Shangri La til Dali, frodige Yunnan.

---

Dali, Yunnan, Kina

Her: http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF&msa=0&msid=106387701155543476940.000485dc3593ff6e7beaf

Stoevet vej syd for Xiangchen 14/6
Heqi og jeg koerte sammen afsted sydpaa, og alt gik fint indtil efter ca. 30 km. For der, da vejen i store zig zag begyndte at stige mod foerste pas, skiftede overfladen fra asfalt til sten/sand. Oven paa den humbede vej laa et lag stoev, der nogle steder var 10 cm dybt. Efter 49 km fra start var Heqi for udmattet og hoppede paa en bus mod Shangri La, ca 150 km laengere fremme. Jeg insisterede paa at cykle. Jeg vidste, at der efter yderligere 50 km ville vaere nogle landsbyer, hvor jeg haabede at finde mad og overnatning. Der var endnu to pas paa hhv 4300 og 4400 m, og det var den hidtil mest kringlede vej, da den ikke fulgte nogen dal. Det lykkedes mig dog at faa mig kaempet frem, og jeg fandt et motel, hvor lastbilchaufoerer spiser og nogen gange sover. Et ok sted, hvor jeg kunne faa vasket mig med en balge solvarmet vand (jeg var usaedvanlig beskidt). Den dag fik jeg udnyttet min mountainbike til fulde, og jeg forstaar endnu ikke, hvordan man kan have transport paa saadan en vej, hvor der ofte var halv meter dybe huller. Naar det gik ned af, overhalede jeg let trafikken.

Til Shangri La 15/6
Efter en nats intens regnvejr, blev det en flot morgen, hvor bjergene "dampede af" og langsomt kom frem blandt skyerne. En skoen sommerskovsnatur i bjerget landskab, hvor der af og til stak enorme klipper frem. Og der var fine blomster. Bl.a. meget store rhododendron - over 10 m hoeje. Den dag havde jeg lidt over 100 km til Shangri La, hvor Heqi allerede havde booket en seng paa et hostel. Vejen var nyasfalteret, saa det gik pludseligt let.. Hvor er jeg blevet fan af asfalt! Der var to pas, og det blev nok de sidste meget hoeje bjerge paa denne tur. Jeg kommer bestemt til at savne de lange gode nedkoersler, der foelger efter et pas. Det minder lidt om at staa paa ski, og saa er foelelsen bare forstaerket af sin endorfinrus fra det haarde arbejde med at bestige bjerget, samt det kick man faar af udsigten. Jeg naaede Shangri La allerede inden spisetid. En bil ventede paa mig for at foelge mig ud til hostellet, der laa omgivet af flotte marker 6 km fra byen.

I Shangri La 16-17/6
Hostellet i Shangri La var virkelig super. Det bedste var den rare sociale atmosfaere. Ligesom de oevrige steder var her kun kinesere, hvilket slet ikke generer mig. Der var the-undervisning og guitarhygge, samt faellesspisning, og hvis man ville, kunne man hjaelpe til med maden. Shangri La selv er det hidtil mest turistede sted jeg har vaeret, og det er en helt anden foelelse, naar man lige kommer fra oede lanedveje. Priserne er steget og det "autentiske" er svaerere at finde. Her er dog stadig kun faa vesterlaendinge, men ekstremt mange kinesiske turister. Jeg noed dagene i Shangri La sammen med Heqi og de andre bekendtskaber jeg fik paa hostellet. Vi cyklede lidt omkring og noed den lokale mad.

I Tiger Leaping Gorge 18-19/6
Heqi's ferie var slut og han skulle (i dyb sorg) tilbage til Shanghai for at fortsaette sit arkitektarbejde. Jeg cyklede videre alene ca 100 km syd for Shangri La til en lille landsby ved starten af en flot dal, kaldet Tiger Leaping Gorge (paa engelsk). Det er en dal i 1800 m hoejde omgivet af bjerge paa 5000 m. De kun 1800m betoed, at her var virkelig varmt, og det skulle jeg lige vaenne mig til. Den 19. cyklede jeg gennem dalen ad en vej, der er under renovering. Alle vejene i bjergomraaderne undergaard en evig vedligeholdelse, og jeg har efterhaanden set hundredevis af vejarbejdere, der udfoerer manuelt arbejde, der herhjemme ville blive udfoert af gravmaskiner. Det baade imponerer og roerer mig, at arbejderne altid er glade og smilende hilser paa trods af deres ekstreme arbejde. De er maend og kvinder fra 15 aar til noget der ligner gammelt, men nok bare er en udslidt krop i en for tidlig alder. Jeg ser dem tit i over 4000 m vejens men ogsaa menneskenes forhold er vaerst. De repraesenter godt det altid glade og optimistiske Kina, jeg har moedt indtil videre. Og hvor kunne mange danskere laere af det!
For enden af dalen fandt jeg et hostel i en lille landsby. For at komme til byen maatte jeg krydse floden med en lille charmerende faerge. En ekstra udfordring var en lille skjult sti der ad stejle klippe sider foerte ned til faergen, og jeg bar bagage og cykel af to gange. Mit hostel var ejet af en familie, og jeg spiste med dem, da jeg var eneste gaest. Det var sjovt at vaere i et varmere klima med masser af firben og eksotiske frugter, men... Den nat kaempede jeg med myg og varme, og jeg glaedede mig pludeselig meget til at cykle til Lijiang dagen efter, da byen skulle vaere mere tempereret.

Med venner i Lijiang 20-22/6
Efter et par pas og 90 km var jeg i Lijiang, den hidtil stoerste by. Igen blev der taget godt af mig, eftersom en pige jeg havde moedt paa hostellet i Shangri La ventede paa mig. Hun arbejdede nu paa et hostel i Lijiang. Uden nogen bekymringer om overnatning (hvilket jeg dog alligevel efterhaanden aldrig har) blev jeg igen eskorteret til et godt hostel, hvor jeg fra start kendte folk. De fire kinesiske drenge jeg havde cyklet med et par uger tidligere, havde vandret fra Yading og var nu ogsaa i Lijiang. Saa det var oplagt at bruge tiden med de mange bekendtskaber her et par dage. Det foeles helt maerkeligt, at man ikke er alene i byen bare en halv time! At rejse alene i Kina paa cykel er ikke at rejse alene..

Til Dali 23-24/6
Efter afsked med vennerne i Lijiang, cyklede jeg sydpaa mod Dali. Regntiden, der nok lige er begyndt her, gjorde sig en undtagelse og jeg kunne cykle 160 km i solskin til en lille idyllisk og knap saa turistkendt fiskerby (Sangsulang) ved Erlai Soe. Jeg fandt et fint hotel her med palme-terrasse og flot flot sydlig udsigt over soeen. Samme udsigt noed jeg fra mit 27 krs private vaerelse (af lokale kaldes soeen for hav pga. stoerrelsen). Dagen efter fulgte jeg soeens kyst til Dali. Endnu et kinesisk (men flot) turistcentrum. Vejen til Dali er gennem et Kina, der adskiller sig fra det i Sichuans bjerge: her er frodigt og subtropisk og landskabet er praeget af groenne rismarker og i baggrunden er der altid bjerge gemt i regnskyer. Den oegede befolkning og turisme maerker jeg paa flere maader, men den vaerste ting er trafikken paa vejene, der er oeget markant. Larmen og forureningen fra turistbusserne og lastbilerne er slem. Mindre veje er ikke en mulighed, for det er et ikke-kortlagt spindelvaev bestaaende af stoevede grusveje. Turen til Kunming bliver derfor i bus, og de sparede dage vil jeg bruge paa at cykle i omraader omkring Kunming.

---

Comments

[Line Vejrup Ibsen]

Interessant
Tak for lidt eftermiddagslæsning. Det er nogle flotte, grundige beskrivelser, der giver en illusion om at være der selv -- blot uden det hårde benarbejde... Fortsat god fornøjelse med dit projekt! Kh. Line