Advertisement
Sveden løber ned af mine kinder, mens jeg prøver at finde de bedste fotomuligheder og få billederne i kameraet. Min familie og jeg er sammen med det resterende selskab på vej op af en ganske stejl klippeskrænt. Selvom det er midt på eftermiddagen er heden overvældende. Målet er at nå toppen af Kings Canyon for at kunne gå rundt om den.
Vi har tidligt om morgenen forladt Alice Springs for at tage på en 3 dages tur ud til den central australske outback. Kings Canyon er første stop et ”lille” stykke uden for Alice Springs, ca. 4,5 timers kørsel.
Kings Canyon er en kløft ind i Australiens undergrund som bagefter er blevet udvidet af det vand som er løbet igennem i de sidste mange tusinde år.
Vi var startet på turen så sent som muligt får ikke at gå rundt i den stegende middagshede, men på vej op af klipperne var det svært at føle en forskel i temperaturen. Vores guide har fortalt os at vi mindst have 1,5 liter vand med os og vi skal drikke med små slurke med korte mellemrum for ikke at blive dehydreret.
At se Kings Canyon om eftermiddagen når solen står lavt og dens
gyldne stråler rammer de rødgule klippeflader er fantastisk. Vi går rundt mellem de mest utrolige klippeformationer. Mange steder kommer man ud til kanten hvor man kan kigge over 100 meter ned til bunden af kløften. Fra det bagerste af kløften er det muligt at komme ned til et lille vandhul som fyldes når det er regnvejr. Vandstanden var meget lav da det var over 9 måneder siden det sidste havde regnet så meget at der løb vand i floden. Turen tog lidt længere tid end forventet, da alle skulle nyde de utrolige klipper, belyst på bedste vis. Nedturen fra klippen forgik efter solnedgang så det var muligt at se himlens mange farver.
På vores ”outback” tur foregår overnatningen ved camping i stationære telte. Efter den sene klatretur ankom vi til teltene i total mørke, og der var derfor godt brug for vores lygter. Nogle gik i gang med at tænde bål mens andre gjorde maden klar i store gryder. Pludselig hørtes et skrig fra køkkendøren, en lang slange gled forbi døren og rundt om dørstolpen for til sidst at forsvinde ud i mørket. Med vores lygter sporede vi den og så den forsvinde ind i skuret hvor alle de
udendørs soveposer (swags) var opmagasinerede. Da slangen var en af de mest giftige slanger i Australien, var der ingen der havde lyst til at gå ind i skuret og hente swags. Senere på aftenen viste sporene at den var forsvundet ud i bushen og muligheden for at sove under åben himmel blev igen mulig. Vores guide var meget forbavset over at se en slange da han indtil da, kun havde set slanger på fem ture inde for de sidste fire år.
Hoved attraktionen på turen er selvfølgelig Ayers Rock - symbolet på Australien - eller retteligen Uluru som er det oprindelige aboriginale navn.
Derfor var det tidlig op næste morgen for at køre 400 kilometer til Uluru. Både Uluru og Kata Tjuta (The Olgas) ligger i en stor nationalpark som ejes af aboriginal folket. Turistbeboelserne (hoteller og camping) ligger uden for parken. Vi stoppede derfor først ved vores nye campingplads for at få lidt frokost inden vi tog ud til Uluru.
Der er to muligheder for aktiviteter omkring Uluru, man kan enten klatre op på toppen eller gå rundt om klippen. Mange ønsker at gå op på toppen af klippen, det er dog ikke uden problemer da det Uluru
Det inderste af Kings Canyon
Dele af klippen er knækket af som det var glas
er et helligt sted, samt at det er ganske farligt at gennemføre turen. Da jeg tidligere har været oppe på klippen valgte jeg at gå sammen med familien rundt om klippen. Med vores tidligere 6 km gå tur i Kings Canyon i benene valgte vi ikke at gå den fulde tur 7,2 km. Vi blev derfor sat af så vores tur kun var på 5,5 km, hvilket stadig er anstrengende i den strenge hede. Turen vi gik, var på skyggesiden af klippen så mange steder var der det mest fantastiske lysspil hvor solen rammer dele af klippen og andre dele ligger hen i skygge. Rundt om klippen er der store træer hvis grønne er en smuk kontrast til den røde klippe. Vi nød vores tur, hvor vi flere steder kunne komme helt ind til klippen og kigge op af den mere end 300 meter høje sten.
Da vi kom tilbage til vores rejsehold viste det sig at 10 fra holdet havde forsøgt at komme op på toppen 5 måtte opgive, hvoraf de 4 havde taget turen til Australien med det ene formål at klatre op på Uluru.
Solnedgangen nærmede sig og det var om at komme hen til udsigtspunktet. Solnedgangen
er en hel speciel oplevelse fordi klippen ændrer farve fra højrød til dyb violet. Og der blev skålet med champagne og spist chips.
Da vi var ved Uluru for 15 år siden, stod vi nogle få mennesker og nød udsigten fra et sted i bushen. I dag er det en kæmpe parkeringsplads med et stort indhegnet udkigsareal. Det samme gælder for solopgangsudsigtspunktet. Her er det en masse parkeringspladser langs vejen, som er totalt fyldt med busser og biler. I øvrigt var træer og buske blevet så høje at det var svært at få et frit udsyn til klippen. I 1990 var besøgstallet 5 - 10 tusinde pr år i dag er det omkring en ½ million.
Efter vi havde nydt solopgangen som ikke virkede helt så spektakulær som solnedgangen, var det om at komme videre til sidste punkt, Kata Tjuta. Her er det en samling af store runde klipper hvor den højeste er over 500 meter høj. Vandre turen gik ind i mellem klipperne hvor sol, farver og kontraster skabte de meste fantastiske skulpturer. Turen var ganske udmattende da solen var stegende selv tidligt på dagen. Konstant vandindtagelse er derfor meget vigtigt for at man har det godt
på hele turen. Inden vi startede turen fandt Louise en lille nyudklækket gift slange. Mens vi var ude på turen så den tilbageblivende guide en af de voksne slanger krybe over parkeringspladsen.
Kata Tjuta er et meget helligt sted for aboriginals, og stedet er omgivet af mystik da der ikke fortælles historier om stedet for uindviede. Det er kun specielt udvalgte hellige mænd der besøger stedet, til forskel fra Uluru som i den forstand er lidt af en åben bog om aboriginal kultur.
Efter en hurtig frokost, ”smuttede” vi tilbage til Alice Springs ca. 5½ times kørsel. De foregående dages overnatning i telte og swag havde været ganske interessante og vi havde sovet forholdsvist godt, men det var nu rart at komme tilbage på hotellet i en ordentlig seng. En ordentlig omgang tøjvask var også nødvendig, alt er rødt efter en sådan tur ud i bushen.
Vi havde heldigvis besluttet os for at tage en ekstra dag i Alice Springs. Det gik op for os at Alice Springs i gennem tiden har været udgangspunktet for mange væsentlige ekspeditioner og udviklinger. Alice Springs var hovedstationen for telegraflinien der forbandt Australien med resten af verdenen. Her udviklede man School
of the Air og Flying Doctor.
Vi nåede at se det meste af disse ting, men var enige om, at her kunne vi godt have brugt meget mere tid.
Turen gik videre næste formiddag med fly til Darwin hvor vores venner mødte os i lufthavnen. Denne kommende tid kommer til at stå på hygge og en camping tur ude i Kakadu nationalpark.
Advertisement
Tot: 0.054s; Tpl: 0.016s; cc: 8; qc: 24; dbt: 0.0267s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
