Advertisement
Published: April 22nd 2006
Edit Blog Post
Hej til alle
Nu skal vi nok skrive lidt mere om vores oplevelser. Eftersom en internet cafe ikke er det fedeste sted at tilbringe tiden gaar det lidt sloevt med vores opdateringer. Her kommer dog en beretning fra vores Great Barrier Reef oplevelse, det vaade Cairns samt vores foerste stop i Outback'en.
Udover Fraser Island havde vi bestilt en Great Barrier Reef tur ved en oegruppe kaldet Whitsunday Islands. Greyhoundbussen tog os til Airlie Beach som er et godt sted at angribe Whitsundays fra. Selve byen er ikke specielt stor og har en herlig backpacker stemning. Vores hostel her hed Magnums og var som navnet hentyder meget stort. I den ene ende var vaerelserne placeret i regnskovagtige omgivelser mens der var restauranter, butikker og diskotek i den anden ende. Et helt igennem fedt sted.
Trods Australiens enorme stoerrelse er det ikke for stort til at man kan moede de samme mennesker flere gange. Alle seks englaendere fra vores Fraser tur var ogsaa paa dette hostel. Fedt at moede nogle igen som man har haft det godt med. Ligesom os skulle de ogsaa ud og sejle. Alle skulle dog paa forskellige baade. Lidt ironisk sagde vi paa bedste aussie maner:
"See ya later in the Whitsundays". Det skulle dog senere vise sig at det store Barrier Reef heller ikke var for enormt til at man kunne stoede paa dem igen.
Vores skib, Southern Cross, drog til soes tidligt om morgenen den 15.4. Heldigvis var vi ombord inden det skete ligesom en stor flok tyskere, en enlig fransk mademoiselle og et engelsk par som undervejs blev forlovede.
Til at styre alt fra sejl og ror til forplejning ombord var de to besaetningsmedlemmer Pete og Megsy. Pete var den erfarne kaptajn der havde sejlet paa alle syv verdens have (naesten da). Megsy lavede fantastisk mad og tog sig godt af alle paa baaden. Naar vi snakker om baaden skal vi have med at den var en tidligere America's Cup deltager paa 68 fod. Kahytsomraadet var modificeret til at rumme 14 sovepladser, koekken og en lille lounge.
Hvordan var det saa at sejle ved Whitsunday Islands? Jaa, saa laenge man ikke hang over raelingen og ofrede til havguderne var det en herlig oplevelse.
Naar foerst sejlene blev hejst(med hjaelp fra os) og baaden vippede 45 grader saa kanten af daekket roerte vandoverfladen foelte man virkelig det sus der faar folk til at
goere det hver eneste dag. Naar ikke vinden blev brugt som drivkraft blev motoren slaaet til og vi kunne sejle ind til smaa bugter med fantastiske steder til snorkling. Vi saa fantastiske fisk i alle farver og stoerrelser samt koraller og andre havplanter som alle er med til at goere Great Barrier Reef til det eneste levende man kan se fra maanen (hvis man skulle vaere interesseret i at kigge ned paa det).
Vi stoppede ogsaa ved nogle fantastiske sandstrande med det pureste hvide silicasand. Paaskeloerdag kl. 8.00 om morgenen stod vi paa Whitehaven Beach (afbilledet) som skulle vaere blandt de fem flotteste strande i verden.
De mindre positive ting paa turen var det meget skiftende vejr og tyskere der taler tysk. Vi oplevede meget kraftigt regnvejr den ene dag som man heldigvis kunne flygte fra ved at tage vaaddragt paa og hoppe ned i verdenen under havoverfladen. Der blev ydermere heller ikke talt tysk.
Efter 3 dage paa det aabne hav lagde vi til ved kajen i Airlie Beach. Vi sagde farvel til besaetningen og tog tilbage til Magnums. Vi havde dog ikke betalt for en ekstra nat da vi skulle med bussen kl. 02.30. Vi vadede lidt
rundt i byen, badede i en lagune, fik et par oel og omkring kl. 23.30 gik vi op til stoppestedet. Med rygsaekken som hovedpude lagde vi os ned og blundede til bussen kom. Det var heldigvis heller ikke noget problem at sove paa bussen.
10 timer senere ankom vi til Cairns. Desvaerre var vejret meget daarligt alle 4 dage saa alle de ture vi skulle have vaeret paa blev ikke til noget. I stedet brugte vi tiden paa at shoppe, gaa i biografen og se Ice Age 2 og feste massivt. Vi har altsaa Cairns i solskin tilgode til naeste gang (for der bliver helt sikkert en naeste gang).
D. 21.4 gik vi ombord paa flyet til Alice Springs, midt i den Australske Outback hvor solen skinner 90 % af aaret, hvor jorden er roed og hvor aboriginals udgoer en stor del af befolkningen.
Vi bor paa Melanka Backpacker Resort som trods nogle lidt smaa vaerelser har masser af fine fasciliteter. Vi har ogsaa vaeret lidt rundt i byen og har blandt andet set en masse af de lokale krybdyr i et Reptile Center. Her holdt Mads en kaempe pythonslange. Bagefter besoegte vi et lille baby kaenguru center
hvor der bliver taget godt af de smaa puds som har mistet deres mor ved roadkills(mennesker der koerer dem ned). Vi har ogsaa spillet didgeridoo, opperen.
I morgen starter vi vores 7 dages Outback tur som skal tage os forbi Ayers Rock, The Olgas, Devils Marbles og senere hen Kakadu National Park("if you haven't seen Kakadu, you haven't seen nothing yet") og til sidst saette os af i vores endestation, Darwin.
Baer over med os hvis der ikke kommer nyt foer efter den tur.
Vi ses snart
Mads og Andreas
Advertisement
Tot: 0.115s; Tpl: 0.013s; cc: 17; qc: 59; dbt: 0.0591s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
flemming
non-member comment
Stort!
Er man misundelig? Ja ud over alle grænser. kh. Omgangen