Advertisement
Published: April 17th 2009
Edit Blog Post
Mig og Alligatorer
Jeps.. De skulle liiiige til at bide hovedet af mig! Miami
Miami! Sig det igen og det koster $2. Her kan en backpacker godt komme til at føle sig lille med de hurtige biler, smarte damer og dyre vaner. Miami var den amerikanske drøm, og hverken mere eller mindre.
Ved ankomst kl. ca. 19 lokal tid (hvad der på det tidspunkt var kl. 01 om natten for mig), kunne man hurtigt mærke en temperaturstigning.
Men en solnedgang der malede skyskraperne lysserøde, kørte Mikkel, Riis og jeg over broen til South Beach fra Miami International Airport. Jeg nåede kun lige at tjekke ind på hotellet før det blev planlagt at nu skulle vi ud i byen og indvie mit falske id.
Et hurtigt bad hjalp på min 16 timers flyvetur, og så var det ellers bare at hive i en skjorte for derefter at drikke fortyndet lysøl, dog til 25 Cent stykket.
Da det efter et par timer begyndte at blinke mærkeligt for mit syn, blev det besluttet at jeg nok hellere måtte komme til køjs. Der var også rigeligt med indtryk at sove på.
Næste dag foregik på stranden, med brændende iver for at få en farve a la de lokale Miamianere. Denne iver var åbenbart brændende
Bud's ved poolen
Med trætte øjne kunne der nydes kolde Bud's ved poolen ved vores hostel.
Bemærk anti-ryger hånden i baggrunden! nok til at blive solbrændt af - Så de efterfølgende dage foregik det med en tyk faktor 30 solcréme fra Walgreens.
De første dage blev sengetid tidligere end normalt, både pga. jetlag men også alle de indtryk. Alting var anderledes. Ikke mindst koster alting penge.
Efter 3 dage var jeg tilpas integreret til at jeg kunne præsenteres for Miami's natteliv, på Club Mansion. Club Mansion, prøvede at være meget ekslusivt, og det var priserne da også, men de mange turister får det til at ligne Heathrow lufthavn med dæmpet lys og diskokugle. Og en masse sprut. Og en mand der hældte sæbe i hænderne og endeligt tørre dem hver gang man skulle vaske hænder og endeligt tørre, for derefter at modtage $1-2 for hver gang i drikkepenge. Og med de mængder der øl der blev puret ned, blev der lagt en god sjat håndører hos toiletmanden.
Som selskab i vores værelse havde en arrogant konstant proteinspisende franskmand der hed Sean-Pierre-Claude-Robé-Napoleon (seriously, we don't know) og en flink amerikansk/italiensk fyr der passende nok hed Mario.
Derudover havde vi vores aftenlige Budweisers ved poolen sammen med 3 meget nordlige (1000 km nord for Stockholm, hvor Aditro tilsyneladende også
Tan og Lincoln
Sen aften ved Lincoln Street. Bemærk den første tan efter flere dages anstrengelser! har en stor afdeling, kunne de fortælle) svenskere, hvis svenske var totalt uforståeligt, men et nydeligt engelsk.
Som næsten overalt i USA var vandet ikke til at drikke, hvilket er lidt hårdt når vejret ligger stabilt ved de 30 grader.
En af dagene blev tilbragt i Everglades som er et sumpområde lidt udenfor Miami, hvor der lever skildpadder, Alligatorer og sjove fugle. Det mest imponerende var dog mere turen i Airboat end de temmeligt fesne Alligatorer, der alligevel bare var smadderdovne og nogle små ogginokker (men jeg er dog også svær at imponere, når jeg forventer åben ildkamp mod 10 meter lange Alligatorer der bider folk i stykker).
Advertisement
Tot: 0.081s; Tpl: 0.011s; cc: 10; qc: 49; dbt: 0.0387s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb