Kangding - Litang (med slutning)

---

Litang, Sichuan

Se ruten her: http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF&msa=0&msid=
106387701155543476940.000485dc3593ff6e7beaf

Det foerste bjergpas, 1/6 2010
Zhendou Shan passet ligger 36 km efter Kangding og er 4298 m hoejt. Det var en del af min rute og denne dag passerede jeg det saa. Paa en maade var det en "adgangsproeve" for den efterfoelgende tur, for hvis man kan klare en klatretur paa 1800 m i tynd luft, kan man nok ogsaa klare det, der nu foelger bageefter. Samtlige 36 km gik konstant opad. Ved 3500 m, blev der vaesentlig koeligere, og vi maatte traekke i handsker og dobbeltlag bukser. Snart dykkede vi ind i skyerne, og det var faktisk rart, for saa kunne man ikke se de mange snoede kurver man stadig manglede foer toppen. Luften blev tyndere, men aldrig noget egentlig problem. Jeg fik dog hoejden at maerke i form af hovedpine. Det var en sejr da vi endelige naaede toppen, for turen var virkelig haard og udmattende. Der var koldt og skyet, saa vi skyndte os videre. Vi skulle yderligere 40 km, til en lille landsby, Xinduqiaozhen i 3400 m, og det gik udelukkende nedad. Paa den anden side af passet var landskabet igen helt anderledes og ganske fantastisk! Vi glemte helt hvor traette vi var og begyndte omgaaende at fotografere. Vi var pludselig omgivet af runde graesklaedte bjerge med masser af okser og heste. Der var endda lidt solskin og vi fik den beroemte dybblaa himmel at se. Kulturen her er naesten udelkukkende tibetansk, og det kan ses paa folks paaklaedning (farverig) og husenes arkitektur. Vi tog en hviledag her og noed naturen her.

Den sjoveste nedkoersel! 3/6 2010
Da vi den 3/6 tog afsted tidligt om morgenen, ventede der en tur paa godt 100 km og to svaere stigninger, det foerste til 4400 m. Dernaest en 50 km nedkoersel til 2500 m og derefter op igen til 3600 m. En haard tur, saa det var meget upassende, at jeg havde faaet daarlig mave i loebet af natten. Det generede mig hele vejen op til bjergtoppen, men derefter havde jeg det ok. Det var godt, for de naeste 50 km var ekstremt sjove og blev tilbagelagt naesten uden at traede i pedalerne. Paa saadan en tur aendrer alt sig hele tiden. Foerst var der ingen traeer, kun graes, buske og blomster. Saa kom der naaletraer, og laengere nede marker og loevtraer. Vejen var i sin hidtil daarligste tilstand: halvt asfalt, halvt jord/sten, saa jeg blev rigtig glad for afjedringen i min forgaffel. Jeg har ikke saa mange billeder fra nedturen, for vi tog den naesten ud i et. Det var simpelthen for sjovt til at stoppe. Der var solskinsvejr, saa der var ogsaa stoev, og i bunden var der virkelig varmt. Vi passerede mange smaa stoevede landsbyer, hvor man hele tiden skulle passe paa grise, koeer og hunde, der vadede rundt paa vejen. Ved aftentid naaede vi vores hostel. Det laa meget afsides og var rimelig primitivt. Egentlig var det mere en gaard end et hostel. Til gengaeld meget hyggeligt, og stedet var i sand autentisk tibetansk stil.

Daarlig mave saetter ind 4-5/6 2010
Pa trods af det hyggelige hus, med faellesstue / koekken og en soed familie kom jeg aldrig til at elske stedet, hvor vi blev i 2 hele dage. Min daarlige mave blev rigtig daarlig kort efter ankomst, og min appettit roeg fuldstaendig. Jeg blev lidt bedre paa andendagen, og paa trods af ikke at vaere paa toppen tog vi videre den 3. dag. Jeg havde ikke spist saerligt meget, saa frygtede at det ville blive en haard tur: fra 3600 m skulle vi over 2 pas den dag paa hhv 4600 og 4700 m. Men jeg var dog ikke i tvivl om at jev ville videre fra det primitive toilet (hvor jeg havde vaeret lidt for mange gange) og vaerelset der blev fyldt med roeg og madlugt fra koekkenet... afsted!

Fra nu af er ruten over 4000 m, 6/6 2010
Jeg kunne maerke, at jeg ikke havde lige saa mange kraefter som tidligere, og ligeledes var mit vaeskeindtag betydeligt stoerre end normalt. Jeg var derfor halvt kvaestet da jeg omsider sidst paa eftermiddagen naaede vores destination: endnu et lille hostel (i 4100 m hoejde) i midten af ingenting. Omgivelserne var dog utroligt flotte: graesklaedte bjerge, et kraftigt lys og en klar blaa himmel. Maden her var kinesisk (ikke tibetansk) og det var jeg meget glad for (kylling og ris). Min appettit kom lidt igen. Jeg maa efterhaanden figurere paa mange kinesiske turistfoto, for hver gang bilerne ser mig paa toppen af et bjerg, stopper de op og beder mig stille op til fotografering. Der var dog ogsaa flot. Ruten idag var den hidtil meste oede og befandt sig efter foerste pas i over 4200 m hoejde i gennemsnit, hvilket gav fantastiske udsigter. Noget der kan faa en til at glemme sin pinsler for en stund.

Til Litang. Modvind og hundeangreb. 7/6 2010
Jeg var opsat paa at naa Litang (en stoerre landsby) saa hurtigt som muligt. Baade for at komme til et forhaabentlig lidt varmere og mere komfortabelt hostel end dem vi havde besoegt hidtil, samt for at have en stoerre valgfrihed af madvarer. Jeg savnede ikke mindst frugt. Saa, paa trods af at min irriterende mave brokkede sig paa sin 4. dag, satte vi afsted om morgenen. Litang laa kun 45 km vaek, med 3 mindre pas undervejs. Dagen foeltes dog lige saa hard som de andre: Pga. af hoejden (>4000 m) er ilten i luften sparsom, og der skal ikke saa meget til for at goere mig forpustet. Idag oplevede jeg ogsaa noget, der ikke havde plaget mig synderligt foer, modvind. Og den var temmelig kraftig, for her er ingen traeer til at bremse vinden. Men det der adskilte turen fra de foregaaende dage mest, var at jeg blev angrebet af en hund. Noget jeg havde laest skete af og til for andre turcyklister. I dette omraade vrimler der med loese tibetanske hunde, der dog altid er fredelige. Naesten da. For idag, mens jeg koerte i mine egne tanker hang der pludselig en aggresiv, stor hund fast i den ene taske. Jeg forsoegte foerst at accellere fra den, men den var saa staerk, at den fik bremset hele cyklen. Jeg sparkede ud efter den og ramte med en fuldtraeffer i hovedet og den gav slip. Totalt forpustet fortsatte jeg lidt laengere og hunden var vaek. Den havde kun faaet revet et mindre hul i tasken.

Litang 7-/6 2010
Jeg naaede endelig Litang, der ligger flot paa et plateau i 4000 m hoejde omgivet af store flotte bjerge i klar klar luft. Her bor jeg paa et ok hostel, og jeg har aftalt med mig selv ikke at fortsaette foer maven er helt stabil igen. Det haaber jeg saa den bliver inden laenge, for jeg kan se at jeg er blevet noget tyndere, og jeg burde nok soege laege hvis det fortsaetter. Men i det mindste kan jeg nu slappe af. De fire andre kinesere som jeg har fulgtes med hidtil tager imorgen en bus sydpaa for at vandre i bjerge. Jeg takkede nej til at komme med, da jeg i saa fald har daarlig tid til at naa Kunming til den 30. hvor Rikke lander. Egentlig bliver det ogsaa rart at vaere lidt mere paa egen haand igen.

---