Advertisement
Published: September 20th 2006
Edit Blog Post
øl til ventetiden
... Det tog Iberia hele aftenen at give os nye boardingcards. Oh well, hvis man har en øl, så går tiden hurtigere:-) Efter 5 dage i Argentina har jeg endelig fået tid til at sætte mig ned og samle tankerne omkring alt, hvad vi har oplevet. Og det er ikke så lidt, selv turen herover var begivenhedsrig - 24 timer forsinket fordi bremserne på flyet fra CPH ikke virkede (altid noget, at de fandt ud af det inden flyet lettede!). Da jeg har på fornemmelsen, at dette indlæg kommer til at blive lidt langt, deles det hermed op lidt afsnit :-)
Fredag, dag 1: Da vi så endelig landende i lufthavnen i Buenos Aires blev vi hentet af Manuel og hans kæreste Magi, og efter en times biltur var vi hjemme ved min gamle værtsfamilie, den familie jeg boede ved da jeg var udvekslingsstudent i det herrens år 2001. Kl. var kun 9 om morgenen, så hele familien sad klar med typisk argentinsk morgenmad. På en gang dejligt og meget specielt at se dem igen efter 4 år. Gud hvor har vi alle ændret os meget :-) Men alligevel virkede alt som ved det gamle; hushjælpen (Santa) Elena stod og strøg, værtsmor Analía farede rundt og sørgede for, at alle havde det de manglede, værtsfar Enrique sad og drak mate og mine
EL MATE!
Her består Hans første del af integrationsprøven. gamle ’søskende’ skulle lige have lidt at spise inden den stod på arbejde og universitet. Utroligt hvor dejlig sådan en almindelig hverdagsmorgen kan føles!
Efter morgenmad og et veltiltrængt bad tog vi med Ayelén ind til San Isidro, den fasionable forstad til Buenos Aires, hvor vi bor. Det blev til lidt butiks-kiggeri (jubii for devalueringer - Punkt 1 gå hjem, det her er ”latterligt lave priser” for real!) og en fantastisk udsigt over Rio de la Plata fra terrassen ved et gammelt kolonialt hus. San Isidro er for Argentina, hvad Hellerup er for Danmark, så fattigdommen føles ikke så nærværende. Der er flotte avenuer, store huse, lækre biler og Gucci-tasker - men fra tid til anden brydes billedet af en gammeldags trækærre fyldt med genbrugspap, trukket af usoignerede mennesker med indianertræk. Kontrasternes by.
Hjemme igen nåede vi til dagens højdepunkt: Hans’ første mate! Mate er en traditionel argentinsk te-drik, der drikkes ’morgen, middag og aften’ af alle og alle steder. Kort sagt omdrejningspunktet for al argentinsk kultur. Tilvænningsfasen kan være hård, så alles blikke var spændte rettet mod Hans; Bestod han integrationsprøven eller måtte han igennem et længere træningsprogram? Heldigvis var reaktionen positiv, og Hans, som I kan se
Smørrebrød og danske flag
Her sidder vi og spiser smørrebrød efter gudtjenesten i den danske kirke. Fantastisk oplevelse! på billedet, er nu en glad mand, når han har sin mate i hånden. Como un buen argentino:-)
Lørdag, dag 2: Lørdag vågnede vi op til et fantastisk vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen var bestemt ikke noget at brokke sig over. Dog var det blevet lidt sent aftenen før, og jet-lag’et lå og truede under overfladen. Men op kom vi, da vi kunne køre med Analía ind til centrum og få en mulighed for at se os lidt omkring. Det blev til et par timer i området, der hedder Recoleta - kendt for smukke parker, museer, El Centro Cultural (Cultural Centre) og ikke mindst Evita Perons gravsted. Jeg havde godt nok været der før, men smukt var det stadig. Særligt Evitas gravsted og kirkegården, der består af en masse tempel-agtige monumenter, alle størrere end et gennemsnitshus i ghettoerne. Mange af Argentinas præsidenter ligger ligeledes begravet der, så det må siges at være det sted, hvor den absolutte top af Buenos Aires stedes til hvile.
Efter frokosten drog vi på shopping. Jf. gårsdagens undersøgelse af prisniveauet i Argentina, mente vi, at Latinamerikas største shoppingcenter ville være et besøg værd. Og det var det bestemt også! Det
El asado
El asado er den traditionelle argentinske grill. Her er det min gamle værtsfar Enrique, som er i fuld gang med tilberedelsen. Og det smagte, som sædvanligt, helt fantastisk :-) var nu mest Hans, må jeg sige til mit forsvar, der havde pungen fremme :-)
Søndag, dag 3: Jet-lag’et var ikke blevet mindre, da vi vågnede tidligt søndag morgen og formiddagen stod på gudstjeneste i den danske kirke i Buenos Aires. Kirken ligger i den gamle bydel San Telmo, og er bygget som en ganske typisk dansk rødstens-kirke, hvilket får den til at skille sig rimlig meget ud fra de andre huse. Hans’ bedstefar havde været præst i kirken i 1950’erne og 1960’erne, så det var en meget specielt oplevelse for ham. Det er det nu generelt også, når man sidder og synger danske salmer 12.000 km fra Danmark! Efter gudstjenesten var der et kulturelt arrangement i kirken, med tombola, boder og - ikke mindst - smørrebrød. Fantastisk at spise sild og leverpostej, som også billedet herunder viser!
Da vi kom hjem efter gudtjenesten var det tid til asado: den typiske argentinske måde at tilbringe en søndag eftermiddag på. Hele familien samles til en masse fantastisk argentinsk oksekød og hyggeligt samværd. Ligeledes var det hyggeligt at se tanter, kusiner og bedstemødre - altså bare en super hyggelig eftermiddag.
… og nu i skrivende stund ved dag 5 er
Familien til asado
Et lille billede af den familie, vi bor ved. Fra venstre og rundt om bordet: Inés, Santiago, Ayelén, Analía, Enrique, Ofelia, Maria Sol og jeg. der gået så meget hverdag i den, at det bliver lidt for langtrukket med minutiøse forklaringer omkring sengetider og valg af middagsmad. Mandagen gik med at få Hans til et interview ved et sproginstitut. Meget imponerende salgstale og indgående forklaringer om stedets indlæringspædagogik; der var bare det, at én uges undervisning kostede 6000 kroner. Heldigvis havde de forklaret metoderne så godt, at vi efterfølgende kunne klare det selv… Lidt mere held havde Hans i dag, og han har nu fundet en lærer, som han får private lektioner ved og han begynder nu at kunne flere og flere ord :-) Mit spanske går også fremad, heldigvis. Det er ellers virkelig frustrerende ikke at kunne udtrykke sig på et sprog, som man engang har kunnet flydende! Så jeg prøver at snakke og læse så meget som muligt, og er gået i gang med både ”Harry Potter y la orden de Fénix” samt en bog, der hedder ”Nunca Más” om los Desaparecidos; de forsvundne personer under militærdiktaturet. Over 9000 personer er dokumenteret forsvunde, det reelle tal er garanteret meget større. En mørk side af den argentinske historie, som de først nu er ved at gøre endligt op med - de ansvarlige militærpersoner opnåede
Inés og Santiago
Et lille billede af la Abuela Inés, bedstemoderen, og Santiago. kort efter diktaturets fald amnesti, og dette er først ophævet fornylig.
En af ambitionerne med turen til Argentina var også at komme til at opleve ægte argentinsk fodbold-mania. På søndag bliver denne ambition endelig til virkelighed - vi skal nemlig ind på Argentinas nationalstadion El Monumental og se ”vores” klub River Plate spille mod et endnu uidentificeret hold. Det koster kun 30 kroner at komme ind - for fyrene. For kvinder er prisen 10 kroner. You gotta love this country ;-)
Jeg beklager, at indlægget blev så langt - jeg skal forsøge at holde det i en mere læsevenlig længde for fremtiden :-) Vender snarest tilbage med flere røverhistorier fra dette helt fantastiske land og denne vidunderlige by!
Advertisement
Tot: 0.105s; Tpl: 0.03s; cc: 7; qc: 23; dbt: 0.0388s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1mb
Susanne
non-member comment
Hej
Hej Christine, Hans y todos. Hvor er det dejligt at se og læse om familien Tablado og ikke mindst at I er kommet godt frem. Når vi ser billederne er kufferten næsten pakket i tankerne. Vi glæder os så meget til at komme over og se det hele igen........ Pas på jer selv og god tur nordpå... mange kærlige hilsener Mor/Susanne