De red vestpå

---

---

Phoenix, Arizona. Denne by er dukket op som mulighed mange gange under ruteplanlægningen op til denne tur. Hver gang er vi enedes om, at det nu nok var for langt syd, eller østpå. :-) Nu er vi her så og med de seneste dages tur er Phoenix jo pludselig blevet en "vestlig" by efter vores rejse ind i "Pueblo-land". Det har været nogle dejlige dage - det østlige Arizona og New Mexico har været et meget positivt bekendtskab.

Siden vi skrev sidst har vi været i Santa Fe og der kunne vi godt være blevet! Det er en utroligt charmerende by! Den ligger 2100 meter o.h.o., og luften er dejlig frisk, og omgivelserne er grønne (for disse kanter), bjergrige og varierede. Husene i centrum af denne USA's ældste "statshovedstad" er meget smukt holdt i enten den indianske Adobe-stil, eller den spansk prægede "territory-stil" og de mange smukke lerpudsede facader og grønne og blomstrende buske danner absolut et indbydende miljø. I selve centrum har designere og kunstnere holdt deres indtog med mange butikker med kunsthåndværk og lige så mange med designertøj. Santa Fe (i alle fald centrum) er for de velbeslåede, og på den måde ikke ulig Skagen eller andre lignende "oprindelige" charmerende byer.

Selvom vi kunne være blevet i mange dage, så kalder landevejen og Californien. Vi drog derfor fra Santa Fe tilbage til Arizona, med første holdt i Holbrook. Engang en lille by i det yderste vesten, og i dag mest kendt (efter eget udsagn) for at have det eneste 90 graders knæk på "The Mother Road" - Route 66. Da byen også ligger på kanten til Petrified Forrest (ja vi har været her før - opmærksomme læser), var vi på jagt efter et par stykker forstenet træ. Derfor kom vi af vanvare også til at køre i "knækket" og på endnu et stykke 66. Det er altid lidt sjovt at se de gamle skilte og moteller, som efterhånden har fået renæssance som turistattraktioner. Se blot på WigWam motellet på billedet nedenfor. Iøvrigt fandt vi vores "træ" i en rigtig sjov gammel butik (se også billede), der foruden alt i Arizonask sten også havde en masse gamle indianske ting. Endnu en gang lod vi os friste...

I dag nåede vi så til Phoenix. En forunderlig tur. Først igennem den højtbelligende golde ørken. Så igennem en frodig pinjeskov (altså en meget meget stor en), for pludselig at køre på kanten af grønne bløde bjerge, der på den anden side bliver til en ny ørken, men nu ikke bare en stenørken, men en mere grøn (på grund af årstiden) blomstrende ørken med skove af cowboykaktusser og betydeligt varmere (vi er nu længere sydpå og længere nede mod havets overflade). Vi nåede til Phoenix omkring 14-tiden, men brugte så nogle timer på sekssporede freeways fordi vi skulle finde et sted at parkere camperen. Man skal holde tungen lige i munden, når der skal flettes vognbaner med den kørende kasse vi sidder i. Det lykkedes dog, og vi har fundet en glimrende plads med swimmingpool til børnenes store fornøjelse. Iøvrigt er her så varmt som på en rigtig god dansk sommerdag, og luften er tyk af blomsterduft (plus lidt smog - men det tager vi med). I morgen skal vi fejre Mathildes fødselsdag, så da står den nok mest på afslapning, plus et besøg i stedets botaniske have, som selvfølgelig er en ørkenhave.

Slut fra her. Håber I nyder det danske forårsvejr. Det lyder ikke som om det er helt så varmt derhjemme!


Kærlig hilsen

Tine og Christian

---

Photos

Adobe-style Santa Fe
En Santa Fe detalje

Santa Fe Firefighter
Nogen vil kunne genkende brandmanden!

Wig Wam Motel
Et af de vistnok to stadig fungerende Wig Wam moteller på Route 66

Stenshop på Route 66
Klassisk skilt fra den herlige butik.

Kaktus på krykker
Ogaså gamle kaktusser kan have behov for lidt støtte.