De første par dage på skolen


Advertisement
United States' flag
North America » United States » California » San Diego
January 24th 2010
Published: January 25th 2010
Edit Blog Post

Viejas arenaViejas arenaViejas arena

Bruges ogsaa til koncerter.

Storm, regn og crashing..



Onsdag og torsdag gik det så løs med at crashe klasser. Onsdag var der ingen problemer. Vejret var okay og der var heldigvis pladser i den klasse, som vi gerne ville have. Super nemt og ligetil - skønt😊 Vi fik den underskrift vi skulle bruge, og så var den klasse på plads.

Torsdag var derimod en af de dage, hvor alt var træls! Jeg mødtes med de tre andre danske piger ca. kl 9 på skolen, da vores første time startede kl 9.30. Der var absolut ingen pladser på holdet, men vi fik lov til at blive og høre introduktionen til faget. Det lød meget spændende og bagefter gik vi over til en anden bygning, hvor vi skulle udfylde nogle papirer, for at komme i betragtning til et hold. De ville oprette nogle flere hold, men de kunne ikke sige noget endeligt, før dagen efter - altså fredag. I mellemtiden havde stormen taget til og nu stod det også ned i stænger. Det var en virkelig voldsom regn, som oversvømmede næsten alt. Deres afløb på skolen var ikke særlig gode, så derfor gik vi rundt i ca. 5 cm vand. Forestil jer en stor vandpyt,
Viejas arenaViejas arenaViejas arena

Saadan saa det nogenlunde ud igaar til kampen, bortset fra, at der næsten ingen ledige pladser var:)
som bare bliver ved. Vi blev gennemblødte, selvom vi havde jakker på og paraplyer (som egentlig ikke hjalp særlig meget pga. stormen). Alt imens var de næste to timer overfyldte, og vi måtte sidde på gangen og vente til timen var færdig. Vi var våde og kunne ikke få en eneste underskrift. Det var øv.
Den anden sidste time vi ville prøve at crashe, foregik i et stort forelæsningslokale. Vi havde heldigvis mulighed for at komme tidligt, så vi fik pladser. Det viste sig hurtigt, at netop denne klasse var MEGET populær, og rummet blev proppet med mennesker. På et tidspunkt spurgte professoren, hvor mange der var crasherer, og nærmest 2/3 rækker hånden op! Gætter på vi alt var ca 500-600 mennesker. Hun sagde så, at der kun var 4 ledige pladser tilbage, hmm...!

Den allersidste klasse vi ville crashe, hed "Cultural apects of media". Det lød som et fag for os, og netop det fag havde jeg fået godkendt fra ASB på forhånd. Vi møder op i et klasselokale, og det viser sig, at der ikke kommer særlig mange! Yes, tænker vi - endelig et fag hvor vi har en chance. Desværre viser det sig, at faget slet
CheerCheerCheer

Cheerleading!
ikke handler om det, vi troede. Det handlede om film og deres instruktører, og professoren nævner en række film, som man gerne skulle have set. Jeg kendte overhovedet ingen af dem. På det tidspunkt var jeg også ved at gå kold - bogstaveligt talt! Jeg frøs, mine fødder var våde og jeg var bare så træt i mit hovede. Da der blev holdt en pause, besluttede vi os for at gå. Det var alligevel ikke noget for os, og vi var alle fire rigtig trætte. Vi havde været igang siden kl. 9 og nu var kl. ca. 17!
Det var virkelig en lang OG våd dag!

Fredag tog vi op på skolen, for at se, om vi var kommet på de ekstra klasser. Det var vi heldigvis😊 Derfor har vi nu pladser på 2 klasser, men mangler stadig 2 - da vi skal have 4 klasser i alt.
Det betyder, at vi prøver igen på tirsdag - og forhåbentlig kommer det til at gå meget bedre, end i torsdags! Men vi har fået af vide, at sådan er det de første par uger, indtil folk har fundet ud af hvilke klasser de kunne tænke sig resten af semestret. Derfor kan vi desværre ikke gøre så meget andet, end at være tålmodige og vente. Dog er der nogle negative konsekvenser for os, som er internationale studerende, da vi fra start, kommer bagud med pensum. Idet vi ikke ved med sikkerhed, om de fag vi får pladser på, kan godkendes af ASB i DK, bliver vi nødt til at vente med, at købe bøger. De er ret dyre, så det vil være dumt at købe en bog til et fag, som vi alligevel ikke må tage. MEN hvis det kun er et kapitel, så går det nok. Det er bare et træls udgangspunkt - at være bagud fra starten!

Solen er heldigvis kommet tilbage, men det ser desværre ud som om, at det vil regne igen i næste uge.

Basketball - Go Aztecs!
Igår var jeg sammen med de 3 andre danske piger inde og se en rigtig basket kamp. Vi kunne få gratis billetter, så det var super. Kampen foregik på skolens arena og der var ca. 12.400 tilskuere. Der var en super god stemning og ægte amerikansk cheerleading. Det var sjovt at opleve, men desværre blev kampen alt for spændende til sidst - og Aztecs fra SDSU tabte med 3 point! Øv. Jeg havde desværre ikke kamera med, men fandt lidt billeder på nettet, som illustrerer det meget godt.

En fyr bag ved os, havde åbenbart smuglet en øl med ind, og da vagten opdagede det. Fik han straks af vide, at han skulle skille sig af med den, da det ikke var tilladt at drikke alkohol. Da han ikke gjorde noget, blev han anholdt! Ligesom de andre piger havde set en mand i trolleyen blive anholdt, fordi han ikke havde nogen billet. Endnu en forskel i forhold til DK, men her kan man åbenbart blive anholdt for næsten alt!

Forresten har jeg mødt den ene pige, som jeg skal bo sammen med, når jeg flytter ned til stranden. Hun er sjovt nok også koreaner og er fra KBH. Hun virker rigtig sød, så er sikker på vi nok skal få det godt sammen. Glæder mig utrolig meget til at flytte, men der er heller ikke så lang tid til😊

Advertisement



Tot: 0.09s; Tpl: 0.013s; cc: 10; qc: 46; dbt: 0.0507s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb