Cape Reinga

---

Hej igen,
Jeg var naaet til Kaori-traerne, da nettiden udloeb. Traerne var imponerende. De stod temmelig stille. Der skal nok noget saerligt til at goere indtryk paa dem. Dessvaerre stoppede bussen kun meget kort, men jeg naaede lige et hurtigt smut vaek fra stien, for at opleve de store traer. Under og omkring dem vokser der bregner, palmer og andre traer.

Vi var saa heldige, at vorea chauffoer var Maori. Det var rigtigt spaendende. Han havde boet i England, hvor han havde spillet rugby, men han vaernede ogsaa om sin egen kultur og fortalte gerne om den. Han fortalte, at der var 28 stammer tilbage op nordpaa.

De sidste 15 km op til spidsen, var der ingen bebyggelse. Der var plantet en del fyrreskove.

Jeg vidste godt, at Cape Reinga er maoriernes helligste sted, men et er at have laest om det i Lonely Planet, noget helt andet er at komme der sammen med nogen, det er helligt for. Det var en helt saerlig oplevelse. Yderst paa Cape Reinga er der et lille pokohutatrae, der regnes for at vaere omkring 800 aar gammelt. Maorierne tror, at efter doeden vil sjaelen forlade kroppen for at rejse hjem. Sjaelen rejser ved at komme op til Cape Reinga og foelge pokohutatraets roedder ned i havet.(man undlader at gaa ned i naerheden af traet)

Vi spiste frokost paa stranden sydvest for Cape Reinga,og der var mulighed for at bade. Der var ret store boelger, men vandet var varmt. (jeg noejedes med at soppe - vi havde ikke ret meget tid)

Vores bus var specialbygget til at koere paa 90 mile beach. Vi koerte 70 km langs stranden. (Den er 65 miles lang) Man kan kun koere der, naar tidevandet er lavt. Man ser naesten ingen almindelige biler der. Kun busserne og store firehjulstraekkere.

I den norlige ende at ninety mile beach er der en minioerken med kaempestore bjaerge af sand. Her skulle vi sandboarde. Man faar ikke lov til bare at kaelke i vej. Foerst var der instruktion og advarsler, derefter blev vi sluppet af sted en ad gangen. Man ligger paa maven paa braettet. Man kan ikke rigtigt selv styre detog heller ikke stoppe, men man kan bremse ved at saette foedderne ned. Jeg havde paa forhaand lavet en aftale med mig selv, om at hvis jeg skulle begynde at finde undskyldninger for at lade vaere at proeve, saa var undskyldningerne ikke acceptable. Det var ogsaa sjovt.

De mest ivrige naaede to ture. Jeg noejedes med en. Nede ved bussen igen fik jeg et "well done" fra vores chauffoer og takkede for det, selv om det maaske nok betoed: "i din alder var det da ok."

Chauffoeren var i oevrigt et legebarn, der konkurrerede med chauffoeren fra en anden bus og koerte bussen ud i boelgerne, saa det sproejtede op paa vinduerne.

I gaar var jeg ude at sejle i Bay of Islands. Det var med en 40 fod stor yacht - hvilket, har jeg lige laert, er en passende stoerrelse for 2 pers paa jordomsejling. Der kommer rigtig mange sejlbaade ind i Bay of Islands, fordi bugten ligger som en beskyttet port ud til Sydhavet. Tidligere var bugten ogsaa meget befaerdet, og hvalfangerbyen Russel modtag mange soemaend og der var mange bordeller. I dag kan Russel minde om Hankoe.

Foruden skipper var vi 10 paa baaden. Konceptet var, at vi skulle hjaelpe med at saette sejl og lignende. Da vi sejlede ud fik vi at vide, at Tonga var lige ud, og Tahiti til hoejre. Det lyder jo godt. Der var 14 dages sejlads til Tahiti, saa vi kunne ikke lige smutte der hen.Vi sejlede ud til en lille strand, hvor vi spiste frokost. Vi havde to kajakker med, fiske- og snorkeludstyr. Jeg snorklede. Der var ingen fisk, men det var sjovt at proeve. Meget klart vand. Fra toppen af "vores oe" var der udsigt over hele bugten.

Vi saa et par pingviner. En lille art paa stoerrelse med en almindelig soefugl. Maaske en smule stoerre end en maage. Paa vej ind saa jeg en af de smaa pingviner helt taet paa. Den kom op et stykke vaek og svoemmede hen til baaden, hvor den stoppede op og kiggede paa mig i et stykke tid, inden den igen dykkede. Den var kun 3-4 m vaek. Jeg havde god tid til at kigge paa den. Det var en rigtig pingvin 😊 Maaske var den saa nysgaerrig, fordi den skulle se om jeg havde PINGU med, men han var hjemme i rygsaekken.

I dag har jeg koert med bus det meste af dagen. Nu er jeg ved Hahei beach paa Coromandelhalvoeen. Her er rigtig flot, meget idyllisk og lidt mere stille (dvs. meget) end Paihia, der er festhovedstad for de unge. Jeg skriver mere en anden dag.

Laegger maaske nogle billeder op paa et tidspunkt. Hvis jeg ellers kan finde ud af det. Men hvis nogen gerne vil se hvordan her ser ud, er der et youtubelink til She's a lady (sejlbaaden), der viser den tur, jeg var med paa.

http://youtube.com/watch?v=Xlq7q3OPi-c

---

Comments

[Gytha og Erik]

Dejlig at høre fra dig så tit. God tur fortsat

[Ina]

Kære Karin
Kære Karin Endelig fandt jeg ud af hvordan jeg kunne læse om din spændende rejse. Dejligt at kunne følge lidt med. Herhjemme er sneen begyndt at smelte, og i går, (lørdag) var vi helt oppe på 5 plus.men i dag er vi igen på 0. Glæder mig til at læse næste beretning, rigtig god tur. Skal hilse fra dem bagved. Ina

[Wenche]

Endelig en ny leser
Hei og godt nyttår. Du er flink til å skrive blogg. Jeg liker ikke å lese den! Det er rett ut ufyselig lesing....for jeg blir så ufattelig misunnerlig. Nordøya er fantastisk og Coramandel må du glede deg til!!! Veldig godt å høre at du har det godt så langt og at du kom frem. Det er jo ikke så farlig hvilken vei rundt jorden man flyr bare man kommer frem :-) Kos deg videre og jeg kommer til å fortsette lesingen selvom det føles begremmelig å sitte på stuck i en jobb og du koser deg på denne måten - det er vel fortjent. Jeg har sendt en mail til A&N med kopi til deg i dag. Klem Wenche