Advertisement
Published: January 7th 2010
Edit Blog Post
Vi er nu nået til ACT (Australian Capital Territory) og Canberra, som er Australiens hovedstad. Med kun omkring 320.000 indbyggere er byen ikke stor, men den bærer i bred udstrækning præg af at være by-planlagt som hovedstad med lange boulevarder og store rundkørsler, som minder om ringveje.
Vi bor på et hyggeligt B&B eller et lodge, som man kalder det her. Og det er dejligt at få tilberedt bacon og æg i forskellige varrianter efter ønske, som et alternativ til toastbrød og cereals, som vi ellers har haft på menuen de sidste par uger :-)
Vi startede Canberra sightseeingen med et besøg i Telstra Tower, som tilbyder et flot 360 graders panorama view. Selve tårnet er 66 meter højt og står på en høj (vi ville nok kalde det et bjerg). Derfra kunne vi udpege dagens øvrige seværdigheder for pigerne - Nationalmuseet, Old parliament house, det nye parlament og Australian War memorial.
På klippen ved foden af Telstra tårnet fandt vi en cache, hvor vi sagde farvel til farfars travel bug, som havde fulgt os rundt i forskellige geocaches i landet.
Første stop på sightseeingen var nationalmuseet, som udover en permanent udstilling med diverse nationale klenodier også
havde en særudstilling om vand. Sidstnævnte var pigerne meget begejstrede for og der var masser af muligheder for hands-on. Museet var arkitektonisk interessant også, så vi brugte også lidt tid til at nyde denne.
Næste stop var Old parliament house, som nu huser et museum om Australiens demokrati. Vi kiggede ikke ind, men var også kun kommet for at få lidt billeder af den den teltlejr, som aboriginals har oprettet tilbage i 1972 for at gøre opmærksom på, at de ikke har lige rettigheder og ikke alle steder har fået deres oprindelige landarealer tilbage.
Næste stop var det nye parlament, som også er arkitektonisk spændende. Parlamentet blev færdigt i 1988 og er bygget direkte in i Capitol Hill. Taget er dækket af græs og har påmonteret en flagstang på 81 meter med et falg på størrelse med en dobbelt-dækker bus! Vi tog en ikke-guidet tur rundt, som gav os adgang til både banket-sal og tilhørerpladser i det ene af kamrene (Repræsentanternes hus).
Frokosten blev indtaget på et food court i en mall, som jo er et godt sted fordi man ver især kan købe den slags mad man vil spise og derefter spise det sammen. Mikkeline fik
McDonalds, Rikke og Pauline fik sushi og Kim fik kebab. Efterfølgende blev der shoppet lidt, da vi ville fejre at det var første gang efter nytår at butikkerne var åbne. Men reelt er der intet at købe, så det blev kun til lidt småtterier til pigerne og så lidt aftensmad.
Om eftermiddagen tog vi til National war museum, hvor der var en rigtig "drengeudstilling" med våben, fly og strategiske boards på steder hvor Australske styrker har været indsat. Fokus på 1. og 2. verdenskrig. Desuden rummede museet den ukendte soldats grav, hvor vi var vidne til at smuk lukning af museet da en sækkepibe spillende "soldat" lukkede museet.
I morgen kører vi mod Sydney. Det var positivt at besøge Canberra, som vi ikke på forhånd havde planlagt at besøge.
Om eftermiddagen
Advertisement
Tot: 1.732s; Tpl: 0.013s; cc: 6; qc: 26; dbt: 0.032s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1mb
maria
non-member comment
Fede billeder
Hej alle fire! Fede billeder. Troede at Canberra var større. Og billederne ligner da også noget, der er en hovedstad værdig. Vi glæder os til at høre flere historier fra turen. Nyd de sidste dage, og kom så hjem i den danske sne og få en vasker. ;-)) Eller tag med os på kælkebakken. Her er bare koldt - nok især for jer, der har været vant til shortsne og de små toppe (nok især dig, Fratello! ;-) M.