Advertisement
Så kom Allan endelig - Steffen har glædet sig som en lille dreng til juleaften, det var vaeret ret sjovt for Tanya at iagttage. Alt var glemt med ekstra udgift til gearkasse og problematisk weekend, nu skulle livet bare nydes.
Vi hentede Allan i vores lejebil i LA lufthavn, og efter gensynsknus gik turen til Malibu, hvor camperen stod. Hele eftermiddagen blev brugt på at hyggesnakke, der var trods alt en masse der skulle samles op på, efter 9 måneders adskillelse.
Dagen efter stod den på Universal Studios, hvor vi var på studiotur rundt og se forskellige kulisser, brugt i forskellige film og tv-serier. Vi kom bl.a. forbi Wisteria Lane, hvor de skønne damer damer fra Desperate Housewives bor. De har bygget en helt gade, komplet med huse, forhaver og springvand - meget sjovt at se. Desværre filmede de ikke, så ingen kendis spotting i denne omgang. Efter studierundturen turede vi rundt på de forskellige rutchebaner de har i parken. Den sjoveste de har er klart Simpson Ride.
Torsdag d. 25 marts var dagen hvor vi skulle til John Mayer koncert, men inden det, stod den på sightseeing. Vi startede ud i Beverly Hills og gik en tur på
Rodeo Drive, hvor det kun blev til lidt vinduesshopping, inden turen gik videre til Hollywood Boulevard. Her så vi Kodak Theater (der hvor den årlige Oscar uddeling finder sted). Vi gik også en tur på Hollywood Walk of Fame, hvor vi fik knipset billeder af de største navne, så som Marilyn Monroe, Johnny Deep og Mickey Mouse 😉. Vi sluttede af ved Chinese Theater, hvor nogle af de store berømtheder har sat deres aftryk i våd cement. Tanya kan nu med stolthed sige at hun har stået i Anders And’s fodspor.
Endelig var tiden ved at være til at vi skulle ud i Staples Center, hvor koncerten skulle foregå. Vi fik hentet vores billetter, og gik derefter ud for at finde et sted at spise. Da vi havde fundet et sted, lavede Tanya det helt typiske (for hende) stunt. Hun havde gået rundt med tørre kontaktlinser det meste af dagen, og havde været så heldige at finde et ekstra par i hendes taske. Så hun går ud på toilettet for at skifte dem. Det går også meget fint med det ene øje, men da hun skal til at putte nr. 2 linse i, opdager hun at beholderen er TOM!
Og hun har smidt den tørre linse ud i en kæmpe skraldespand. Der er ikke noget at gøre, og går tilbage til drengene, som straks kan se at der er noget galt. Tanya er grædefærdig - hun er nærmest mulvarpeblind uden linser og hun havde glædet sig til koncerten i flere måneder. Men der var ikke tid til at køre tilbage til RV’en og hente nye linser eller briller, så hun måtte nøjes med at se koncerten med et øje. Situationen blev dog lidt bedre af, at hun vidste at hun også skulle til koncert næste dag. Det er ikke første gang, der er tummel med Tanya og hendes linser. Da vi var i Florida sidste forår, havde hun taget højre øjes linser med til begge øjne, hvilket resulterede i…en masse bøvl! Så nu håber Steffen at hun har lært lektien og altid har ekstra briller og linser med i tasken, når hun går nogen steder!
Det var det en helt fantastisk koncert - også for Tanya’s vedkommende. Vi havde siddepladser på tribunen og havde en rigtig god udsigt til scenen (om end JM var lidt lang væk). Han spillede et perfekt miks af nyt og gammelt og det
hele gik bare op i en højere enhed.
Næste dag stod vi tidligt op, da vi skulle køre til San Jose, en køretur på omkring 6 timer. Selve køreturen var ret begivenhedsløs, og vi var alle glade da vi endelig nåede vores mål. Eftermiddagen blev brugt på, at Tanya pakkede hendes fødselsdagsgaver ud og sidde og drikke øl og rødvin i solen. Aftenens koncert var helt anderledes end gårsdagen. Denne aften havde vi gulvpladser - stadig siddepladser. Stemningen var højere på gulvet og det var igen helt igennem super. Efter koncerten gik vi ud og drak en fødselsdagsdrink, inden vi drønede tilbage til RV´en en fortjent nattesøvn.
Efter en hviledag i San Jose, hvor drengene tog på shoppetur og Tanya nød lidt alenetid, var turen kommet til San Francisco. Vi tog en omvej via Big Bassin Redwood Forest, hvor vi så noget ret kæmpestore træer, og Santa Cruz mole, som er en forlystelespark lignende den der ligger i Santa Monica. Vi prøvede et par rutchebaner hvorefter vi kørte til San Francisco.
San Francisco er en FED by. Vejret var ikke fantastisk mens vi var der, men det er jo en af de ting vi ikke styrer selv.
Vi havde lejet en bil, selvom vi i vores guidebog havde læst, at man helst skulle afholde sig fra at køre i San Francisco’s gader. Vi kørte ind til centrum og parkerede og gik en tur genne China Town og Little Italy, for at havne ved Fishermans Wharf og Pier 39, hvor en fast koloni af søløver holder til. Det var en fornøjelse at gå gennem de stejle gader og se bydelene forandre sig.
Sidst på eftermiddagen var tiden kommet til at vi skulle nå vores båd ud til Alcatraz. Vi havde valgt at tage en aftentur, da det gav mulighed for at se den berømte ø, fra et lidt mere dystert perspektiv end om dagen. Om aften er der desuden flere forskellige rangerprogrammer man kan deltage i. Først deltog vi i audioturen, som er en individuel tur, hvor man bliver ført rundt i Alcatraz’ gange af tidligere fangevogtere og fangere, mens mørket sænkede sig over øen - ret fedt. Efterfølgende hørte vi to fortælle historie fra Alcatraz’ arkiver - bl.a. om en fangeflugt.
Mens vi var i SF, nåede vi også at se Golden Gate Bridge, Painted Ladies, som er en række gamle victorianske bygninger og så
kørte vi den obligatoriske tur i sporvogn i silende regn.
Advertisement
Tot: 0.187s; Tpl: 0.013s; cc: 10; qc: 46; dbt: 0.0998s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb