Advertisement
Published: August 2nd 2010
Edit Blog Post
Så efter 14 dage uden moderne bekvemmeligheder som aircondition, internet og cable tv, var det dejligt at kunne tjekke mailen, se nyheder og lave popcorn igen. Vi var begge så fyldte ovenpå alle de oplevelser vi havde i Yellowstone og Grand Teton, at det eneste vi egentligt havde lyst til var bare at trække stikket ud nogle dage, og lave ingenting. Vi indlogerede os på en rigtig dejlig campground lige ned til en flod, i byen Kalispell, hvor vi brugte nogle skønne dage på at lave ingenting.
Og så var det blevet tid til endnu en national park. Glacier National Park, som vi virkelig havde glædet os til. Vores besøg i parken, blev dog lidt overskygget af at vi nok på daværende tidspunkt stadig var ret fyldte af vores oplevelser i Yellowstone og Grand Teton (piv piv - ja vi har det hårdt, vi ved det godt). Ingen af os havde en ustyrlig trang til at tage ud på lange vandreture og udforske parken. Hovedvejen som går gennem parken hedder ”Going to the Sun road” og er lukket for køretøjer over 22 fod (vores er 30 fod). Så vi var afhængig af shuttlebussystemet, som vi faktisk havde set frem
til at bruge. Desværre fungerede det ikke optimalt. Der var slet ikke nok busser til at dække behovet, så ofte blev busserne fyldt op fra startspunktet og så var det umuligt at komme med hvis man stod ude på ruten. Derudover var der mange stops på ruten hvor bussen ikke stoppede. Men når det så er sagt, så er Glacier National Park virkelig en rigtig smuk park med noget helt enestående natur.
Vi brugte 3 dage i parken. Den første dag kørte vi med shuttlebussen til toppen af Logan Pas, hvor vi gik en tur i sneen og beundrede den smukke udsigt. Køreturen tilbage til campgrounden tog halvanden time, og så var den dag gået.
Næste dag sov vi læææænge og brugte tiden omkring campgrounden og den nærliggende McDonald Lake. Det var nogle helt enestående omgivelser, og vi hyggede os med at soppe i vandkanten (vandtemperaturen var bestemt ikke til at bade) og sidde og nyde solen og omgivelserne.
På tredjedagen, var det tid til at se lidt mere af parken, så vi kørte igen med shuttlebussen til Logan Pass. Her var det meningen at vi bare ville gå et lille stykke af en tur,
Bjerggede kid
Highline Trail - Glacier NP da vi havde andre steder vi gerne ville nå at besøge, men det endte med at vi gik hele turen, som var 18 km lang. Vi så noget helt fantastisk natur og nogle ret søde bjerggeder. Det betød også at vi ikke fik set den østlige del af parken, men det må være undskyldningen for at komme tilbage en anden gang - for Glacier NP er helt klart et besøg nr. 2 værd!
Vi havde diskuteret vores rute efter Glacier NP - skulle vi tage en omvej til Seattle,- byen med Starbucks, grunge og Microsoft (buuuuh) - eller skulle vi køre direkte mod Portland. Vi valgte at køre til Seattle - vi havde lyst til noget byliv. Noah og Adina som vi mødte på Fiji for efterhånden en del måneder siden, bor i Boston, men Noah er fra Seattle, så vi skrev til ham et par dage inden vi ankom til byen, om han havde nogle ideer til must doo´s, mens vi var i byen. Vi ankom til Seattle sidste på eftermiddagen torsdag d. 22 juli og da vores campground lå lidt væk fra centrum, valgte vi at bruge aftenen på at planlægge næste dags sightseeing. Næste dags
morgen, vågnede vi op til en mail fra Noah. Og hvilket tilfælde! Han og Adina var i Seattle på et kort besøg inden de skulle videre til et bryllup i Californien - men de havde nogle timer inden de skulle i lufthavnen, så hvis vi havde tid, så skulle vi da mødes. Så vi fik travlt med at komme ind til byen. Vi brugte et par timer sammen med dem og mødte Noahs mor, søster og en ven. Det var så hyggeligt at se dem igen. Det er så sjovt med mennesker man møder ude i verdenen - når man tager af sted med dem, så regner man for det meste ikke med at man ser dem igen og når det så indimellem sker, så bliver man bare så glad - for det er kendte ansigter, og dem er der ikke mange af ellers. Giver det mening?? Nå, men efter et kort gensynsmøde tog vi afsked med Noah og Adina og begav os ud på at se Seattle på egen hånd.
Vi brugte et par dage i byen og var blandt andet på Pike Place Marked, et stort marked med alt hvad hjertet kan begære fra frisk frugt
og grønt til fisk og skalddyr og alverdens blomsterbuketter - til nærmest foræringspriser! Det var et fantastisk sted og vi fik laaang tid til at gå med at gå rundt og kigge på det hele og nippe på smagsprøver.
Vi tog også en færgetur til Bainbridge Island. Der var en skøn udsigt ind over Seattle skyline og vejret var helt i top.
Ellers blev tiden i Seattle brugt på at ose rundt i butikker, kigge på gademusikanter og ellers bare suge byens atmosfære til os. Det var nogle rigtige dejlige dage, som vi begge kunne mærke vi havde brug for.
På vej til næste by, Portland, gjorde vi et stop ved Mt. Rainier National Park, hvor vi brugte en dag på at nyde dette helt fantastiske bjerg (og de 2 millioner andre mennesker).
Portland blev byen hvor Tanya blev klippet for første gang siden New Zealand, hvor vi ”beundrede” en ung fyr der dansede midt på torvet, hvor vi så et ubeskriveligt stort antal hjemløse på gaderne, hvor vi så rigtig mange cyklister og cykelstier(!), hvor vi besøgte verdens største selvstændige bogbutik (3 etager - et slaraffenland for Tanya - et mareridt for Steffen),
hvor Steffen købte et nyt ur, som han havde haft kig på siden Kuala Lumpur (tal om at overveje sine køb) og hvor vi brugte tid i flere forskellige Apple Stores på at beundre den nye iPhone og iMac… tjek!
Advertisement
Tot: 0.158s; Tpl: 0.016s; cc: 10; qc: 46; dbt: 0.0614s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb