Going on the Red Rocket

---

Here we go again.

Vi skulle som sagt afsted paa en 7 dages tur til Darwin med en masse interessante stop undervejs. Turen der gik under navnet Red Rocket startede kl. lort i Alice Springs. Vores foerste maal var Kings Canyon med enorme kloefter og spektakulaerer klippeskraaninger. Derudover saa vi en lagune med vand og palmer kaldet Edens Have samt the Lost City der var en staerk kontrast med udtoerrede floder og forkulede traeer.
Bagefter tog vores aboriginal chauffoer Troy os til vores overnight camp naer Uluru/Ayers Rock. Her noed vi en Aussie Barbie (australsk BBQ) for derefter at drikke et par oel eller tre ved vores kontrollerede bushfire.
I takt med at baalet langsomt ebbede ud fandt vi som de sidste vores primitive bivuakpose (kaldet "swag") frem og noed den enorme sydlige halvkugles stjernehimmel.

Naeste dag skulle vi endnu engang op foer fanden havde faaet sko paa. Der var dog en fornuftig hensigt i det vi skulle naa til Ayers Rock inden solopgang. Omkring 6.30 ankom vi til Ayers Rock (eller Uluru som aboriginerne kalder den) og vi begyndte vores tur rundt om den enorme sten. Langtsomt som solen dukkede frem fra horisonten skiftede Uluru sit moerke nattoej ud med dens klassiske roede dagsbeklaedning (hvis I kan forestille jer hvordan det ser ud...).
Turen rundt tog cirka 2 timer og gav os et godt eksempel paa den drastiske temperaturforskel der er mellem nat og dag i disse oerkenomraader.
Bagefter tog vi til Kata Tjuta/The Olgas hvor vi vandrede en god time mellem 2 kaempemaessige klippesider. Stedet havde en forholdsvis frodig vegetation samt nogle meget betydningsfulde planter for aboriginerne. Efter lunch i vores camp vendte vi snuden hjemad.
En ting vi mangler at naevne er, at Outbacken er synonym med et fluehelvede af dimensioner. Ligesaa ofte som man traekker vejret (naesten) maa man vifte haanden fra side til side foran ansigtet for at faa fluerne vaek. Denne gestikuleren er meget passende blevet kaldt "the Aussie Salute".

Efter at have overnattet endnu engang paa Melanka's i Alice Springs tog vi hul paa anden del af vores Outbacktur. Vi skulle paa 3 dage koere ca. 1500 km. for at naa maalet: Darwin. 1. dag stod paa 670 km. koersel ud af Stuart Highway. En meget lige straekning som foelger den samme rute som John Macdaoull Stuart tog da han, som den foerste, drog fra Adelaide til Darwin. Udover nogle toilet stop gjorde vi bl.a. holdt ved stenbukkens vendekreds. Det fik dog ikke Andreas til at vende om til trods for at han er stenbuk...! Tvaertimod blev vi alle mere opsat paa at fortsaette, da det eftersigende skulle blive varmere efter dette punkt. Naeste stop var en cafe hvor vi spiste lidt morgenmad. Tilstoedende til cafeen var et Aboriginal Art Centre med didgeridoos, boomerangs og andet kunst lavet af lokale aboriginere.
Vi spiste frokost omgivet af kaempe kugleformede klipper kendt som Devils Marbles. Vi saa bl.a. et kendt Lonely Planet motiv af to naesten fristaaende kugler.
Vores naeste stop var lidt mere ekstravagant. Byen hed Wycliffe Well og havde kun 9 fastboende. Det var dog mere deres udefrakommende gaester der gjorde stedet beroemt. Indenfor de sidste 30-40 aar har adskillige ufo'er besoegt Wycliffe i bedste X-files stil. Paa den lokale benzintank kuinne man se billeder, avisudklip og en masse aliens. Saerpraeget og unikt.
Sidste stop foer vores camp var Mary Ann Dam hvor vi fik en forfriskede dukkert.
Da vi ankom til campen Banka Banka fik vi straks gang i etbaal og sad her hele aftnen kun afbrudt af aftensmad og toiletbesoeg.

Ligesom 3. dag skulle vi den 4. dag koere over 600 km. Foerste stop boed paa slanger og krybdyr. Denne gang var det Andreas' tur til at staa med en slange om halsen. Hele episoden er optaget paa "smalfilm" - desvaerreingen stillbilleder.
Frokost blev nydt paa den aeldste pub i outbacken, Daly Waters Pub. Her spillede vi ogsaa lidt pool, kiggede paa de specielle omgivelser og snakkede med de lokale. Vi tog herfra videre til Mataranka Thermal Springs for at bade. Vandet skulle eftersigende vaere 36 grader konstant hvilket var virkelig behageligt. Rundt omkring stod 10 meter hoeje palmer.
Efter Andreas havde faaet toemt ryggen kunne alle komme afsted til vores overnatningscamp i Katherine. Aftnen blev brugt paa at snakke, ikke tale bare snakke og drikke oel med englaendere, aussies, tyskere irlaendere og mange andre nationaliteter.

Den sidste dag paa vores tur til Darwin startede med en 10 km lang gaatur i omraadet omkring Katherine Gorge. Det regnede det meste af tiden hvilket var behageligt da luftfugtigheden var meget hoej. Turen boed paa kaempe vandfald, vandloeb der skulle krydses og fantastiske udsigter over floder og klipper. Midtvejs stoppede vi op ved en soe med vandfald hvor vi fik en forfriskende svoemmetur.
Herefter var det ellers bare afsted mod Darwin. Vi passerede en masse steder der havde vaeret under vand efter cyklonen Monica's besoeg. Vi saa bl.a. en 23 meter hoej bro som vandet havde naaet op over. Virkelig en enorm maengde vand. Vi ankom til Darwin omkring kl. 18.00 og fik et rum paa The Cavenaugh med en masse af de andre gutter fra turen. Vi tog alle sammen den aften paa en bar i naerheden hvor vi fik et gratis maaltid og en stor maengde oel. Mads deltog i baade luftguitarkonkurrence og nationalsangsdyst( her kom Andreas hurtigt paa scenen for at agere backup). Vi var begge foerst hjemme mellem 02.00 og 03.00 hvilket betoed faa timers soevn foer morgendagens tur til Kakadu National Park.

Som sagt forlod vi Cavenaugh kl. 6.30 i meget traette tilstande. Det lykkedes os dog at faa alt vores habengut ombord paa den 4WD truck der stod klar til at tage os til Kakadu. Vores chauffoer/guide hed Luke og var fra starten meget venlig og afslappet. Alt var bare i foelge ham "too easy, mate".
Det foerste sted han tog os hen til saa vi en masse wildlife. Det inkluderede smukke og saerpraegede fugle, goana'er go andre lizards samt en doed tudse.
Herefter skulle vi ud paa et rivercruise hvor vi oplevede enorme saltvandskrokodiller springe op af vandet i haab om at faa det koed den blev lokket med. Af en eller anden uransagelig grund lykkedes det os at komme paa tog forskellige baade saa pludselig kunne vi staa og vinke til hinanden fra hver vores side af floden. Vi stoppede ved det sted vi senere skulle overnatte for at spise frokost. Herefter koerte vi en stor omvej for at komme ind i Kakadu National Park da den normale indgang var lukket pga. cyklonens haergen. Vi koerte til et sted hvor vi skulle gaa smaa 45 minutter for at komme til en herlig soe med et kaempe vandfald. Herlig oplevelse. Vejen til bage burde vaere simpel nok men det viste den sig ikke at vaere for Andreas som gik som den sidste, helt alene... Cliffhanger!!!

Resten af historien foelger snart.

Mads og Andreas

---

Comments

[Lillian]

Urolig mor!
Det hele lyder somsædvanligt spændende,men i bedste føljetonstil må vi nu uroligt og med dirrende nervøsitet vente på fortsættelsen.Hvad skete der mon med Andreas?