Taupoturen

---

Hej allesammen!
Ja, jeg ved godt at jeg burde have skrevet dette for en uge siden, men det har altsa varet meget svart at fa computertid her pa det seneste, og jeg har nok ogsa varet lidt doven...men nu far i altsa en beskrivelse af min tur til den skonne by Taupo.
Dagen, hvor vi skulle afsted, startede lidt sart...og klamt. Vores aflob var stoppet! Jeg ved ikke helt hvorfor, men her i New Zealand har de besluttet sig for at fore alle vandledninger fra et hus ud gennem det samme ror...og de har samtidigt besluttet sig for at det ikke gor noget at der er et mellemrum mellem udledningen af det ror og selve kloaksystemet. Derfor var det mulig for forskellige rester efter folks toiletbesog at flugte fra aflobet og ned af gaden...dvs. vi havde poo flydende ned af vores gangsti...
Nej det var virkelig ikke sarlig lakkert, men en god joke, for en af fyrene i huset - Casey - tog ikke med til Taupo og han sov da vi forlod huset. Ingen fortalte ham, hvad han ville vagne op til. Sa det grinte vi selvfolgelig meget af pa vores omkring 7 timers koretur op til Taupo. Der var for en gang skyld ok med plads i bilen, for vi havde besluttet os for at tage traileren med. Vi skulle jo rigtig pa campingtur.
Pa vejen derop korte vi forbi to meget store bjerge. Det var virkelig markeligt, for der var temmelig flat, og sa pludselig disse to bjerge, der begge var fuldstandigt dakket af sne. Det var virkelig smukt og jeg skal nok lagge nogle billeder ind under mit galleri. Vi holdte ude ved en slags resteplads for rigtig at kunne tage billeder, men det endte vist mere med at jeg forsogte at fa sa mange lastbilchaufforer til enten at vinke til mig eller dytte af mig. Det var virkelig godt for selvtilliden! Dagen var bare virkelig smuk, for vi havde solskin hele vejen.
Omkring eftermiddagstid ankom vi til Taupo. Byen ligger lige op til en kampe stor so - lake Taupo - som er en rest efter en vulkan, der eksploderede for omkring 20.000 ar siden. Stranden der er temmelig mystisk, fordi alt barer prag af den vulkanisme, der har varet engang, og som stadig er der - de to snedakkede bjerge er faktisk vulkaner. Pa standen ligger der fx lette sten og sort sand. Vandet var dog for koldt til at vi kunne bade i det...det blev kun til lidt soppen, forsog pa at smide hinanden i og selvfolgelig vade bukseben.
Nar, men vi kom da frem til vores campingplads til sidst. Den hed "all seasons" og var ok - luksesmassigt mener jeg. Jeg brugte godt nok 15 min. den forste dag pa at finde ud af hvordan man tandte for det varme vand, men det var lakkert da det endelig virkede.
Den forste aften var temmelig rolig. Vi havde en gang aftensmad, der bestod af grillede boffer og burgerboller. Bagefter tog vi ind til centrum. Det var fredagaften, men der foregik ikke rigtig noget. Det er bare super irriterende! Jeg har nasten altid besvar med at komme ind i barene, fordi jeg ikke langere ligner mit pasfoto...men hvad kan man gore?
Vi spillede lidt pool og bordfodbold og det var virkelig hyggeligt. Vi var desvarre nodt til at tage tidlig hjem, for campingpladsen har mange born, og vi skulle vare stille tidligt.
Den naste dag tog til Turangi, der ligger syd for selve soen for at Water Rafte!!!!! Det var simpelthen FANTASTISK!!!! Det var desvarre kun en kategori 3...det hojeste er kategori 5 og det kunne jeg virkelig godt tanke mig at prove nu. Vandet var bare den mest fantastiske bla farve jeg nogensinde har set. Det er vist pa grund af noget med tamperaturen. Det var virkelig flot. Vi havde bare flere kg udstyr pa, sa det foltes som om jeg var en hel elefant. Vandet var egentlig koldt, men vi havde alle vaddragt pa, sa det blev hurtigt varmt igen. Til sidst besluttede Adrian og Toby sig for at skubbe mig i vandet...jeg gjorde nu ikke megen modstand, for jeg ville selv have sprunget i...vi var nu en del, der faldt i, hvis jeg skal vare helt arlig!
Bagefter korte vi tilbage til det sted, hvor Water Rafting folkene havde deres hovedbygning. Der har de nemlig et hotspa - det er et af de der naturlige termale kilder, sa det var helt specielt - som vi bare kunne benytte sa meget som vi ville. Det er bare super skont at ligge i sadan et, nar luften omkring en kun er omkring 13 grader! En hel fantastisk oplevelse helt i gennem. Om aftenen sad vi bare i lejeren og snakkede og hyggede os...jeg dummede mig vist forresten rigtig meget her...det betyder dog ikke sa meget og er egentlig kun sjovt, men jeg vil skrive det alligevel for jeres underholdning! Jeg har besluttet mig for at nogenbade den 29. november - dagen for jeg tager hjem. Det sad vi sa og snakkede om...det bliver sandsynligvis i Wellingtonhavn et eller andet sted, hvor de helt specielle bla pingviner lever (verdens mindste). Jeg kom sa til at sige at hvis pingvinerne ikke er nogne, fordi de her fjer...sa er jeg heller ikke nogen, nar jeg har har...Jeg haber I kan lase alt hvad jeg har skrevet. Nar, men altsa nogle af de andre forstod jo overhovedet ikke hvad jeg mente, da jeg sagde "jeg har har"...de har sadan en beskidt tankegang....
Det var egentlig meningen at vi dagen efter skulle vandre en rute, der hedder Tongariro Crossing, men den var lukket pga det darlige vejr. Alle andre dage end vores ankomstdag var nemlig fyldt med regn. Vi besluttede os derfor i stedet for at se Hukavandfaldet og Craters of the moon. Jeg skal nok lagge nogle billeder ind i galleriet.
Der var virkelig flot.
Om aftenen tog vi sa hen til en anden campingplads, hvor det sa var meningen at vi skulle sla vores telte op igen...men det regnede og var allerede blevet morkt. Derfor besluttede vi os for at leje nogle hytter. Det var godt nok dyrt! Men jeg ville have betalt hvad som helst for at undga at sove i telt den aften...det var sa KOLDT.
Vi spillede lidt pool...og gik sa i seng. Eller jeg jeg ikke rigtigt i seng, for jeg havde en god midnatssnak med nogle af de andre piger om diverse karlighedsting, som jeg ikke vil uddybe her......;-)
Mandag var hjemrejsedagen. Desvarre. Franskmanden Damien modte forresten sin kareste Fatiha i Taupo og hun boede sammen med os. Det var virkelig trist at sige farvel til hende, for hun var et helt specielt menneske, som jeg var enig med pa mange punkter. Sadan er det faktisk hele tiden...det er det triste ved at rejse...at alle de mennesker man moder, er man nodt til at sige farvel til igen. Men Damien bor ikke sa langt fra Danmark, og han har sagt at jeg kan besoge ham, sa jeg regner sa med at blive inviteret til deres bryllup!!!!
Den morgen havde jeg mig forste morgenmad i en restaurent...det var nu meget godt selvom de lagde 15% til prisen pga labourday.
Vi tog hjem og var klar til arbejde igen tirsdag.
Nu er det lordag...Vi var ude i byen i gar og havde en skon aften...det var bare irriterende at vi skulle ga lige da jeg havde faet oje pa en sod fyr, men nu skal jeg jo snart kore med Straybus, sa der skal jeg jo nok mode nogle nye mennesker. I aften skal vi holde en afskeds/halloweenfest. Jeg klader mig ud som Togalady...Det var billigt og jeg ser da rimelig godt ud i det...
Jeg skal til at slutte nu, men for jeg gor det vil jeg lige fortalle en lettere chokerende historie...
Vi har arbejdet et sted, der hedder Nga Manu. Der er virkelig dejligt og jeg kan godt lide arbejdet. Der er en mand der - Reese - som star for det hele. Han er meget rar, men en racist mod asiater, sa jeg har egentlig ikke rigtig brudt mig sa meget om ham. Sa her i torsdags ringer Toby sa og siger til mig at Reese vil tale med mig, men at han ikke ved hvorfor. Han giver mig sa Reese's mobilnummer og telefonnummer. Jeg troede straks at det var fordi at han ville tilbyde mig et job...det var en hel fantastisk folelse, for det ville give mig sa mange flere muligheder...jeg havde nemlig navnt noget med et job, da vi var i Nga Manu tirsdag. Jeg ringede sa til ham fredag morgen...og det var ikke et job...han ville have en date med mig! Manden er nok sidst i 30'erne!! Hvad er der galt med folk. Men helt arligt, sa var jeg nu mest skuffet, for jeg havde virkelig habet pa det job. Jeg sagde bare til ham at jeg ikke vidste om jeg ville fa tid...faktisk det samme som jeg sagde til italieneren, hvis I kan huske ham. Na, men det var altsa mig chokerende historie....
Der skal nok komme flere ;-)
Jeg skriver snart igen!

---