Dødens dal....uhhh


Advertisement
Published: May 1st 2010
Edit Blog Post

Efter San Francisco kørte vi i Six Flags Discovery Kingdom, som ligger lidt nord for San Francisco. Six Flags er en forlystelsespark-kæde, og de har parker over det meste af USA. Vi var kommet for deres rutchebaner og prøvede nogle ret vilde nogle af slagsen. Det vil være helt umuligt at beskrive dem, men vi kan garantere for at det var sjovt (Godt råd: Lad være med at spise inde du skal op i en rutchebane, det gør bestemt ikke noget godt for dig…).

Efter en god dag i Six Flags med grænseoverskridende rides, kørte vi til Monterey, hvor vi skulle på hvaltur. Vi var godt spændte, da hvalfirmae reklamerede med, at de foregående dage, havde man set både gråhvaler, spækhuggere og delfiner. Men, men, men…! Vores held må være sluppet op ved søløverne på Pier 39 for det eneste vi så var en havodder, 5 min efter vi var sejlet fra havnen. 2 ½ time med store bølger, koldt vejr og ingen havdyr - det var øv. Steffen formåede endda at blive ret så søsyg, så den tur var bestemt ikke en succes. Hvalfirmaet var dog så søde, at de gav os en voucher, så vi nårsomhelst kan komme tilbage og tage en ny hvaltur. Vi snakkede om at gøre det samme eftermiddag, men tanken om en ny bølgetur afholdt os fra at gøre det. I stedet vil vi se om det bliver muligt for os, når vi rammer Californien igen.

Næste destination var Death Valley, et sted hvor temperaturen nogen gange når helt uanede højder. I 1913 blev der målt en temperatur på 56,7 grader! Prøv lige at forestille sig sådan en hede! Vi havde nogle rigtig fede dage i Death Valley. Det var rigtig dejligt at komme væk fra storbyerne og alt forureningen.

Højdepunktet var da vi kørte til Badwater Basin, det laveste sted i Nordamerika, 85,5 meter under havoverfladen. Det var en skøn solskinsdag og det krævede ikke ret meget fantasi, for at forestille sig, at det nogle dage godt kunne blive helt afskyeligt varmt.

Andre højdepunkter var hikene til Mosaic og Golden canyon, hvor vi vandre mellem høje klippeformationer, vi ikke har set mage til andre steder.

En fantastisk ting ved at være meget langt væk fra storbyerne, er den helt ubeskrivelige smukke nattehimmel der kommer til syne. En aften sad vi oppe længe og drak øl og rødvin, mens vi kiggede op på himlen - det er de små ting der gør det hele så unikt.



Additional photos below
Photos: 13, Displayed: 13


Advertisement



2nd May 2010

Hej Tanja & Steffen Tak for dejlige rejsebeskrivelser - i opleveler en masse spændende ting. Fornemmer at i har det rigtig godt. Her i Europa rejser vi også lidt - jeg har været i Portugal for at spille golf en uges golf. Den blev forlænget grundet asken fra Island som stoppede al flyvning i nord europa. Vi måtte efter nogle dage returnere til Danmark med bus - 54 timer nonstop 3400 km. det var hård. Glæder mig til at se jer live igen KH Svend Erik
31st May 2010
Ummm

Mmm...
Mmm... savner det! :)

Tot: 0.148s; Tpl: 0.011s; cc: 7; qc: 46; dbt: 0.049s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb