Wings Over the Pacific - amerikansk kultur og blå engle

---

Endnu en oplevelsesrig dag. Der er en stor flådebase som deler plads med lufthavnen her på O’ahu, og denne dag var der luftshow - Wings Over the Pacific - åbent for offentligheden, og Johanna og jeg var selvfølgelig på pletten. Der var stillet diverse militærfly op som man kunne komme ind i og se, og et par tanks mv., og så var der boder med burgere og hotdogs, så det var nærmest markedsstemning, selvom fadøllene og græsset manglede - jeg så måske tre personer gå rundt med en øl, og ellers går folk selvfølgelig rundt med vand. Man skulle godt nok drikke eller hælde det vand ud man havde med når man kom ind på pladsen, og så kunne man købe vand derinde, men der var også et sted hvor man gratis kunne fylde sine vandflasker op. Det var også nødvendigt, for det var 30-32 grader som sædvanligt, heldigvis var det overskyet ind imellem, for ellers var det mange timer ude i solen uden skygge nogen steder, da det startede kl . 11 og sluttede ved 17-tiden. Første opvisning var noget faldskærmshalløj, men vi kunne ikke se så meget da vi stod i kø til at komme op i et fly og se det indvendigt, men det vi kunne se var også mest lidt farvet røg og så at en af faldskærmsfolkene havde et stort amerikansk flag spændt fast til benet, så det var nok ikke så meget vi gik glip af. En times tid efter var der så et jagerfly der fløj meget hurtigt, larmede en masse og lavede nogle vilde manøvrer, bl.a. flyve baglæns med hovedet nedad, og at det kunne det i meget lavt tempo var åbenbart en stor ting. En times tid efter igen var der så et andet fly som viste noget. Derefter var der et par timers pause, hvor vi gik rundt og så lidt på et skateboardshow, især med meget unge deltagere, én var kun 11 og superdygtig, og et militærband der var ret godt, men desværre ikke havde så mange tilskuere (det var ikke sådan et hornorkester-slags, mere et fritidsband der spillede ”almindelige” sange).

Ved 16-tiden startede hovedattraktionen så - The Blue Angels. Det er flådens (ja, det er det altså) opvisningshold af 6 fly der flyver i formation og laver et ret imponerende show. Vi fik plads næsten forrest ved hegnet hvor de 6 blå fly var stillet op, og så var det ellers ren show time. Først kom crew’et ind og rumsterede lidt rundt ved flyene, og til sidst kom piloterne så og spankulerede (og jeg mener spankulerede) stift og meget militæragtigt hen til hver sidst fly, hvor crew’et meget ceremonielt lukkede cockpittet, fjernede startklodser, vinkede flyene ud osv. Da de så gik på vingerne var det også et vildt show hvor de startede med fire fly der fløj rundt i formation, og to solofly der lavede nogle manøvrer, før de til sidst alle seks gik sammen i én formation, diamant-form, som de kaldte det, og fløj meget tæt sammen frem og tilbage, det var ret vildt. Da de landede, var det fortsat meget show-præget, med crew’et der kom løbende ind i takt og stillede op og tog imod og hjalp med diverse ting, før piloterne til sidst kom ud, én efter én gik ind på række ved siden af hinanden og spankulerede ned til bilerne i den ene ende, hvor de skulle de-briefes og derefter kom op til publikum og skrev autografer og svarede på spørgsmål. På det tidspunkt havde vi fået en plads helt fremme da nogle folk var gået, så jeg fik en autograf da jeg stod med en brochure der lige var blevet delt ud forinden. (Jeg så dog bagefter i brochuren at ham jeg fik autograf af ikke var en af piloterne der havde fløjet, han var godt nok pilot, og var med på billedet af de andre piloter, og han var en del af teamet og var vist ham der var fortæller under showet, så det er nok noget med at når man har været med et par år, kan man måske få lov til at være en af dem der flyver under opvisningen).

Før hver opvisning gik i gang, og mens opvisningen stod på og når der ikke blev fortalt om opvisningen, var der høj rockmusik - helt igennem amerikansk - fra store højtalere sat op langs hele hegnet. Hver gang var der også en fortæller som introducerede hvad der skulle foregå, hvilke manøvrer der blev lavet og diverse oplysninger om det fly der var på og dets kunnen, og til hvilken side man skulle kigge næste gang. Det var både rigtig sjovt og en festlig stemning, med høj, medrivende musik, men samtidig også lidt mærkeligt, da jagerflyet blev præsenteret bl.a. som ”the most lethal (…) in the world (…) ready to kill (…) all over the world …”, sagt med begejstring, stolthed og festlighed i stemmen. Mest var det dog festligt, og det var ren underholdning, især the Blue Angels som ikke var kampfly, men ren underholdning.

Jeg mødte desuden tilfældigvis Brenda (sydstats-damen fra i går), ret sjovt tilfælde. Vi var heldige at komme med bussen med det samme, den var faktisk ikke engang helt fyldt selvom der kun var én bus lige da det sluttede og alle tog hjem - og der var ret mange mennesker - men det er jo også meget en bil-kultur så de fleste var i bil, godt for os. En god dag med masser af indblik i amerikansk kultur, og underholdende.

---