Sidste rigtige rejsedag i stempelskylleren


Advertisement
Published: July 22nd 2013
Edit Blog Post

Total Distance: 0 miles / 0 kmMouse: 0,0

21 Juli 2013


Så kom den, den sidste hele dag i stempelskylleren, i morgen sætter vi GPS'en på Flagstaff og kører de sidste 300 km til Chuck og Verletta. For at holde et par dages ferie der inden stempelskylleren skal gøres ren og afleveres i Phoenix.

Men det betyder ikke vi ikke har haft en god dag i dag, vi vågnede til et fantastisk solskin i Mesa Verde og spiste morgenmad udenfor, ungene bad om at få almindelige bagels og serials, så de var kampklare til Verletta's kogekunst.

Første stop var Four Corners, det eneste sted i USA hvor fire stater går op imod hinanden det er, Arizona – Utah – Colorado – New Mexico, så nu kan vi også skrive New Mexico i scrapbogen, dog kun for en meget kort bemærkning. Selve monumentet ligger inde i et Navajo reservat og dermed er også bestyret af Navajo's. Det var lidt en sjov fornemmelse selve monumentet var flot og nogenlunde som forventet. Men rundt om i en fin stor firkant var der boder med Navajo husflid og ikke andet, jeg vil tro en 30 – 40 stykker i alt, det var ikke lige hvad jeg forventede af et sådan sted.

Vi begynder også at kunne mærke at at vi er kommet længere ned, vist i øjeblikket ca. 5000 fod for varmen er kommet tilbage og terrænet begynder at se lidt mere svedent ud. Jeg er bange for at vi er nød til at have AC'en tændt i nat selv om det er en hulens til larm at sove i.

Nå, men vi fortsatte mod Monument Valley, vi har forsøgt at booke en plads i en RV park inde i Monument Valley, men havde ikke fået bekræftelse på det, hvilket ville være skidt, for der er rimeligt langt til den næste RV plads. Men reservationen var ok da vi kom frem, så vi kunne bruge eftermiddagen på at slikke sol og og gå en lille tur omkring pladsen.

Det er et utroligt flot område med de karakteristiske klipper som rager op rundt omkring, det er også her en masse cowboy film er blevet optaget. Så vi har været nede og se hvor John Wayne og John Ford var indkvarteret når de ikke var ude at lave film i området.

Pladsen lyder umiddelbart ud til at være fransk hollandsk område, der er næsten ingen amerikanere her, men man hører hele tiden fransk eller hollandsk blive talt, vi har faktisk set en større flok af franske børn der boede i telt nede i telt afdelingen, nok ikke det mest misundelses værdige taget i betragtning af at monsunen kom og væltede regn over os i en times tid ved 18 tiden og nu er det varmt som bare pokker.


Additional photos below
Photos: 8, Displayed: 8


Advertisement



Tot: 0.153s; Tpl: 0.014s; cc: 13; qc: 61; dbt: 0.0571s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb