Advertisement
Hos Mary
Hygge med Michael og Alli i Marys have Nu er det vist på tide at komme i gang med skriveriet.
Vores flyvetur gik fint. Vi rejste fra Billund, via Amsterdam, videre til Seattle og endelig til Boise, Idaho. Næste gang skal vi have Delta til at lave en direkte afgang fra Billund til Boise hvis vi tager bedstemor med igen. Hun er ikke vild med starter og landinger.
I Boise blev vi mødt af en temmelig stor velkomst komité; Mary og Done + Michael, Alli, Audrey, Grace og Ethan + Ann og Bob + Savahna. Men vigtigst af alt – hvis man spørger Ida – var Tricia, Robert, Katie og Abby. Vi havde ikke regnet med at de nåede det, så Ida blev meget overrasket. Det var dejligt at se de 3 pigers gensynsglæde.
Allerede her opstod første logistikudfordring. Det lykkedes dog at få alle transporteret hjem til Mary, hvor vi spiste lækker seafood på terrassen – spansk. Mere på grund af tidspunktet end maden.
Søndag var vi alle lidt matte af jetlag. Vi tog det stille og roligt ved naboens swimmingpool sammen med Jeannie og hendes familie. En hyggelig eftermiddag, hvor de fleste fik lidt for meget sol.
Mads på arbejde
Pigerne mente ikke de kunne ro hjem så Mads måtte slæbe dem Når man er i USA den 4. juli skal man ikke gå glip af deres fejring af dagen. Det er altid sjovt at være med på de lokales traditioner, når man er ude at rejse.
Jeannie og Jim havde stablet et arrangement på benene. Masser af dejlig grillmad og kolde drikke. Senere på aftnen tog vi alle 29 over i den nærliggende park, hvor der var levende musik og masser af mennesker. Aftenen blev sluttet af med et brag af et fyrværkeri.
I dag er vi taget til McCall op til en hytte som Mary har lånt af sin veninde, hytten har vi lånt flere gange. Men vi må nok indstille os på at det er sidste gang (desværre) da de vist har solgt den. Den har ellers størrelse og placering som passer til en større forsamling.
Selv om vi denne gang kun holder family reunion for Sørensen/Christensen delen er vi alligevel 31, så der er altid gang i et eller andet. Vi kan selvfølgelig ikke bo i sådan en hytte uden at have noget benzin drevet legetøj. Så der er lejet en speedbåd, en pontonbåd og et par jetski, sådan bare
Ida poserer
Ida og Abby ser smarte ud efter at have lokket Mads til at slæbe dem ind for at man ikke skal kede sig.
Ungerne er hurtigt faldet ind i de vante folder herovre, så de har hver deres buddys de holder sammen med, så dem mærker vi ikke meget til. Simon og Mikkel har også fundet nogle kumpaner de kan lege med, Mikkel har fundet en fiskestang og har allerede fanget en regnbueørred og en anden fisk af ubestemmelig herkomst. Da Søren og Mikkel havde stegt dem over bål måtte de konstatere at fisken af ubestemmelig herkomst faktisk også var uspiselig.
Jeg har været ude og løbe de sidste par dage, den første alene og den anden dag med med Michael. Det har været spændende at prøve at løbe i skovene herovre, først fulgte jeg en grus vej op i skoven bag ved hytten indtil jeg ikke rigtig turd løbe længere op og så fulgte jeg et ”horse trail” ned. Jeg forstår ikke hvordan heste kan gå i sådanne spor, da de var fyldt med store sten så jeg næsten ikke kunne komme ned uden at vride rundt.
Advertisement
Tot: 0.052s; Tpl: 0.011s; cc: 7; qc: 24; dbt: 0.0332s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1mb