Hilsen fra André og Pernille


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » North Island » Auckland
January 13th 2008
Published: January 13th 2008
Edit Blog Post

Kæreste alle sammen
Lige en sidste hilsen her fra New Zealand. Tænk at vi allerede har været her i næsten 7 uger, det er uhyggeligt som tiden flyver af sted. Vi føler slet ikke vi har været væk fra Danmark så længe, og savnet efter Nemovej er stadigvæk til at overse. Men vi taler dagligt om Jer alle, og tænker på hvad I alle foretager Jer, og går rundt og laver. Det er mærkeligt, at bare fordi man er væk hjemmefra, bliver hverdagen pludselig så interessant. Vi har også lige fundet ud af at vores rejsebreve ikke er kommet frem til Sofies klasse. Efter lidt e-mail adresse eftersyn fandt vi ud af at André selvfølelig har skrevet adresserne forkert….. til begge lærer!! - og tror I at det samme er sket til vores søde naboer? Ja….Fy, fy André. Nå, lad os håber alt er klaret nu, og at alle modtager post, ellers er det jo snart desværre for sent.
Vi har de sidste dage været på badeferie nord på Nordøen, men vejret har været noget blandet, så det blev også til badning i regnvejr - så har vi også prøvet det. Vi er begyndt at kalde Sofie ”The shell finder” for hver gang vi kommer til en strand, leder hun straks efter alle de mange flotte skaller. Hun har bare samlet så mange, men de kan jo desværre ikke komme med hjem, så hun måtte nøjes med at få taget et foto (nr. 2321) Vi har dog lige sendt et par kasser hjem, og mon ikke et par sneg sig i, så I kan se dem når vi ses igen.
Vores sidste dag i dag har vi brugt på først, at bade ved stranden i det klare turkis varme vand, igen fået for meget sol, spise Sushi liggende henslængt på håndklædet og nu gøre os klar til at spise lammesteg stegt på BBQ. Lyder helt super duper ik´?? Det har også været en skøn dag, kunne dog godt have undværet at skulle vaske, pakke, skrive dagbog, og mest af alt sige farvel til vores gode venner. Jeg tuder i lufthavnen i morgen, der kommer desværre til at gå længe før vi ses igen.
Vi tager af sted til Singapore hvor vi overnatter i 2 dage, og flyver så til Hanoi, Vietnam onsdag.
Vi har talt om det nu bliver en helt anden rejse vi skal begive os ud på, og er alle med på den. Det bliver fantastisk nu at opleve en helt anden kultur, bruge alle vore sanser, og se en masse sort hår. 6½ uge her har været passende her i New Zealand, kunne dog rigtig godt have brugt en ekstra uge på Sydøen.
Sender lige et par fotos fra i dag, så I ikke glemmer os.
Gud ved hvornår vi er wireless igen, håber ikke det varer alt for længe. Så jeg slutter med at skrive
…So long until later…
De varmeste tanker fra
Long leg miss shell finder Sofie, Theo, André og Pernille


Advertisement



13th January 2008

tak for dejlige billeder og tekst
kære alle ja, det ser virkelig dejligt ud med de bare kroppe på den varme strand og vand lige her i Januar hvor vi går i det mildelste og sureste gråvejr. Turen til Island var stor succes og vi havde det bare så sjovt og har nu dannet rejseklubben : Swimsisters Travelteam Ole passede på huset og var selv ude og slå med vingerne og spiste super italiensk med Peder. I dag skal vi være kulturelle og ind at se det nye Charlottenborg og høre jazz på statens museum. glæder os til at høre fra jer igen 2 hvide kuverter og een pakke er kommt frem kærlige hilsner og mange gode tanker mor og ole
13th January 2008

Camper hilsen
Kære fire. Igen, tusind tak fordi, at vi må dele jeres oplevelser, gennem disse fantastiske rejse fortællinger og smukke foto. Det er ikke som at være der, det er - det kunne vi da, nok lige forestille os og tænke os at finde på, og vi kommer jo også til at tale om, dengang da vi var afsted! Fantastisk for jer, at i gør det- at tænke sig et hverdagsliv efter alle disse super livsbekræftende oplevelser i en hverdag hjemme i Solrød, kan lige umiddelbart virke som en udfordring, - hvordan vil det blive. Det er virkelig en gave at kunne komme så tæt på hinanden om det vi er sammen om, og hvad vil vi gerne idag. - Vi ved, at det er en fantastisk bagage, at have med hjem og det får en ganske speciel betydning i jeres familiens kløver. Jeg ønsker sådan for dig Pernille, at du får ro om din ryg, den må godt lig te, sig!. Måske det hjælper, at blive lukket ud af camperen - noget jeg lige kunne genkende da du beskrev dette. Her i vores camper, er nisserne igen flyttet ud og strømpen igen forsvundet. Det har været en rigtig hyggelig mini nisse camper og vi har julet som sædvaneligt. Vi har også nydt, at være i familiens hyggelige huse mange juledage. Så har vi oplevet, den første rigtige orkan ind fra øst, det har været lige spændende nok. I 3 døgn lå vi og lyttede til - bliver forteltet stående eller skal vi hente det i naboens have, det ruskede så voldsomt i camperen, at den faktisk gyngede. Nu er det mildt, blåt og smukt vejr, og dejligt at snuse til stranden på en kold og frisk tur. Christian og Gadstrup drengene er vilde med spring og de træner flittigt til DM om 14 dage. Alle drengene har fået nye træningsdragter af en god sponsor, så der ligger en flot Hummel dragt i sort og blå til dig Theo. Den venter bare på, at du kommer hjem og bruger den sammen med Christian, som siger, Jeg savner altså min gymnastik kammerat, - mor tror du, at hårtotten og kongen har det godt? Ja, de bliver helt sikkert passet godt. Vi snakker tit om jer, og om hvad i nu laver af spændende ting. Christian mener, at det nok er et sted, vi godt lige kunne tage hen, sådan en 2- 3 måneder ville lige være ok. Kærlig Hilsen fra os tre i camperen solrød.
14th January 2008

Hej alle 4. Skønt at høre og se at i har det vidunderligt. Det lyder også som om at I har fået indfriget jeres forventninger. Vi nøjes med at drømme. Men klager nu ikke, for vi har haft en super juleferie i Ligvino sammen med fam. Drachmann. Nu er det atter hverdag med der til hørende. Forretningerne er begge overdraget til de nye ejer og det giver nye og spændene udfortringer. Vi skal jo på ski igen i uge 10 til Østrig , så det er dejligt at have lidt at se frem til. Vi håber at resten af jers rundrejse bliver lige så oplevelsesrig. Godt nytår. Knus Marianne og co.

Tot: 0.09s; Tpl: 0.013s; cc: 7; qc: 51; dbt: 0.0634s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb