Det var Dali


Advertisement
China's flag
Asia » China
July 14th 2007
Published: July 14th 2007
Edit Blog Post

Først en tak til alle for de hilsener, som vi løbende har fået både på SMS og her via bloggen, hvoraf nogle bevidst ikke er publiceret på bloggen :-)

De sidste to dage har vi tilbragt i Dali, som ligger i 1.900 meters højde mellem Jade Green Mountains og Erhai Hu-søen. Den gl. bydel ligger omkranset af bymure og har snorlige veje i øst-vest og nord-syd retninger. Her er bestemt ikke ligeså pitoresk, som i Lijiang, men meget kinesisk. Området beboes af Bai-folket, der ligesom Naxifolket er en minoritet i Kina med sine knap 1.5 mio mennesker.

Vi har brugt dagene til at se Sommerfuglekilden, De tre pagoder og Zhonghe templet. Sommerfuglekilden er en smukt beliggende park udenfor byen, hvor man (iflg. guiden) hver den 15. April kan opleve et fantastisk skue, hvor sommerfugle vrimler over "Sommerfuglekilden" og et gammelt træ som står over kilden. Mere imponerende var et sommerfugle voliere, hvor vi fik set lidt flere sommerfugle arter end "Admiralen" som vist er den eneste vi kender hjemmefra DK. Der var overdrevent mange store sommerfugle, som fløj omkring os og satte sig på os.

Zonghe templet som ligger bag de tre pagoder er et stort tempelkompleks med
Close-up på sommerfuglClose-up på sommerfuglClose-up på sommerfugl

ved sommerfuglekildens voliere.
store Buddha-statuer, bede tromler osv. Det var afslappende, at bevæge sig rundt i området med kinesiske munkekor som baggrundsmusik uden den overdrevne volumenstyrke, som ellers kendetegner Kina både i trqafikken og i templerne.

De tre Pagoder er områdets top-seværdighed. Pagoderne er bygget midt i det 9. årh. og er blandt de ældste, bevarede bygninger i det sydlige Kina. De blev oprindeligt rejst med henblik på, at opbevare Buddistiske skriftruller for klostrets munke. Den største af pagoderne er 70 m og har 16 etager. De to øvrige er begge 42 m og har 10 etager hver. Den ene af dem hælder "Pisa-like" pga. flere jordskælv som har ramt området.

Paulines forkølse er heldigvis i bedring efter at hun har taget noget kinesisk medicin. Mikkeline er også forkølet ligesom Rikke. Og da Kim netop har påbegyndt en Imodium behandling, så oplever vi pt. hvordan det også kan være at rejse. Humøret er dog højt, omend vi ser frem til imorgen at rejse videre mod varmere himmelstrøg. Vi tager afsted i morgen tidlig kl. 6.30 mod Dali's lufthavn for at tage et morgenfly til Kunming. Der er der forhåbentligt en guide som henter os i lufthavnen og som vil vise os
Højt solskin...Højt solskin...Højt solskin...

og vores asiatiske venner har alle fundet deres paraply frem.
Kunming. Ved 20.00 tiden flyver vi videre til Sanyah på Hainan (Kina's Hawaii), hvor der kun er planlagt badeferie samt naturligvis Malaria-beskyttelse.


Additional photos below
Photos: 10, Displayed: 10


Advertisement

2½ af de tre pagoder...2½ af de tre pagoder...
2½ af de tre pagoder...

det er svært at være fotograf, når kameraets LCD skærm er utydelig pga. solskinnet.


Tot: 0.115s; Tpl: 0.011s; cc: 9; qc: 49; dbt: 0.0641s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb