Regndans - men kun en lille smule regn


Advertisement
United States' flag
North America » United States » New Mexico » Santa Fe
April 16th 2006
Published: April 17th 2006
Edit Blog Post

El MorroEl MorroEl Morro

Her er den omtalte "sten".
Så sidder vi 20 miles fra Santa Fe, ved Rio Grande. Eller rettere en sø ved en dæmning ved Rio Grande. Ja
efterhånden er vi nået temmelig langt fra Californien, men heldigvis har vi jo ikke en særlig fast plan,
så der er rigeligt plads til lidt improvisation. Siden vi sidst skrev, har vi været omkring i Pueblo- og Navajo-
indiandernes land (eller retter reservater). I går var vi på besøg i den største Pueblo-by i Zuni-indianernes
reservat. Her er man virkelig kommet til et fattigt hjørne af USA. På vores vandring op af hovedgaden var det
lidt som at være i Indien eller Nepal, hvor folk konstant kommer og tilbyder kunsthåndværk, som de lige hiver
op af lommen og fortroligt viser frem, og vil sælge for helt speciel pris til netop os. Ikke desto mindre var
alle faktisk enormt søde, også selvom vi ikke ville købe. Alle var meget forhippede på at vi skulle komme til
regndans i Pueblo'en samme aften. Det lød jo rigigt spændende, så det ville naturligvis gerne. Først ville vi dog
finde en campingplads, så vi kørte en længere tur ud på landet, hvor vi fandt en dejlig plads i det utrolige
landskab, der er som
Indianske PetroglyfferIndianske PetroglyfferIndianske Petroglyffer

4 indianske bjerggeder lavet af Zunier for mange mange år siden.
taget ud af en western.
Aftenens regndans skulle finde sted kl. 17.30. Desværre havde vi glemt, at vi nu er på New Mexico-tid, så vi kom
for sent til at se det hele. Vi fik dog set noget af dette ritual (som vi overværede fra et tag i Puebloen, som
næsten de eneste turister), nok til at blive dybt fascinerede. Desværre - men naturligt nok, var fotografering strengt
forbudt, men i virkeligheden ville billeder heller ikke yde dansen retfærdighed. Mærkelige og fascinerende dragter,
underlige trin og så sangen, som ikke på nogen måder kan gengives, men som på den lille plads i puebloen forstærkedes til en forundelig meditativ stemning. I solskin men med et par mørke skyer på himlen vendte vi tilbage til vores campingplads ved foden af El Morro - en helt speciel sandstensklippeformation.
Her til formiddag vandrede vi rundt omkring El Morro som kan fremvise inskriptioner, fra hele det sydvestlige USA's historie. Da klippen ligger ved et vandhul i en snæver dal, er såvel indianere, spaniere som kolonister kommet igennem området, og har efterladt deres "graffitti" på disse klipper. Først og fremmest har indianerne indgraveret symboler, og sidenhen spanierne i 15-16 hundredeårene på jagt efter de "syv gyldne
The land of fire and iceThe land of fire and iceThe land of fire and ice

En vulkan og en ishule med 3.400 år gammelt is.
byer", som de troede skulle ligger her. De fandt intet guld, men sidenhenkom "amerikanerne" efter krigen mod Mexico og koloniserede landet. Også disse satte deres navne på klipperne (heriblandt også nogle skandinaviske navne). Det er fascinerende at se hvordan folks trang til at efterlade et varigt minde ikke er en nymodens ting, men noget som man gennem adskillige århundereder eller årtusinder har følt et behov for.
Alt dette oplevede vi på vejen fra Gallup til Santa Fe. Vi tog en afstikker fra Interstate 40 og kom ud på de mindre veje
i et underligt landskab, der ligger lige omkring en "continental divide". Her er gamle vulkan kratere og landskabet er skabt aflavastrømme, som overalt er synlige. Pigerne og Sebastian var på en tur ind i et af store kratere og en ishule, dannet ved et gammelt vulkanudbrud. Jeg selv blev udenfor og benyttede mig af muligheden for at købe lidt indiansk "kram" ved den gamle handelsstation. Det er svært ikke at købe sig fattig i det indianske kunsthåndværk. Puebloer og Navajoer har hver deres specialer og de forskellige stammer indenfor de to kategorier har specialiseret sig yderligere. Genrelt er det dog smykker af sølv og med turkiser og andre indfattede sten, tæpper, keramik, kurveflet og dukker. Det er naturligvis lidt svært at skelne skidt og kanel, men anyhow - der er virkelig mange flotte ting, som man gerne ville have med hjem, hvis budgettet ellers tillod det :-)
Åh forresten - regndansen virkede faktisk. Det regnede lidt i løbet af natten. Om medicinmanden havde indkaldt til regndans efter at have checket vejret på Internettet skal jeg lade være usagt. Det virker undertiden for os andre :-)

Advertisement



Tot: 0.159s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 49; dbt: 0.054s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb