Undskyld!

---

Hej Allesammen!
I ma meget undskylde at jeg ikke har faet skrevet min blog for nu, men der har simpelthen varet sa meget.
Jeg forlod mit dejlige varelse i Wellington d.31 Oktober. Jeg var godt nok lige ved at grade...det var simpelthen hardt at sige farvel til alle de kendte ansigter og trade ud i den ukendte fremtid. Vi var 4, der forlod huset den dag, sa det var bare en stor farvel scene. Jeg var lige ved at grade, men jeg ved jo at jeg vil se de fleste af dem igen inden jeg tager hjem, sa det hjalp lidt.
Derefter korte jeg med bus ned til GVN hovedkontoret for at fa et lift ud til fargeterminalen af min husradgiver Tracy, der skulle ud for at hente de nye frivillige.
I fargeterminalen var jeg nodt til at vente nogle timer for fargen var forsinket. Det gjorde mig lidt nervos, for jeg har fundet ud af at jeg ikke er sa sostark og der var en farge ugen for, som var fanget i farvandet mellem Picton og Wellington i 10 timer pga den starke vind. Men fargen kom og jeg gik ombord uden problemer. 53dollars - ingen rabat for VIP-rejsende der.
Pa fargen var der straks en engelsk fyr omkring de 40, der begyndte at snakke med mig, men siden jeg har darlige erfaringer med den slags, var jeg lettere tilbageholdende! Godt Pernille! Endelig har hun lart noget!
Han var nu meget flink og fortalte mig lidt om hans rejse rundt i NZ.
Jeg slap vak ved at blive uden for foran pa skibet selvom det var begyndt at blive temmelig vildt. Han gik ind. Jeg gik dog ind lidt efter og provede at finde et sted at spise, men det lykkedes ikke rigtigt. Det endte vist bare med at jeg sad i en eller anden stol til rejsen var ovre. Jeg modte senere et aldre engelske agtepar, der uden videre gav mig deres adresse til deres hus i UK, hvor jeg bare kan komme og besoge dem, nar jeg tager den rejse op gennem England, som jeg har tankt mig at tage for at hilse pa alle de englandere jeg har modt hernede...og for at vare uden for Waterstones ved udgivelsen af den nye Harry Potter bog selvfolgelig.
Efter fargeturen GIK jeg hele vejen hen til det YHA hostel, jeg bookede fra Wellington. Dvs. jeg bar selv min rygsak...den var fandme tung - undskyld sproget. Men det lykkedes mig da at komme derhen...
Straks fandt jeg mig en internetcafe, sa jeg kunne komme i kontakt med alle jer nervose sjale hjemme i DK.
Jeg delte varelse med to aldre damer...en fra UK ved navn Iris og en tysker. De kunne ikke fordrage hinanden. Tyskeren abnede af en eller anden grund vinduet om natten og hangte sine trusser til tore, sa de kunne ses over hele byen. Den naste dag tror jeg at tyskeren var overbevist om at Iris havde stjalet hendes ur...Jeg skyndte mig vak.
Omkring kl. 12 stod jeg pa Straybussen nede ved fargeterminalen...her modte jeg chaufforen Catwalk...lidt specielt. Pa den bus virkede det lidt som om alle kun tankte pa deres egen rejse. Jeg snakkede ikke rigtig med nogle. Den forste dag korte vi fra Picton til Nelson, Motueka og Marahau. Marahau er sadan set bare en samling huse for turister - dvs. centrefor badudlejninger, guider og ferieparker. Vi boede i Old MacDonald's farm. Jeg kom til at kende varten temmelig godt, fordi jeg kom ind og brugte det meget dyre internet hver dag...alt for jer selvfolgelig!
D. 2. november begyndte jeg at vandre rundt i Abel Tasman parken...temmelig uforberedt, hvilket selvfolglig betalte sig tilbage. Jeg vandrede den forste dag med det meste af mit udstyr til Anchorage Bay, hvilket er omkirng 11,5km. Det er altsa en del hardere, nar man barer omkring 12kg pa ryggen skal det lige siges.
Det var en fantastisk smuk strand og der var ingen sandfluer, sa jeg spekulerede pa om de bare var en myte...de kom dog om aftenen desvarre. Jeg modte et dansk agtepar her, som var fra Kobenhavn. De var hyggelige at snakke med, men det fik mig til at indse hvor meget jeg har glemt at snakke dansk. Jeg kan selvfolgelig alle ordene endnu, sa meget kiwi er jeg ikke blevet, men man glemmer hvordan man skal forme munden...et markeligt fanomen. I vil nok finde at jeg nu har en sar snobbet dansk accent nar jeg kommer hjem.
Dagen efter vandrede jeg til Bark Bay. Den forste del gik jeg sammen med nogle piger, som jeg havde modt i den anden hytte. Men jeg ville bare gerne vare alene med mine tanker, sa jeg stak lidt af fra dem. Den dag var simpelthen det hardeste nogensinde. Jeg var nodt til at tage den lange rute pga det hoje tidevand, sa det gav min tur en time mere. Jeg var ikke gaet ret langt da jeg sa at der var en offentlig telefon! Lidt af en sensation der ude, hvor der hverken er elektrisitet og nogle steder ikke engang drikkevand.
Jeg ringede efter en vandtaxi - sadan rejser man der - som sa skulle hente mig naste dag kl. 11 ved Bark Bay, sa jeg var stadig nodt til at vandre derop. Super hardt, men jeg gjorde det!
Jeg blev hentet kl.12 naste dag...det var ok, jeg var bare glad for at komme vak fra sandfluerne, der var blevet mere nargaende.
Derfra gik turen tilbage til Old Mac's hvor jeg modte Casey, som jeg boede sammen med i Wellington. Dagen efter tog jeg Straybussen videre til Barrytown. Det var godt nok det latterligste hul jeg nogen sinde har varet i. Der var bare ingen ting og der var nogle der sagde, at den eneste grund for at vi skulle bo der var at baren er ejet af en bror til dem, der startede Stray eller sadan noget...Vi havde klad ud aften og "Killerpool", som gar ud pa at ligge pa sin partners ryg, mens man forsoger at spille pool. Min chauffor var forresten nu skiftet ud med Stretch...en lettere skor fyr. De er ved at omlagge hele straysystemet, sa der er ikke rigtig nogle, der har styr pa noget som helst lige nu...Men jeg klarer mig...jeg er ikke sa fintfolende med den slags mere.
Efter Barrytown tog vi til Franz Josef Gletcher, hvilket virkelig var noget af en oplevelse! Helt vildt at se en gletcher for forste gang! Varelserne i Rainforest Retreat var ogsa virkelig flotte. Andy i bussen havde fodseldag, sa den fejrede vi om aftenen. Jeg gik tidligt i seng, for jeg havde lidt at tanke pa...
Dagen efter var der mange, der tog ud for at vandre pa gletcheren, men jeg tog bare hen for at se den tat pa sammen med en aldre hollandsk dame ved navn Yvonne. Vi holder lidt sammen i ojeblikket...hun kan nemlig heller ikke sa godt lide at tage tysk (der er fandme mange tyskere her, og de fleste taler kun til hinanden...skide asocialt, undskyld mig!). Hun taler temmelig godt engelsk. Mit engelsk er forresten blevet temmelig godt efterhanden...der er mange der tror jeg er fra UK, sa det er altid lidt kaotisk nar jeg skal forklare folk mit navn...jeg bruger dog oftest mit internationale navn her...Pernil.
I gar rejste vi sa fra Franz Josef til Makarora. Der var kun en bar der og ikke rigtig andet. Flot stjernehimmel om aftenen...de andre havde karaokeaften, og jeg modte nogle andre danskere - et par igen. Fyren er fra Fredersia - undskyld jeg kan bare ikkel lige fa de bogstaver til at passe...jeg har jo ogsa varet vak i 10 uger nu!
Jeg kan bedre lide at tale med andre nationaliteter...det er mere spandende.
I dag rejse vi sa det sidste stykke ned til Queenstown. Pa vejen var vi i Puzzleworld lige uden for Wanaka (ved en stor so af samme navn). Meget sjovt og jeg tog nogle gode billeder. Vi sa ogsa nogle foretage bungeejumb fra en bro. Mange fra vores bus skal prove det her de naste dage. Casey, som jeg boede sammen med, har bestilt 3 bungee jumbs pa en dag!
Jeg skal ikke nyde noget...Selvom det kunne vare fedt at blare mig med at jeg har provet...
Derefter tog vi ind til Discovery Lodge, hvor vi skal bo...Jeg bliver her til pa onsdag og der er god internet adgang, sa de af jer, der har lyst, kan maske fa en chance for at snakke med mig pa skype her fra (dog ikke fra lordag eftermiddag til tisdag eftermiddag...der har jeg en aftale....lad vare med at sporge, jeg vil ikke fortalle noget for jeg kommer hjem alligevel!).
Det er sadan set sadan landet ligger nu!
Uh, forresten sneede det da jeg ankom her! Jeg har hort at det ogsa har sneet i DK...
Til jeg skriver igen! Lev livet alle sammen!!

---