verdens største. Udover selve dæmningen og dens generatorer, som skaber ligeså meget energi som 16 A-kraftværker, så rummer projektet også en skibselevator til mindre skibe samt en 5-delt sluse, som skal sikre at den livlige krydstogtstrafik samt godstransport forsat fungerer. Dæmningen åbnes i 2008 og på dette tidspunkt vil vandstanden stige til 175 meter og estimeret 2 mio. mennesker vil være tvangsforflyttet til nye byer langs floden.
Vi sejlede ind i den første kløft allerede kort tid efter afgang og man må sige, at det er et imponerende syn - også når man tager i betragtning at vandstanden allerede nu
er forhøjet på begge sider af dæmningen. Efter kløften sejlede vi ind i slusesystemet. Når man som os "ikke-sejlsportsfolk" ikke tidligere har oplevet sluser, så var det ret imponerende. Hver af de 5 sluser kunne rumme 6 krydstogtsskibe + et par pramme og da det samtidig tager lidt tid at fylde et slusekammer op, så brugte vi derfor ca. 3 timer på at passere de 4 sluser - den femte åbnes først når vandstanden når max. i 2008.
Om aftenen holdt kaptajnen en velkomstbanket, hvor pigerne skålede med kaptajnen i ussel sherry. Maden var derimod generelt acceptabel, hvad både frokost og aftensmåltider angik - kun morgenmaden var skuffende.
Næste dag skulle vi sejle opad Shennong strømmen, som er en mindre biflod til Yangtze. Her sejlede vi først et stykke med en mindre båd inden vi steg ombord i små "Sampans", som kunne rumme ca. 20 pers. og som kunne sejle på meget lave vanddybder. Dermed kunne vi sejle på meget smalle steder og se videre på både natur og kløfter.
Både den anden og den tredje af kløfterne blev passeret i løbet af andendagen. Især den tredje (Qutang) var meget imponerende, da den med bredder på ned
til 100 meter mellem de stejle bjergssider og stærk strøm fremstod ekstra dramatisk.
På tredje dagen lagde båden til ved Chengdu for at give mulighed for at besoege "Spøgelsesbyen", som er et tempelkompleks som blev oprettet i Tang-dynastiet (år 618 - 907) for at tilbede dæmoner og djævle (der er desværre ingen fotos på denne blog derfra, da kameraet netop er fladt for batteri).
Om morgenen på fjerdedagen ankom vi til Chongquing, som har 15 mio. indbyggere. Vi skynder os videre til Lijiang med en mellemlanding i Kunming. I hører snart nærmere om vores oplevelser der.
Take care.
Advertisement
Tot: 0.059s; Tpl: 0.016s; cc: 11; qc: 30; dbt: 0.0253s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Pernille
non-member comment
Hej fra mig
Vildt seje billeder med lille Mikke, pigerne og det Kinesiske flag, føj det hele lyder spændende!!Og virkelig interesant at læse om Yangtza floden ( det er forfærdeligt for de familier der bliver tvangsflyttet - ingen midler og jeg forstår hvorfor De syntes det ser håbløst ud.Vi syntes Jeres billeder er rigtig gode, og ikke så slemt diset som du skrev. Her går I virkelig ikke glip af noget....Det er sagt mange gange - men jeg siger jer det regner!!!Og det bliver ved!! Vi er mega depri over vi skal holde ferie i DK. Sofie og Theo har nu været på bakken, i Bon Bon land og i Tivoli i regnvejr.... André prøver at få lavet vores annex helt færdigt, men det er umuligt at få det gjort, da det hele tiden regner...Nå, nok om det. Vi har det godt og glæder os til at se Jer igen om en måned - hold op hvor tiden flyver. Pas godt på hinanden - knus sis