The Great American Adventure Begins - dog ikke uden problemer...

---

Vores amerikanske eventyr startede 1 marts i Santa Ana lufthavn. Vi blev hentet af Troels' amerikanske far i og koert til deres hjem, hvor vi blev indlogeret. Efter et hurtigt truckerbad, tog vi ud for at spise amerikansk frokost (laes = burgere), og herefter var det store ojeblik kommet, hvor vi skulle se vores hjem for de naeste 6 maaneder, RV'en. Vi havde vaeret meget spaendte paa at se den, da det jo har vaeret Chip der har gjort hele benarbejdet med at koebe og istandsaette den for os. Ved foerste oejekast indfriede den alle forventningerne og mere til - den var bare i rigtig fin stand. Steffen fik noeglerne af Chip, og saa fik han ellers lov til at koere den 10 meter lange RV gennem byen tilbage til Chip og Kathy. Efterfoelgende ytrede han, at det ikke havde vaeret helt uden bankende hjerte. Resten af dagen og efterfoelgende formiddag blev brugt paa at gennemgaa RV'en sammen med Chip og herfter var vi klar til at koere de amrikanske landeveje tynde.

Foerste stop hed San Diego - her brugte vi lidt tid, da Steffen skulle til laege og havde taget flere proever. Efter San Diego gik turen ud i oerkenen til Anza Borrego State Park. Det var fedt at se landskabet forandre sig fra by til oerken med kaktusser overalt (man ved man er kommet ud i oerkenen, naar der er kaktusser i forhaven istedet for en groen graesplaene). Foraaret er et af de tidspunkter hvor der kommer flest besoegende, da det er paa dette tidspunkt alle oerkenblomsterne blomstre. Vi var der dog i starten af saesonen, saa det var ikke alle blomsterne der var sprunget ud.

Naeste dag stod den paa vandretur i Hell's Canyon. Vi var ret tidligt paa faerde (08.15), saa vi var nogle af de eneste paa stien. Vi vandrede ind i en canyon med kaktusser overalt - lige som man forestiller sig en oerken ser ud. Vi brugte god tid paa at vandre og tage billeder med vores nye darling - vores Nikon D90. Turen sluttede inde i en palmefyldt oase dybt inde i canyonen. Det var en rigtig fed tur, nok ogsaa i kraft af at vi vandrede i et landskab vi ikke havde set magen til foer.

Naeste stop paa turen hed Salton Sea, hvor vi havde en ide om at vi ville leje ATV'er og koere rundt og lege seje, men da vi fandt ud af at det kostede os 2500 kr, blev vi lidt naerrige, og synes at det kunne ogsaa vaere ligemeget saa. Vi brugte saa istedet tiden paa at vaere i bloed i campingpladsens hottubs, mens vi kiggede paa stjerner - ogsaa en okay maade at bedrive tiden med.

Efter et par dage ved Salton Sea koerte vi til Joshua Tree National Park, hvor vi havde planlagt at skulle vaere 3 naetter. Den foerste dag boede vi paa en campground i udkanten af nationalparken. Vi spiste en sen frokost og begav os herefter ud paa en lille vandretur. Det var en rigtig smuk tur med masser af Joshua traeer og med en fantastisk udsigt til sneklaedte bjerge. Skiltningen paa ruten var ikke saa god, og paa et tidspunkt gik det op for os at vi var gaaet forkert. Heldigvis var vi stadig paa vej tilbage til campen og ikke ud i vildmarken, saa efter 3 timer naaede vi RV'en, traette og lidt solbraendte paa naeserne.

Naeste dag flyttede vi til en campground der laa mere centralt i parken. Vi var begge enige om at det var en af de federe campgrounds vi har boet paa. Der var kaempe runde sten over det hele og man havde egen bord, baenke og ildsted - omgivelserne var virkelig fantastiske. Om eftermiddagen gik vi en tur hen til en klippeformation kaldet Skull Rock, som med lidt god fantasi godt kunne ligne et doedningehoved.

Indtil videre har vi vaeret rigtig godt tilfredse med RV'en, men det aendrede sig pludseligt. Den fortalte os ganske pludseligt, at nu ville den altsaa gerne til serviceeftersyn. Da vi (= Steffen) samtidig havde hoert nogle mislyde naar den skiftede gear, taenkte vi, at vi hellere maatte faa det tjekke, bare for en sikkerheds skyld. Men det er altsaa ikke saa nemt, at staa i en lille by og gerne vil have tjekket sin RV saa hurtigt som muligt. Dem vi koerte ind til, havde foerst mulighed for at tage en tjek paa bilen to dage efter, saa vi vidste bare ikke hvad vi skulle goere. Endelig fandt vi en Ford forhandler naer LA, der var villig til at kigge paa bilen samme dag. Vi ringede til AAA (USA's svar paa Dansk Autohjaelp) og de kom med en bil der kunne traekke os - vi var nemlig blevet fraraadet at koere mere i RV'en, foerend den var blevet tjekket. Men problemerne sluttede bestemt ikke der. Nu ville Ford Forhandleren lige pludselig ikke have at vi skulle komme, da han mente det var for langt at koere. Maendene med traekkebilen var heldigvis saa rare at hjaelpe med at finde et andet sted, hvor de kunne se paa bilen naeste dag. Naeste problem var at traekkebilen kun kunne have en passager med, og vi havde sagt til AAA at vi var to. Saa efter en masse snak frem og tilbage, blev vi koert til et biludlejningsfirma, hvor vi fik stillet en lejebil til raadighed. Vi koerte saa i to timer, bag traekkebilen, til Ford Forhandleren som lovede at kigge paa RV'en som noget af det allerfoerste naeste dags morgen. Vi var jo ret presset - alt det her skete tirsdag d. 16 marts, og vi havde booket bil og campground i Malibu fra fredag og Allan skulle komme en uge efter.

Det var med tunge hjerter vi tjekkede ind paa et motel, for at afvente dommen over RV'en. Naeste formiddag var vi begge paa stilke, men den skulle blive naesten middag inden de ringede fra Ford med den fantastiske nyhed, at der ikke var noget galt og at vi kunne komme og hente RV'en med det samme. Steffen var dog noget betaenkelig, for han havde jo hoert mislydene fra gearkassen, saa vi koerte derover for at han kunne tage paa en koeretur med mekanikeren. Da de kom tilbage var det daarlige nyheder - gearkassen skulle skiftes og det ville koste omkring 15000 kr!!!! Selvfoelgelig var vi helt slaaet ud af denne nyhed - kun 2 1/2 uge inde i vores tur! Vi tog tilbage til motellet og tog en lang snak om hvad vi skulle goere. Skulle vi sige at det var slut paa vores tur og koere RV'en tilbage til Chip og Kathy? Ellers skulle vi betale hvad det kostede og saa bare glemme det? Ingen af os havde lyst til at afslutte turen, saa det endte med, at vi ringede til Ford og bad dem om at bestille en ny gearkasse til os. Den kunne blive lavet mandag, som Allan skulle komme om tirsdagen, saa det var bare super - ingen af os turde taenke tanken om hvad vi skulle have gjort, hvis de foerst havde tid tre uger efter.
Glade for at der endelig var en afklaring, koerte vi til Malibu torsdag eftermiddag i RV'en (mekanikeren mente ikke det var noget problem) og fik en skoen plads med udsigt ud over Stillehavet. Men besvaerlighederne ville bare ingen ende tage, for da vi fredag morgen ville hente vores lejebil, var der ingen af vores kreditkort der virkede (pga betaling til gearkasse). Det eneste vi kunne, var at leje bilen indtil tirsdag, og saa skulle vi komme ind til dem igen. Saa, saa stod vi der - i LA, uden andet end faa dollars paa lommen - vi var i en haeveautomat og det eneste Steffen kunne haeve var 100 $. Vi havde ellers planlagt den helt store shoppetur, men det blev af helt aabenlyse aarsager aflyst. Noej, paa det tidspunkt var vi godt nok lige lidt traette af det hele.

Weekenden blev brugt paa ting som ikke kostede penge. Vi tog en tur til Venice og gik en tur paa den beroemte Venice Board Walk. Der var et mix af boder der saelger alt mellem himmel og jord, forskellige resturanter og butikker med alverdens souveniers. Man kunne bruge en hel dag bare paa at kigge paa alle de forskellige mennesker - der var alt lige fra hippimoedre, glimmer graahaaret muskemaend i bar overkrop og smaa shorts paa rulleskoejter, hjemloese, gamle damer, goeglere, turister og den helt almindelige amerikanere. Det var et fedt sted og vi snakkede om at naar vi engang skal aflevere RV'en igen, saa smutter vi nok en tur forbi Venice igen. Soendag koerte vi en tur op i Santa Monica bjergene, hvor vi bl.a. saa kulisserne hvor Lille doktor paa praerien blev optaget i sin tid (nok mest interessant for Tanya, da hun i hendes arbejdsloeshedsdage, var en smule afhaengig af serien.....).

Mandag blev RV'en saa koert tilbage til Ford, og operationen ville tage omkring 8 timer. Der var OVERHOVEDET intet at lave i Truck City (som vi hurtigt doebte byen), saa det var 8 MEGET lange timer............men endelig ringde de fra Ford om at RV'en havde klaret operationen og nu var til opvaagning og vi kunne komme og hente den. Vi var noget smadret da vi endelig kom tilbage til Malibu, men ogsaa lykkelige over at problemerne med RV'en heldigvis loeste sig.

---

Comments

[solveig smed]

en hilsen fra Thisted & viborg
Hej Tanya & Steffen, det lyder bare spændende alt det i oplever- men ind imellem også lidt nervepirrende! sidste weekend var jeg på besøg i sommerhuset hos Erik & Mor vi havde en god dag. I går var vi i ålborg Emil blev 8 år. Den 19 juni tar vi alle børn ,børnebør & svigerbørn med til Mallorca vi bliver 16 ialt, Lille Mikkel på 4 mdr trives bare. Det er stadig ikke for varmt her i danmark. ca 12 gr. Kan i fortsat ha en god tur. Nu varer det ikke længe inden i får besøg af Thomas bare dejligt. Nyd fortsat turen, vi glæder os til i kommer hjem . Pas godt på hinanden knus fra Moster & sv. Erik