10 dag's tur med Brormand!! :D del.1


Advertisement
Published: June 29th 2010
Edit Blog Post

Dag. 1 søndag d.20 juni 2010
I dag var dagen hvor vi tog fra Portland og Signe skulle sige farvel til sin værtsfamilie. Vi kørte fra huset på Pinnacle Drive kl 8, med retning mod lufthavnen. På turen hyggede vi os med at gemme Jans pruttemaskine under Katies sæde og drille hende lidt med at hun pruttede. Katie tog det pænt, og vi ankom til lufthavnen kort før kl 9. Afskeden var hård især for Signe, men vi er allerede blevet inviteret tilbage når vi har lyst så det glæder vi os til. Tiden i lufthavnen blev fordrevet med at kigge på signes scrapbog og sidde på starbucks. Selve flyveturen var stille og rolig og uden problemer. Vi landede i LA og blev hentet i lufthavnen af en guide fra tours4fun som først trak os igennem halvdelen af lufthavnen som ikke er helt lille og med alt vores bagage. Derefter kunne han så ikke finde sin bil, hvilket da han så fandt den viste sig ikke at have ret meget plads til bagage, men til sidst lykkedes det dog at komme afsted og han kørte os til vores hotel som ligger ret isoleret i forhold til offentlig transport. Efter vi havde tjekket ind fik vi dagens første måltid på Red Robins Burgers som ligger i forlængelse af hotellet. Efter et par gode burgere tog vi hotellets shuttle bus som kørte os til den lokale mall så vi kunne købe ind til morgenmad og madpakker de næste par dage. Da vi kom tilbage opdagede vi at vi havde glemt nogle af vores varer. Så afsted igen med shuttle bussen og køre til mallen, hvor de heldigvis havde noteret at vi havde glemt varerne så vi kunne hente dem. Tilbage på hotellet gik resten af aftenen med at slappe af og hygge.

Martin


Dag 2. mandag d.21 juni 2010
Walk of fame, Universal studios og en bus fuld af kinesere.
Dagen startede ud alt alt for tidligt. Kl.6:15 stod vi op så vi kunne ringe til banken og få genåbnet vores kort. Heldigvis var det ganske enkelt og hurtigt. Vi fik smurt madpakker og gjort os klar og var så eller i lobbyen 7:10 klar til at blive hentet af vores bus. Vores kæmpe rejsebus var ikke engang halv fyldt, men okay vi skulle jo nok samle nogle flere op. Og ja ganske rigtigt. 1½ time trafik senere var vi så endelig ved Walk Of Fame. Bussen stoppede og vi blev lukket ud. Der gik det rigtig op for os at mig og Martin rejser sammen med en stor gruppe kinesere. Vores guide snakker rigtig skidt engelsk med en meget tyk accent, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Det meste foregår på kinesisk, hvilket jo er lidt svært at forstå, men eftersom at vi er de eneste der har brug for at høre det på engelsk, ja så er det jo en smule svært at brokke sig. Da vi kom ud af bussen skyndte vi os væk fra gruppen så vi kunne få lov at gå rundt selv, og se på det som vi havde lyst til. Vi gik op og ned af gaden og så en masse stjerner fyldt med velkendte navne, da vi nåede den kinesiske biograf, var det der hvor de kendte har sat deres hånd og fod aftryk. Vi fandt da også nogle stykker vi kendte, men langt fra dem alle kunne jeg genkende. Vi gik igennem Kodak teatret og endte på et udkigspunkt til det store Hollywood skilt på siden af bjerget. Selvom vejret var overskyet var det stadigvæk rimelig varmt. Da vi nåede et hvis punkt og kun havde 15min tilbage til bussen kørte gik vi over på den anden side af vejen og gik så igen med øjnene plantet mod jorden for at finde kendte navne. Vi så navne som, Michael Jckson, Anders And, Arnold drengen, Marilyn Monroe, Cameron Diaz og mange andre. Vi stoppede i en enkelt souvenir butik, men købte dog ikke noget.
Tilbage i bussen og nu på vej mod Universal Studios :D da vi ankom fortalte vores guide på gebrokken engelsk at vi skulle følges ad som gruppe til den første forlystelse. Vi startede med at se Studio tour. Vi blev alle samlet i små vogne i et langt tog og kørte så igennem det område hvor film bliver og har været filmet. Vi så kendte områder og opleve live effekter fra Fast and the Furious tokyo drive, vi blev oversvømmet i en mexicansk by, oplevede et jordskælv i en undergrundstunnel og så da også de velkendte kulisser fra Wisteria Lane fra Desperate Housewifes. Det var virkelig spændende og rigtig sjovt. Derefter gik vi til Terminator 2D hvor vi så en ca. halvtime lang film. Martin synes det var rigtig fedt. Jeg har aldrig set filmene så det var en smule svært at følge med, men sjovt var det stadigvæk. House of Horrors var næste stop på listen. Vi fik en god gang gys. Vi gik gennem scener fra kendte gamle gyser film såsom Frankenstein. Dog synes jeg ikke at det var lige så skræmmende som det gyser hus jeg besøgte til Halloween (: Fra en god gang gys til et stort grin. The Simpsons virtuelle rutsjebane var simpelthen bare så grineren. Vi sad i en vogn med en 360 grader skærm over os. Det blev rusket i vognen og på filmen var det som at køre i en rigtig vild rutsjebane. Vi var nu i fuld fart på vej til Waterworld. Det var et kæmpe amfiteater hvor vi så en forstilling med masser af stunts, ild, en flyvemaskine kommer flyvende og næsten ramme publikum og en lidt våde blev vi da også. Det var et mega fedt sjovt baseret på filmen. Nu var det altså tid til at blive kølet af i den hedende varme. Selvom at de har ventilatorer som sprøjter støvregn mange steder i parken skal man altså også køles ned indefra, så hvad virker ikke bedre end en is fra Ben & Jerry’s. Kun et par få forlystelser mere var tilbage. Vi prøve rutsjebanen fra The Mummy. Det gik vildt stærkt. Først kørte vi langt i mørket fremad, pludselig vente vores vogn om, og så gik vi da lige turen igen BAGLÆNS! Jurassic vandrutsjebanen var også vildt sjovt. Efter alle de rutsjebaner slappede vi af med en Shrek 4D film. Yderst underholdende. Til sidst men ikke mindt, ville Martin så gerne se Waterworld showet igen fordi han synes det var vildt godt, så det gjorde vi da. Efter at have kigget i nogle souvenir forretninger og Martin lidt souvenirs rigere, gik vi ud af Universal Studios park og gik gennem CityWalk. Det er en shopping gade lige udenfor parken der skal forstille et shopping sted i LA. Kl.5:20 var vi tilbage ved bussen og så gik turen ellers hjem, igen gennem en hel masse trafik under den blå himmel. Her til aften gik vi på In’n Out burger og spiste aftensmad, gangske godt :D .. Resten af aftenen er gået med afslapning og se lidt tv. I morgen behøver vi ikke at stå så tidlig op, som i dag. GUSKELOV :D ..

Signe.


Dag 3. tirsdag d.21 juni 2010
I dag har vi været i San Diego. Dagen startede efter en lille morgenmad bestående af bagels og så gik turen ellers mod San diego omkring klokken 9. Vi fik en ny guide i dag, men det lader ikke til at der er forskel på kvaliteten af det engelsk de snakker, så det er lidt irriterende at de er så svære at forstå. Turen derned sov vi en lille smule, men vi havde også tid til at nyde naturen og udsigten til stillehavet. Omkring klokken elleve ankom vi så til San Diego hvor vi blev tilbudt en sejltur i den store naturlige havn for kun 30 $ ekstra. De skyr intet middel for at opkræve ekstra penge af os, men vi besluttede os for at tage med alligevel. Turen var også ganske flot og vi havde god udsigt til de store militær skibe der ligger i havnen. San Diego har en militærbase der huser 150’000 amerikanske soldater og nogle af den amerikanske flådes største skibe. Turen bød også på en flot udsigt over byen og vi nød solen som har stået højt på himlen hele dagen. Efter endt sejltur gik turen så imod Seaworld hvor vi ankom omkring halv et. Efter vi havde fået adgang gik vi først til et ”Pet Show” hvor hunde, katte og et par grise lavede kunster af forskellig art; ganske morsomt, men ikke noget specielt. Da showet var slut gik det derimod imod Shamu showet som er et spækhuggershow, hvor 4 spækhugger på 5-10 meter laver kunster og sprøjter tilskuerne til på et kæmpe vandstadium. Det var enormt flot og imponerende og spækhuggerne havde masser af charme. Vi sad heldigvis langt nok fra bassinet til ikke at blive gennemblødte. Vi oplevede også et delfinshow, der var af helt teatriske dimensioner, med akrobatik og delfiner i samme sætning. Og en tur i Sea Worlds ekstreme vandrustjebane hvor vi til gengæld blev gennemblødte fra top til tå blev det også til. Sea world er en kæmpe park og da vi skulle tilbage ved 5 tiden nåede vi ikke at se og prøve det hele, men vi nåede da også forbi deres indendørs pingvincenter og fik klappet et par rokker. Men ved 5 tiden gik turen så tilbage mod Los Angeles hvor vi var tilbage lidt over 7. Vi var løbet tør for vand på flaske og vandet i hanerne smager af svømmehal så vi måtte lige en tur forbi mallen for at købe nye forsyninger til vores Las Vegas tur i morgen. Vi endte med at spise kinesisk på Panda Ekspress og brugte næsten 2 timer før vi var tilbage. Her sidst på aftenen har vi pakket og gjort klar til i morgen.

Martin






Additional photos below
Photos: 18, Displayed: 18


Advertisement



Tot: 0.128s; Tpl: 0.012s; cc: 6; qc: 51; dbt: 0.0741s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.2mb